Replik til Danske Gymnasier: Jo, taxametre er ulige fordelt

Af Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent, gymnasierne på TEC (Technical Education Copenhagen)

Formand for rektorerne på stx, Birgitte Vedersø, har i et indlæg i Altinget forsvaret taxameterforskellen mellem gymnasierne.

Det handler om den kommende taxameterrevision for de gymnasiale uddannelser. Birgitte Vedersø argumenterer her for at bevare den eksisterende forskel mellem uddannelserne.

Jeg er ikke enig. Jeg mener, at taxametrene er ulige fordelt. Især i forhold til stx.

Det er korrekt, at der er særlige udgifter for stx og htx – og større taxametre.

Begge uddannelser har mange laboratorier inden for naturvidenskab. Hertil kommer musik og idræt med særlige udgifter. Htx er dog nu den eneste gymnasiale uddannelse med faget på B-niveau i en studieretning.

Hhx har et urimeligt lavt taxameter, hvilket også gælder for eux

Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent, gymnasierne på TEC

For htx gælder, at der derudover er særligt store udgifter omkring etablering, vedligeholdelse og drift af værksteder til teknologi B og teknikfag A. Som for eksempel byggeri, mekanik, automatik og el.

Og htx er den mest gennemførte naturvidenskabelige gymnasieuddannelse. Med obligatorisk matematik B, fysik B, kemi B og biologi C.

Hvor hovedparten af eleverne vælger nogle af disse fag på niveau A. Derudover kommer en populær studieretning med bioteknologi A.

Ønskes der fortsat et stærkt profilgymnasium som htx, som er svaret på politikernes samfundsmæssige ønske om flere studerende til videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, så koster det.

Alternativet er at droppe det, flade taxametrene ud og få et "fit for all"-gymnasium.

Tag et opgør med lukrative lønordninger
Det har vi allerede langt hen ad vejen i dag gennem en uigennemskuelig finansiering.

Dette sker gennem taxametre og tilskud, som fastsættes ved hvert års finanslov, hvor forskelle ikke er begrundet.

Taxametersystemet blev indført på erhvervsskolerne i 1991 og årene lige efter. Efter en analyse af udgiftskategorier.

Denne er aldrig siden blevet fulgt op. I 2007 kom det til stx.

Birgitte Vedersø hævder, at den nuværende forskel i taxametrene også kan begrundes med særlige store udgifter specifikt for stx omhandlende særlige, centralt aftalte overenskomstmæssige tillæg, som gør blandt andre fysik og kemi- og biologilærerne dyrere per time end andre lærere.

Det gælder også andre særlige tillæg for A-fag.

Det retfærdiggør, mener hun, at det er dyrere at drive stx, end det er at drive hhx (og til dels htx).

Disse overenskomstfastsatte forhold gælder kun for stx. Det er også her, hun er formand for rektorforeningen.

Htx, der er meget mere naturvidenskabelig (og teknologisk) og dyrere at gennemføre end stx, har overenskomstmæssigt gennem organisationerne skabt mere rimelige og ensartede forhold til drift af en skole og for lærerne.

Det burde hun lære af og tage et opgør med lukrative særlige lønordninger i hendes egen skoleform. Eller lade være.

Det kan under ingen omstændigheder være et argument for taxameterfordelingen.