Regionspolitiker: Fordeling af gymnasieelever skal sikre diversitet

DEBAT: En stigende ubalance i diversitet blandt gymnasiale elever i hovedstadsregionen kalder på en ny fordelingsmodel. Det er vigtigt at gå i gymnasiet med unge med en anden baggrund end en selv, skriver Lars Gaardhøj (S).

Af Lars Gaardhøj (S)
Medlem af regionrådet og formand for forskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden

Ekspertgruppen for fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser er kommet med deres rapport.

Det har jeg set frem til.

Den efterfølgende debat har, som alt andet, været udfordret af covid-19, men arbejdet frem mod gode løsninger er fortsat vigtigt.

Udfordringer med fordeling af elever til gymnasierne er vokset i de seneste år i hele landet.

I hovedstadsregionen mærker vi i høj grad en ubalance i elevsammensætningen på skolerne, hvor mangel på social diversitet præger billedet.

Vores klare holdning er, at det er vigtigt at gå i gymnasiet med unge, der har en anden baggrund end én selv.

Selvejet skal reguleres
En anden tydelig tendens er, at flere gymnasier har en nærmest magnetisk tiltrækning på de unge og vokser sig større og større, imens mindre gymnasier i forstæderne og uden for København taber elever og er truet af lukning.

Det betyder at en stor gruppe af elever er i fare for at miste et vigtigt lokalt uddannelsestilbud.

Vi ser også flere gymnasier med særlige profiler og kriterier, de frit kan rekruttere ud fra. Og elever og forældre, der benytter sig af proforma-adresser for at omgå afstandskriteriet. Andre vælger de private gymnasier til, som ikke er underlagt offentlige regler, hverken om fordeling eller kapacitet.

Udfordringerne i Hovedstaden er komplekse, men viser med al tydelighed, at tiden er inde til regulering af det gymnasiale selveje. Det er ikke populært.

Men her må liberale principper vige for samfundshensynet. Det står vi gerne på mål for. Også politisk. 

Vi er klar til at tage ansvar
Ekspertgruppens rapport er et solidt grundlag for den videre debat. Den lægger op til en klyngemodel, som vil samle et antal gymnasier i et defineret område og pålægge dem, at de i fællesskab tager ansvar for en god social balance.

Antallet af klynger kan man altid diskutere, men set fra et hovedstads-perspektiv er det indlysende, at ansvaret for kapacitet og fordeling skal placeres lokalt.

I Region Hovedstaden har vi en detaljeret viden i søgemønstre og om borgernes adfærd, som det er oplagt, at vi spiller ind med i den videre proces – for eksempel hvis pilen peger på en klyngemodel, som ekspertgruppen som udgangspunkt foreslår.

Vi arbejder i dag tæt sammen med rektorerne i fordelingsudvalgene. Vi er tæt på de unge i deres ansøgningsproces. Vi ved, hvor skoen trykker.

For elevernes skyld
I hovedstadsregionen er det afgørende, at vi fastholder en bred uddannelsesdækning, og det er positivt, at også HHX og HTX indtænkes i en ny model.

Vi fordeler ikke for institutionernes skyld. Vi fordeler for elevernes skyld. Og vi har samtidig en stor forpligtelse til at sammensætte et fordelingssystem, der er demokratisk, gennemskueligt og kan kommunikeres, så alle forstår det.

I Region Hovedstaden er vi klar til at tage et større ansvar.

Det gælder både i processen frem mod at vælge en ny model, men også i det videre arbejde med at løfte ansvaret lokalt.

Forrige artikel Ungdomsringen: Lav opsøgende landsindsats for udsatte børn og unge Ungdomsringen: Lav opsøgende landsindsats for udsatte børn og unge Næste artikel Erhvervsskoler: Brug nye erfaringer til mere digital undervisning Erhvervsskoler: Brug nye erfaringer til mere digital undervisning
Denne uge: SFO, FGU og corona

Denne uge: SFO, FGU og corona

KALENDER: Børne- og undervisningsministeren skal i samråd om udgifter til SFO, der bruges på helt andre ting. Hun skal også svare på spørgsmål om FGU, mens regeringens corona-håndtering kommer i fokus. Få overblikket over ugen her.