Hf-rektor: Med karakterkrav og et treårigt forløb risikerer vi at skubbe epx-elever over på stx

Et spørgsmål om længde og karakterer

Som rektor for et stort hf-center ved jeg, at unge i høj grad vælger hf, fordi det giver en hurtig adgang til professionsuddannelserne efter blot to år. Vores erfaring er, at langt de fleste elever vælger netop hf, fordi uddannelsen giver adgang til det meste efter kun to år, og fordi karakterfriheden giver dem ro til at lære.

Med epx risikerer vi imidlertid, at denne mulighed forsvinder, fordi de unge vil blive tvunget til at tage et tredje år for at opnå den samme adgang, og fordi der indtil videre er lagt op til, at der skal være standpunktskarakterer på epx.

Vi risikerer at skubbe en stor gruppe målrettede unge væk fra en praksisfaglig og professionsrettet ungdomsuddannelse – stik imod reformens intention.

Tania Sheikh Larsen
Rektor, HF-Centeret Efterslægten

Det kan få utilsigtede konsekvenser. På HF-Centret Efterslægten har halvdelen af eleverne over 6 i gennemsnit fra folkeskolen, og den samme tendens ses på landsplan.

Det betyder, at de elever også kan vælge stx, en uddannelse, som de fravælger i dag, primært på grund af længden og de løbende standpunktskarakterer.

Hvis de med epx alligevel får standpunktskarakterer og i øvrigt skal bruge tre år på at få en adgangsgivende eksamen, hvorfor så ikke vælge stx, der ovenikøbet åbner døren til universitetet?

En blind vinkel i reformen

Vi risikerer at skubbe en stor gruppe målrettede unge væk fra en praksisfaglig og professionsrettet ungdomsuddannelse – stik imod reformens intention. Mange af disse unge vil have stor gavn af det casebaserede arbejde og koblingen mellem teori og praksis.

For en del af dem er de tre år en rigtig god idé, for det giver dem tid til at lære, øve og modnes. Men nogle af dem har brug for en direkte vej til deres uddannelse, hvor de kan afslutte epx'en på to eller to et halvt år, og hvor de kan løfte relevante fag til de rette niveauer, så de kan fortsætte hurtigt videre på de professionsuddannelser, vi som samfund har så hårdt brug for.

Det er vigtigt, at elever, der i dag ikke kan tage en gymnasial uddannelse, får adgang til læring, fællesskab og skoleliv, men reformen må ikke give dem det på bekostning af en anden elevgruppe, som pludselig er dårligere stillet.

En direkte vej til professionsuddannelserne

Lad os være ambitiøse, når vi skaber den nye epx. Vi skal ikke kun målrette den til de unge, som ikke kan komme ind på en anden gymnasial uddannelse, hvor karakterkravet bliver 6.

Bogligt stærke unge har også gavn af praksisfaglighed, og mange af dem vil motiveres af, at undervisningen er virkelighedsnær, og at de møder undervisere med professionsfaglige baggrunde, som giver et andet perspektiv på deres læring.

Muligheden for at sætte turbo på de fag, som giver adgang til professionsuddannelserne vil sikre, at vi ikke mister de målrettede elever til stx.

Tania Sheikh Larsen
Rektor, HF-Centeret Efterslægten

Men vi skal lytte til dem, når vi skaber deres nye uddannelse. Mange af dem er allerede målrettede: de ved, at de vil tage en professionsuddannelse – og de vil gerne hurtigt i gang.

Mit forslag er derfor enkelt: Lad epx rumme en direkte og kortere vej for de elever, der allerede fra start ved, at deres mål er en professionsuddannelse.

De skal selvfølgelig omfattes af epx'ens læreplaner og praksisfaglige didaktik, de skal have mange af de samme fag, og de skal ikke have de fag, som kun findes på stk.

De skal være epx-elever, bare med mulighed for at sætte turbo på nogle af de fag, som giver adgang til professionsuddannelserne. Det vil sikre, at vi ikke mister de målrettede elever til stx, men tværtimod styrker deres uddannelsesvej med netop den praksisfaglighed, som epx er sat i verden for at fremme.

Hvis vi ikke gør det, risikerer vi en ganske utilsigtet og uheldig konsekvens: At en reform, som skulle styrke koblingen til erhvervs- og professionsuddannelser, ender med at skubbe unge over mod en gymnasial uddannelse, de ikke ønsker.