Rektor: Udkantsproblematikken skal løses nu, hvis man ønsker uddannelser i hele landet

I debatindlægget ”Lokale erhvervsuddannelser kommer kun, hvis taxametersystemet ændres” beskriver borgmester Hans Stavnsager (S) fint de udfordringer, vi har i udkanten, i dette tilfælde i Faaborg.
I nabokommunen Assens står vi på mange måder i samme situation som i Faaborg – på nogen områder endda i en endnu værre situation. Her i Assens kommune har vi godt nok erhvervsuddannelser – de merkantile - men som Hans Stavnsager rigtigt skriver, så bliver uddannelserne ikke understøttet godt nok af det nuværende taxametersystem.
Det er derfor helt afgørende, at politikerne nu sætter handling bag ordene om, at man ønsker uddannelsesudbud i udkanten.
Dårligere stillet end gymnasier
Når jeg skriver, at vi i Assens kommune er i en endnu værre situation end i Faaborg, så er det på det erhvervsgymnasiale område. Her er vi helt anderledes dårligt stillet sammenlignet med eksempelvis gymnasiet i Faaborg.
Hvis der ikke kommer en justering af taxametersystemet, så det får virkning fra 2022, så må ligestilling af udkantstilskuddet midlertidig løses gennem finansloven for 2022.
Carsten Hogrefe
Rektor, Det Blå Gymnasium/Handelsgymnasiet Vestfyn
Som det fremgår af et svar fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S), så har Faaborg Gymnasium i perioden 2010-2020 – altså på bare ti år – fået over 20 millioner kroner mere i udkantstilskud end vores handelsgymnasium i Assens Kommune.
Stor var min glæde derfor, da jeg i Gymnasieskolen den 19. januar 2021 under overskriften ”Minister og politikere vil give små handelsgymnasier flere penge” kunne læse følgende: ”De små handelsgymnasier i udkantskommuner skal have et højere tilskud. Børne- og undervisningsministeren og flere partier vil rette på “skævhed” i taxameteret.”
Det kræver helt klart handling nu, så hvis der ikke kommer en justering af taxametersystemet, så det får virkning fra 2022, så må ligestilling af udkantstilskuddet midlertidig løses gennem finansloven for 2022.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer






















