Professor: Folkeskolen har brug for en fredsaftale

DEBAT: Den danske folkeskole er en politisk kampplads. Politikerne bør ikke justere mere på folkeskolen, men i stedet bruge kræfterne på at skabe et vidensbaseret partnerskab omkring skolen med fokus på langsigtede mål, skriver Lars Qvortrup.

Af Lars Qvortrup
Leder af Nationalt Center for Skoleforskning, DPU, Aarhus Universitet

I Finland gør de det anderledes. I Norge. I Ontario/Canada.

I lande, vi ligner, eller hvis uddannelsespolitik vi beundrer.

De forstår, at samfundets vigtigste offentlige institution, grundskolen, hverken kan eller bør ændres fra dag til dag.

Hvad angår Finland, har Folketingets uddannelsesudvalg netop været på besøg og set det med egne øjne. Her er der årtier mellem store grundskolereformer.

Man respekterer skolerne og ikke mindst lærerne, som med en lang, videregående forskningsbaseret uddannelse har høj status i samfundet.

De lange perspektiver er i fokus
Også i Norge arbejder man betydeligt mere langsigtet. I 2013 nedsatte den norske regering et udvalg, Fremtidens Skole – eller Ludvigsen-udvalget, som det blev opkaldt efter formanden.

Udvalget fik til opgave at skue 20-30 år ud i fremtiden og se på, hvordan fremtidens kompetencer og fremtidens skole kan tage sig ud.

Som udvalgsformanden i november 2015 udtalte til Danske Gymnasier: ”Det skulle ikke være en politisk slagmark, for vi ved noget, som er vigtigt for eleverne. Vi har i samspil med sektoren lavet et vidensgrundlag, hvor politikere får vanskeligt ved at kritisere det – netop fordi sektoren står sammen om dette grundlag.”

Tilsvarende nedsatte den norske regering i 2015 en ekspertgruppe, som skulle skabe et vidensgrundlag om lærerrollen: Hvordan er lærerrollen blevet opfattet i et historisk perspektiv, og hvordan kan den udvikle sig?

Pointen er, at hvis man skal reformere folkeskolen – den både vigtigste, tungeste og mest komplekse institution i samfundet – skal man gøre et grundigt forarbejde, så tvivlen ikke melder sig umiddelbart efter, at reformen er gennemført.

Derfor benyttede den norske statsminister Erna Solberg ikke systemskiftet i 2013 til at ændre skolepolitik. Nej, hun satte en undersøgelses- og justeringsproces i gang.

Folkeskolen er en kampplads
I 2004 gennemførte delstaten Ontario i Canada en stor reform.

Den har på mange måder været vellykket. Men den vigtigste lære er, at det tog næsten ti år, før reformen var på plads. At reformer koster penge. Og at man skal have alle parter med.

Derfor indgik man i forbindelse med reformen en fireårig ”Peace agreement” med lærerne, som garanterede tilstrækkelig offentlig finansiering og sikrede lærernes loyalitet i forhold til reformen.

Men i Danmark er tilgangen en anden: Her er folkeskolen en ideologisk kampplads. Den store reform fra 2013 blev gennemført i strid med lærerne og uden tilstrækkelig finansiering.

Da Lars Løkke Rasmussen gendannede sin regering i 2016, valgte han en undervisningsminister, som havde erklæret, at hun var modstander af reformen.

Som et af sine markante ideologiske forslag har hun sagt, at hun gerne vil lave et stort forsøg med selvstyrende skoler. Et klart forbillede kan man finde i Donald Trumps undervisningsminister Betsy DeVos.

Hun afskyr offentligt bureaukrati, og en af hendes mærkesager er, at der skal kanaliseres offentlige midler ind i private skoler i såkaldte ”charter schools”. Skoler, der drives privat, men for offentlige midler.

Drop flere reformer
Hvis man har folkeskolens ve og vel på sinde, kan man ønske sig to ting.

For det første: at der ikke kommer noget særligt ud af det nuværende arbejde med at reformere reformen. Lad den nu finde sig selv.

Lad os nu gennemføre de omfattende evalueringer af folkeskolereformen, så vi ved, hvad der er godt og skidt.

For det andet: at den næste undervisningsminister som sit vigtigste standpunkt har: ”Jeg ønsker ikke at reformere folkeskolen.”

Hvis han eller hun tilføjer: ”Men jeg vil gerne sætte et grundigt, forskningsinformeret analysearbejde i gang, som ser på fremtidens lærings- og dannelsesmål og fremtidens lærerrolle,” og som skaber et bredt, vidensbaseret partnerskab omkring skolen, kan det næsten ikke blive bedre.

Forrige artikel LA Ungdom: Med Riisagers exit kan intet retfærdiggøre LA's regeringsdeltagelse LA Ungdom: Med Riisagers exit kan intet retfærdiggøre LA's regeringsdeltagelse Næste artikel Friskoler: Giv folkeskolerne frihed til lokalt engagement Friskoler: Giv folkeskolerne frihed til lokalt engagement
  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer · lærer

    Qvortrup = spild af tid

    Er der nogen, der har gjort skolen til en kampplads, er det Qvortrup, der med sin ukritiske opbakning til det åbenlyst fejlslagne fuldskalaeksperiment, der kaldes folkeskolereformen, har forbrudt sig imod al evidensinformeret skoleudvikling. I lærerører er hans navn synonymt med ørkesløst projektmageri, der medvirker til at umuliggøre lærerarbejdet i det daglige.

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

DEBAT: Ny topkarakter og mindre fokus på fejl er blandt de områder, som en ny ekspertgruppe skal se på. 7-trinsskalaen er aldrig blevet populær, og Altinget sætter i denne debatrunde fokus på holdningerne til en kommende ændring.