Regeringens planer for klimaerhvervsskoler står fortsat hen i det uvisse

Fem måneder efter at regeringen præsenterede forslaget om tre klimaerhvervsskoler, er de fleste spørgsmål om dem fortsat ubesvarede. Står det til SF og Radikale, skal der ikke bygges helt nye skoler.

Statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i september 2021 præsenterede <i>Danmark kan mere I</i>&nbsp;og forslaget om klimaerhvervsskolerne.
Statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i september 2021 præsenterede Danmark kan mere I og forslaget om klimaerhvervsskolerne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

”Det er en overskrift og et beløb”.

Sådan lød svaret fra en kilde, da Altinget sidste år spurgte, hvad vedkommende vidste om regeringens foreslåede klimaerhvervsskoler.

Næsten fem måneder senere lyder svarene omtrent de samme, når man spørger rundt i uddannelsessektoren.

Her står det stadigvæk ikke klart, hvornår skolerne eksempelvis forventes at skulle stå klar, om de skal bygges fra bunden, hvor de skal ligge i landet eller hvilke uddannelser, de præcis skal udbyde.

Med forrige uges En ny reformpakke for dansk økonomi stillede et flertal sig ellers bag regeringens ide om tre nye skoler, der skal være ”kraftcentre for den grønne omstilling”.  

Men heller ikke hos aftalepartiernes ordførere er der konkrete svar at hente.

”Jeg ved ikke, hvad regeringens plan er,” siger Radikales ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen.

I forhold til processen og tidsperspektivet for skolerne, ved du da mere, end der står i aftaleteksten?

”Nej, egentlig ikke, men jeg synes, at jeg meget snart burde få at vide, hvad regeringen gør sig af tanker,” lyder det fra den radikale ordfører.

Om klimaerhvervsskolerne

Forslaget om tre nye klimaerhvervsskoler kom fra regeringen i Danmark kan mere I sidste efterår.

Med En ny reformpakke for dansk økonomi vedtog et flertal i januar i år, at der skal afsættes 100 millioner kroner årligt i 2024-2029 og 30 millioner kroner årligt derefter til klimaerhvervsskolerne. 

Oprindeligt var regeringens plan at afsætte penge allerede i 2023.

Ifølge aftaleteksten skal skolerne tilbyde erhvervs- og efteruddannelse inden for ”sektorer, der bidrager til at opfylde klimamålsætningerne i 2030 og på længere sigt i 2050”.

Ifølge aftalepartierne gælder det eksempelvis uddannelser inden for landbrugs-, transport-, energi-, byggeri-, industri- og affaldssektoren.

Det fremhæves derudover, at erhvervslivet og fonde skal ”deltage aktivt i etableringen af klimaerhvervsskolerne”.

SF: Ikke bruge penge på mursten
Altinget har spurgt børne- og undervisningsministeren, hvad regeringens nærmere planer for klimaerhvervsskolerne er.

Det har imidlertid ikke været muligt at få svar på, hvornår regeringen eksempelvis forventer, at der skal træffes beslutning om skolernes placering.

Det har heller ikke været muligt at få oplyst, om regeringen vil have bygget helt nye skoler – eller hvornår skolerne skal tage imod elever.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser således i et skriftligt svar, at "den konkrete implementering af klimaerhvervsskolerne endnu ikke er fastlagt".

"Den konkrete proces for udmøntning af klimaerhvervsskolerne er under afklaring,” tilføjer ministeriet.

Både SF og Radikale mener, at de som aftalepartier (sammen med DF og KD) skal have indflydelse på, hvordan klimaerhvervsskolerne etableres.

”Jeg håber ikke på at blive inddraget. Jeg forventer at blive det,” siger SF’s ungdomsuddannelsesordfører, Astrid Carøe, og tilføjer om sit udgangspunkt:

”Jeg ser gerne, at pengene bruges på materialer og udvikling, så det kommer alle erhvervsskoler til gavn. Derfor er det vigtigt for os, at pengene ikke bruges på mursten. Det kan godt være, det er tre skoler, som kommer særligt i fokus, men det skal komme alle til gode.”

R: Nej tak til sognerådspolitik
Anne Sophie Callesen lægger tilsvarende vægt på, at aftalepartierne inddrages i etableringen af klimaerhvervsskolerne.

Hun understreger dog samtidig, at hun og kollegaerne ikke skal sidde fra Christiansborg og nøjagtigt udpege skolernes kommende adresser.

”Vi skal selvfølgelig have indflydelse på kriterierne for, hvordan de oprettes. Men vi ønsker ikke at udpege enkelte steder i landet, hvor de skal ligge. Det skal ikke blive sognerådspolitik.”

”Vi fornemmer, at mange er interesserede i at blive klimaerhvervsskoler, men vi skal ikke sidde på Christiansborg og vælge ud fra, hvor vi lige måtte have interesser. Der må opstilles nogle kriterier for, hvor det er meningsfuldt at placere dem,” siger Anne Sophie Callesen og tilføjer:

”Jeg synes umiddelbart, det vil give mest mening at lægge dem på nogle eksisterende institutioner. Og så er det vigtigt for mig, at alle de andre institutioner får glæde af dem, så det ikke bliver få grønne erhvervsskoler, mens de andre opfattes som sorte.”

70 interesserede kommuner
Som Anne Sophie Callesen bemærker, så har en række kommuner og institutioner meldt sig på banen som klimaerhvervsskole-kandidater.

Folketingets børne- og undervisningsudvalg har blandt andet taget imod deputationer fra Esbjerg Kommune, Fonden Business Kolding og UdviklingsRåd Sønderjylland, der alle ville plædere for en klimaerhvervsskole i deres lokalområde.

Ifølge mediet NB Kommune har op mod 70 af landets kommuner vist interesse for at blive hjemsted for en en klimaerhvervsskole.

Læs også

Omtalte personer

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Anne Sophie Callesen

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), Master i Middle East & Mediterranean Studies (King’s College London)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion