Rektorer: Debatten om fremtidens gymnasium glemmer det vigtigste

For det første at jobkompetencegivende uddannelser er noget, som man i fremtidens Danmark tager efter en fælles bred skoletid. Og for det andet, at den almindelige skoletid udvides fra 10 til 12 år.

Det er grundlæggende fornuftigt og godt.

Når rammen på den måde er lagt, ville det være oplagt, at vi diskuterede indholdet. Men vores minister, og med ham de fleste politiske ordførere, partier og medier, er desværre faldet i fælden og taler stort set kun om struktur.

Vi kan lige så godt begynde at tegne de faglige krav for de forskellige veje, som eleverne kan vælge.

Jakob Thulesen Dahl og Dorte Fristrup
Rektorer, Skanderborg Gymnasium og Århus Statsgymnasium

Struktur overskygger indhold

Måske det hænger sammen med det uheldige, at vi samtidig med begyndelsen på denne samtale har fået et forslag til et karakterkrav, der totalt har fjernet fokus fra diskussionen om, hvordan det nye gymnasium skal være, eller også er det fordi, det bare er meget lettere for både politikere og journalister at forstå.

Men det er ærgerligt, og det har indtil nu ikke givet nogen reel mulighed for at tale om indhold. Så det prøver vi nu.

Vi kender gymnasieverdenen godt efter en mindre menneskealder i branchen, og vi ved, at det der kunne skabe en frugtbar, men selvfølgelig også voldsomt værdiladet samtale på skolerne, ville være en åben og ærlig diskussion af indhold. Og indholdet i en gymnasieskole handler ud over formål også om fag og arbejdsformer og eksamener og sammenhænge og koblinger fra grundskolen til gymnasium og fra gymnasium til videregående uddannelser.

Det er derfor meget ærgerligt og ikke befordrende, at det eneste, vi har fået indtil nu, er et par småforkølede ugeskemaer i regeringens udspil, som såkaldte illustrative eksempler på epx'en, noget om at de kommende epx-elever ”ikke elsker integralregning og oldtidskundskab”, men skal have fag som pædagogik eller psykologi, og så noget med at samfundsfag og engelsk ikke er en god studieretning på stx.

Manglende fagligt fokus

Vi kan dog læse, at ministeren peger på, at man politisk, med hensyn til det akademiske gymnasium, som sandsynligvis skal rumme de tre nuværende treårige gymnasieretninger hhx, htx og stx, skal give fagligheden en politisk krammer og sikre os, at de ambitioner, vi har for stx, indfries. 

Det er vi sådan set helt med på. Så lad os komme i gang med det. Lad os få gode diskussioner af, hvad vi som samfund ønsker, at fremtidens folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker, maskinteknikere, elektrikere og så videre skal have med i deres skoletaske, når de starter på den kompetencegivende uddannelse.

Er det dansk på C-niveau, eller ønsker vi noget mere? Skal alle have matematik, eller skal vi have forskellige typer af matematik? Og hvis fortællingen om, at epx'en vil kunne åbne stort set alle døre til kompetencegivende uddannelser både i erhvervsforberedende og studieforberedende retning skal være ærlig, så kan vi lige så godt begynde at tegne de faglige krav for de forskellige veje, som eleverne kan vælge.

Hvis vi skal lykkes med at skabe et ægte erhvervs- og professionsrettet gymnasium, der ikke bare skal være en discountversion af stx, som ministeren bekymrer sig om i Information 12. november 2024, så kan vi kun gøre det, hvis vi får mulighed for at diskutere fagligheder, eksamener og sammenhænge.

Lad os snakke fagkombinationer

Det er ikke nok blot at pege på forskellige fagligheder på lærerværelset; det afgørende er at turde definere, hvilke fagligheder der skal i spil og hvilke arbejdsformer og ikke mindst udprøvninger i form af eksamener, der skal til.

Det afgørende er at turde definere, hvilke fagligheder der skal i spil.

