Professor: Tesfaye opstiller et kunstigt skel mellem klassisk dannelse og naturvidenskab

Dannelsesbegrebet handler ikke kun om at kende Grundtvig og Holberg, men også om at forstå, hvordan vi navigerer i en verden, hvor naturvidenskaben spiller en afgørende rolle.

Minister lægger op til et kunstigt skel

Tesfaye antyder, at vi må give mindre plads til matematik, fysik, kemi og biologi for at styrke den klassiske dannelse. Men dette skel er kunstigt.

Matematik er en grundlæggende byggesten for logisk tænkning og rationel argumentation. Biologi giver os indsigt i, hvad det vil sige at være menneske – både i en fysiologisk og evolutionær forstand. Fysik og kemi er afgørende for at forstå de grundlæggende principper, der former vores materielle verden.

Hvis vi ser tilbage på oplysningstiden, var dannelse netop en syntese af humanistiske og naturvidenskabelige erkendelser.

Filosoffer som Descartes og Kant arbejdede i krydsfeltet mellem naturvidenskab og filosofi. Goethe, som i dag mest huskes som forfatter, var også en passioneret videnskabsmand.

Dannelsesbegrebet handler ikke kun om at kende Grundtvig og Holberg, men også om at forstå, hvordan vi navigerer i en verden, hvor naturvidenskaben spiller en afgørende rolle.

Jan Alexis Nielsen
Professor, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Vi står i dag over for enorme samfundsmæssige udfordringer: Klimaforandringer, energikrise, folkesundhed og digital transformation. Ingen af disse problemer kan løses alene med kulturfag, men heller ikke udelukkende med naturvidenskab.

Fremtidens løsninger vil kræve, at vi forstår teknologiens muligheder og begrænsninger i en bredere samfundsmæssig og historisk kontekst.

At gøre naturvidenskab mindre tilgængelig i folkeskolen vil være et skridt i den forkerte retning. I forvejen er fysik, kemi og biologi blandt de mindre fag i folkeskolen. Hvis vi virkelig ønsker at ruste fremtidens borgere til et samfund i hastig forandring, bør vi snarere tænke i samspil mellem fagene frem for nulsumsspil.

Klimaforståelse er også dannelse

Dannelse er ikke et nostalgisk tilbageblik, men en forpligtelse til at forberede næste generation til at forstå og forme deres verden.

Den dannede borger i det 21. århundrede skal både kunne læse Kierkegaard og forstå, hvad klimamodellerne fortæller os om fremtiden. Skolen bør ikke handle om enten-eller, men om både-og.

Vi har brug for både historikeren, der kan sætte klimaforandringer i et samfundsmæssigt perspektiv, og fysikeren, der kan udvikle den grønne teknologi, der skal afhjælpe problemet.

Hvis vi for alvor ønsker at styrke dannelsen i folkeskolen, bør vi ikke skære ned på de fag, der giver os en dybere forståelse af vores fysiske verden.

At kende vores rødder er vigtigt. Men at forstå verden, som den er – og hvordan vi kan forbedre den – er mindst lige så centralt for en tidssvarende dannelse.