Rektor: Karakterkrav er unødig pisk

DEBAT: Nye krav for optagelse på HF og STX flytter karakterræset ned i grundskolen. Fokus bør i stedet være på vejledning af elever, som er usikre på, om gymnasiets faglige krav er for store, skriver gymnasierektor Christian Alnor.

Af Christian Alnor
Rektor, Middelfart Gymnasium og HF

I år er unge i 9. og 10. klasse for første gang blevet mødt med de nye krav om optagelse, som blev aftalt i forbindelse med gymnasiereformen i 2016.

Det har gjort foråret langt mere usikkert og for nogle mere stressende end tidligere. Spørgsmålet er, om de unge har brug for, at vi voksne optrapper i rollen som indpiskere i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse.

Det synes jeg ikke.

Karakterræs presses ned i grundskolen
Et af formålene med optagelseskravene til gymnasiet var at holde de unge mere til ilden. Politikerne mistænkte de unge for at slappe alt for meget af, når de 1. marts havde fået skolens stempel på at være uddannelsesparate til gymnasiet.

Derfor indførte man en regel om, at de også skulle leve op til karakterkravet om fem til STX og fire til HF ved den afsluttende eksamen i 9. eller 10. klasse.

Derved presses karakterræset ned i grundskolen – efter at vi i gymnasiet fik det for fuld hammer for mange år siden, da adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser blev indført.

Eleverne i gymnasiet er meget bevidste om, at det er vigtigt at score gode karakterer. Det ser vi tydeligt på vores trivselsmålinger: Presset fra omgivelserne (og fra dem selv!) for at få gode karakterer er den vigtigste faktor i den stress, der breder sig blandt unge.

Har vi brug for at brede den tendens ud til unge i grundskolen også? Skal de også forsømme foråret?

Mange unge vælger at gå i 10. klasse på en efterskole for at blive mere modne og for at lære noget andet, end de lærte i grundskolens fag. Derfor satser en del efterskoler på projekter og andre udviklende aktiviteter end kun fagene, og eleverne går derfor ikke til prøve efter 10. klasse.

Sådan en elev vil nu ikke længere kunne optages i gymnasiet uden at have været til ministeriets optagelsesprøve 14. juni. Jeg har set eksempler på ansøgere fra prøvefrie efterskoler, der har et afgangsbevis fra 9. klasse, hvor der ikke er andet end 10- og 12-taller.

Hvorfor skal sådan en elev udsættes for usikkerheden med en optagelsesprøve i midten af juni? Og hvorfor skal vi bruge ressourcer på det? (Lyt, Sophie Løhde: Her er en regel, du kan afskaffe!)

Optagelsesprøve giver mening for nogen
Mange har sikkert opfattet de nye optagelseskrav til gymnasiet sådan, at det er et ufravigeligt krav, at man 1. marts har fem i gennemsnit af standpunktskaraktererne til STX og fire til HF. Så hvis man kun fik 4,8 i snit, så kunne man glemme alt om gymnasiet.

Men systemet med løbende at vurdere de unges uddannelsesparathed skal jo primært bruges til at informere eleven om, hvordan ambitionerne passer til evnerne og indsatsen. Det kalder vi for formativ evaluering.

Den rigtige besked til de unge er jo denne: ”Hvis du i 8. klasse har 4,8 i gennemsnit og gerne vil i gymnasiet, så skal du stramme dig an frem til 1. marts i 9. klasse. Hvis du stadig kun har 4,8 til 1. marts, så må du lægge dig i selen resten af foråret og gå til optagelsesprøven. Den skal du så bestå på et niveau svarende til 4 i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi.”

Her giver optagelsesprøven god mening. Og sådanne elever har vi altid testet i løbet af foråret. Her er formålet ikke at stresse eller piske dem, men at se, om de med en større indsats kan klare det faglige niveau, som vi kræver på gymnasiet.

Hvor mange af disse elever, vi vil se til optagelsesprøven 14. juni, er endnu uvist. Helt sikkert er, at der vil være mange, som det er rent tidsspilde at teste.

Vi bruger ressourcerne på at teste dygtige elever og på at give dem mere stress i stedet for at bruge tid og kræfter på at vejlede elever, som skolen er usikker på har de faglige krav til at gå i gymnasiet.

Pisk i stedet for støtte. Det er altså en forkert prioritering.

Forrige artikel LOS: Børn med behandlingsbehov tabes i uddannelsessystemet LOS: Børn med behandlingsbehov tabes i uddannelsessystemet Næste artikel DA: 3F taler erhvervsuddannelserne ned DA: 3F taler erhvervsuddannelserne ned
Rektorer på brune gymnasier ønsker distriktløsning

Rektorer på brune gymnasier ønsker distriktløsning

OPRÅB: For at løse udfordringen med etnisk opdelte gymnasier, kræver flere gymnasierektorer nu, at politikerne indfører en distriktsmodel. Modellen vil modvirke opdelingen i brune og hvide gymnasier, lyder det.