Jakob Thulesen Dahl og Dorte Fristrup
Rektorer, Skanderborg Gymnasium og Århus Statsgymnasium

Måske der ikke skal være så mange eksamener, måske vi skal udvikle nye eksamensformer, måske det mere er de næste skridt i uddannelseskæden, der skal afgøre, om den pågældende elev har kompetencer til at komme ind? Måske der ikke skal være så mange fag, som vi kender på uddannelserne i dag, fordi vi faktisk mener det alvorligt, når vi taler om mere faglig dybde og mere tid til det faglige samvær mellem lærer og elev? 

Skal det akademiske studieforberedende have den faglige krammer, som ministeren har lovet, hvad betyder det så?

Er det 5 A-fag som reformkommissionen pegede på? Er det færre studieretninger eller andre end i dag? Regeringsudspillet markerer, at man vil overveje ændringer af den studieretning på stx, der kombinerer samfundsfag med engelsk, men hvad betyder det?

Er det, at man for eksempel kunne sammensætte en studieretning med samfundsfag A, engelsk A og fortsættersprog A, eller tænker regeringen noget andet?

Måske vi nu for alvor skal snakke om, hvordan de nye digitale teknologier skal eller ikke skal have indflydelse på både fagenes indhold, på undervisningen og på eksamensformerne? Og skal vi have et egentligt fag med fokus på, at studenter lærer at handle kritisk, nysgerrigt og refleksivt når vi skaber noget med algoritmer?

De unges valg

Vi er helt sikre på, at en sådan diskussion, og gerne lidt forsøgsarbejde, vil gøre, at vi på skolerne, både ledere og lærere, vil kunne se os selv i projektet på en helt anderledes og langt mere konstruktiv måde.

Det er selvfølgelig vigtigt at tale om det, der skal ændres, nedlægges og omlægges i den nye struktur, men vi skal tale meget mere om, hvilket indhold vi ønsker.

Lad os diskutere dem på en ordentlig måde de kommende år, så vi tidligt ved, hvad det er, vi arbejder hen imod.

Jakob Thulesen Dahl og Dorte Fristrup
Rektorer, Skanderborg Gymnasium og Århus Statsgymnasium

Hvad er det for et indhold, de nye strukturer skal understøtte?

Og for lige at kommentere adgangskravet. Vi kender eleverne på det almene gymnasium. Vi har på skolerne lige siddet og talt med årets 1.g-elever forud for deres valg af studieretning, så vi ved ret præcist, hvad der vægter og ikke vægter, når de vælger studieretninger, og vi ved, hvor skarpe de fleste er til at vurdere, hvordan deres personlige evner, interesser og ambitioner passer med de studieretninger og fag, vi udbyder.

Mon ikke de unge også i 2030 vil bruge den samme evne, når de skal vælge mellem det akademiske gymnasium og det erhvervs- og professionsrettede gymnasium.

Vis os fagmodellerne

Hvis vi efter disse mange drøftelser af indhold kunne formå at varedeklarere gymnasieuddannelserne præcist nok, så kunne vi måske helt undvære karakterkravet?

Hvis det akademiske gymnasium for eksempel havde fem A-fag, matematik og sprog på passende niveauer, med passende indhold og solide eksamener, og det erhvervs- og professionsrettede gymnasium havde færre A-fag, mindre matematik og mindre sprog – men flere valgmuligheder og flere praktiske tilgange – så kunne det være, at eleverne pænt ville begynde at fordele sig, som vi egentlig ønsker.

Vi kunne måske helt undlade at have andre krav til de unge, end at de skal bestå deres grundskole og dermed undgå at strukturere os til præstationspres i almindelighed og social og kønsmæssig slagside i særdeleshed?

Så lad os nu komme i gang med at tale om indhold, og lad os se de fagmodeller, som vi går ud fra, at børne- og undervisningsministeren har lavet de første udkast til.

Lad os diskutere dem på en ordentlig måde de kommende år, så vi tidligt ved, hvad det er, vi arbejder hen imod, så vi måske endda kan begynde at udvikle det nye gymnasium og øve os lidt.