Privatskoler: Folkeskolen skal vristes fri af detailstyring og kontol

Af Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier

I september fremlagde regeringen udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed". Formålet med det politiske udspil er, "at give mere frihed til folkeskolerne, så de kan hæve fagligheden og planlægge en bedre skoledag for eleverne".

Man kan diskutere, hvor meget "frihed" der er i de enkelte initiativer i udspillet. Det er dog svært at være uenig i formålet.

Grundskolen i Danmark skal give eleverne den viden, de færdigheder og kompetencer, der er brug for nu og i en nær fremtid. Grundskolerne skal finde deres ben at stå på i forhold til det praksisfaglige, så der skabes balance i de kompetencer og de uddannelser, eleverne ønsker at påbegynde efterfølgende.

Der er også behov for smidighed i muligheden for at drive folkeskolerne i forhold til deres mål - både de overordnede, de faglige og dannelsesmæssige.

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler

Enighed om målene for folkeskolen
Samtidig ændrer de teknologiske muligheder perspektivet. Dette ved alle. Grundskolen skal også skabe mennesker, der kan begå sig i fællesskaber; på skolen, i lokalsamfundet, i det danske demokrati og i det globale fællesskab. Også dette er der bred enighed om.

De færreste er i det hele taget uenige om, hvilke mål der er for grundskolen. Men enigheden ophører ofte, når talen falder på, hvordan den skal nå målene. Folkeskolerne fortjener opmærksomhed. Men folkeskolerne – ja, grundskolen generelt – fortjener at vristes fri fra den nuværende værdipolitiske kampplads, hvor problemstillinger mødes med øgede krav, detailstyring og kontrol.

Man kan diskutere, hvor meget "frihed" der er i de enkelte initiativer i udspillet. Det er dog svært at være uenig i formålet.

Karsten Suhr
Formand for Danmarks Private Skoler

De meget konkrete og ensrettende løsninger, i dette tilfælde for folkeskolerne, resulterer ofte i den modsatrettede effekt, fordi de ikke vinder genklang på de enkelte skoler.

Private skoler byder gerne ind
I regeringsudspillet er der en positiv intention i den foreslåede forsøgsordning med selvstyrende folkeskoler med "vidtgående frihed". Formålet er at skaffe viden om, hvordan større frihed og lokal ledelse kan understøtte elevers faglighed og trivsel.

De private skoler vil gerne invitere til en dialog om de erfaringer og den viden, vi har herom. Også selvom de frie og private grundskoler ikke er "selvstyrende skoler", men selvejende institutioner, hvis grundpiller står på forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden; herunder retten til at holde skole på et særligt værdigrundlag og til at beslutte, hvordan man når hen til de overordnede, fastsatte mål.

Erfaringen går mere end 200 år tilbage. Her blev, blandt andet på forældres initiativ, de første skoler i Danmark med fokus på anvendelige kundskaber og erhverv – som sprog, matematik og naturlære – grundlagt. Tankegangen var 100 år senere en integreret del af den offentlige skole i Danmark.

Fokus på trivsel og stabilitet giver resultater
De fleste privatskoler har en høj løfteevne, når man sammenligner elevernes opnåede resultater med de forventede, i relation til forældrenes socioøkonomi. Men hvorfor? Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø, værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater?

En tidligere undersøgelse af vidt forskellige private skoler med høj undervisningseffekt, viser, at institutionel stabilitet, konkret arbejde med trivsel og organisering af læring er gensidigt understøttende faktorer. Disse faktorer forklarer skolernes høje præstationer, kombineret med en skolekultur, der er stærk på værdier – vel at mærke værdier omsat til handling, og hvor det er velset at dygtiggøre sig.

Blandt elever med svag eller middel socioøkonomisk baggrund er der i øvrigt forholdsvis flere positive mønsterbrydere på de private skoler.

Frihed kræver mod til at give slip
Skolefriheden og det frie skolevalg stiller krav til de frie skolers kvalitet. De frie og private skoler har frihed til at møde opgaverne innovativt, så længe de når målene, og det sker uden at bryde samfundets tillid. Friheden kan man blive inspireret af.

Der er også behov for smidighed i muligheden for at drive folkeskolerne i forhold til deres mål – både de overordnede, de faglige og dannelsesmæssige. Smidighed i muligheden for at beslutte vejen ad hvilken, tilpasset lokale forhold og dem, der er tættest på skolen: børn, forældre og ansatte.

Men det kræver mod. Politisk mod. Det kræver, at politikerne skal turde slippe.