Replik til Danske Gymnasier: Jo, taxametre er ulige fordelt

REPLIK: Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, rammer ikke plet, når hun skal begrunde forskelle i taxametre på ungdomsuddannelserne. Det mener chefkonsulent på TEC, Allan Thorgaard Nielsen.

Af Allan Thorgaard Nielsen
Chefkonsulent, gymnasierne på TEC (Technical Education Copenhagen)

Formand for rektorerne på stx, Birgitte Vedersø, har i et indlæg i Altinget forsvaret taxameterforskellen mellem gymnasierne.

Det handler om den kommende taxameterrevision for de gymnasiale uddannelser. Birgitte Vedersø argumenterer her for at bevare den eksisterende forskel mellem uddannelserne.

Jeg er ikke enig. Jeg mener, at taxametrene er ulige fordelt. Især i forhold til stx.

Det er korrekt, at der er særlige udgifter for stx og htx – og større taxametre.

Begge uddannelser har mange laboratorier inden for naturvidenskab. Hertil kommer musik og idræt med særlige udgifter. Htx er dog nu den eneste gymnasiale uddannelse med faget på B-niveau i en studieretning.

For htx gælder, at der derudover er særligt store udgifter omkring etablering, vedligeholdelse og drift af værksteder til teknologi B og teknikfag A. Som for eksempel byggeri, mekanik, automatik og el.

Og htx er den mest gennemførte naturvidenskabelige gymnasieuddannelse. Med obligatorisk matematik B, fysik B, kemi B og biologi C.

Hvor hovedparten af eleverne vælger nogle af disse fag på niveau A. Derudover kommer en populær studieretning med bioteknologi A.

Ønskes der fortsat et stærkt profilgymnasium som htx, som er svaret på politikernes samfundsmæssige ønske om flere studerende til videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, så koster det.

Alternativet er at droppe det, flade taxametrene ud og få et "fit for all"-gymnasium.

Tag et opgør med lukrative lønordninger
Det har vi allerede langt hen ad vejen i dag gennem en uigennemskuelig finansiering.

Dette sker gennem taxametre og tilskud, som fastsættes ved hvert års finanslov, hvor forskelle ikke er begrundet.

Taxametersystemet blev indført på erhvervsskolerne i 1991 og årene lige efter. Efter en analyse af udgiftskategorier.

Denne er aldrig siden blevet fulgt op. I 2007 kom det til stx.

Birgitte Vedersø hævder, at den nuværende forskel i taxametrene også kan begrundes med særlige store udgifter specifikt for stx omhandlende særlige, centralt aftalte overenskomstmæssige tillæg, som gør blandt andre fysik og kemi- og biologilærerne dyrere per time end andre lærere.

Det gælder også andre særlige tillæg for A-fag.

Det retfærdiggør, mener hun, at det er dyrere at drive stx, end det er at drive hhx (og til dels htx).

Disse overenskomstfastsatte forhold gælder kun for stx. Det er også her, hun er formand for rektorforeningen.

Htx, der er meget mere naturvidenskabelig (og teknologisk) og dyrere at gennemføre end stx, har overenskomstmæssigt gennem organisationerne skabt mere rimelige og ensartede forhold til drift af en skole og for lærerne.

Det burde hun lære af og tage et opgør med lukrative særlige lønordninger i hendes egen skoleform. Eller lade være.

Det kan under ingen omstændigheder være et argument for taxameterfordelingen.

Forskellene bunder i tradition
Birgitte Vedersø fastslår, at "tilskuddet per hhx-elev er ifølge finansloven for 2020 på 65.600 kroner om året, mens en stx-elev udløser et taxameter på 73.300 kroner per år.

Den elevgruppe, der er væsentligt dyrere end stx og hhx, er htx'erne, der udløser et årligt taxameter på 83.100 kroner."

Det er ikke helt korrekt, men tæt på.

Hvis man dog kun ser på en del af taxametrene og undlader øvrige tilskud som tillægstakster for A-fag (som kun gælder stx) og en række andre særlige tilskud, der også kun findes på stx-området.

Samlet giver det stx sammenlagt mindst samme indtægter per elev som htx.

Og et langt højere taxameter end hhx og eux.

Det fulde billede af uddannelsernes økonomi kan findes i ministeriets takstkatalog for 2020. Det er tydeligt her, at hhx har et urimeligt lavt taxameter, hvilket også gælder for eux.

En revision af taxametrene hilses derfor velkommen. Der er store ubegrundede forskelle, som bunder i tradition og manglende lyst og kraft til at gennemføre ændring i lærernes arbejdsforhold, som kom med OK13. Det gælder især stx.

Vi er ikke misundelige
Virkeligheden er en anden på erhvervsgymnasierne.

Hvis de almene gymnasier (stx) følger efter og reelt omlægger arbejdstiden for lærerne, som erhvervsgymnasierne har gjort, så arbejdstid handler om tid til udførelse af arbejde kvalitativt – og ikke blot honoreres efter normer, så kan taxametret strække langt længere.

Hermed dog ikke sagt, at det er tilstrækkeligt.

Jeg ved, at nogle almene gymnasier er i front her. De er dog for få, og Birgitte Vedersøs forening gør åbenbart intet for at hjælpe dem overenskomstmæssigt.

På htx er vi ikke misundelige over taxametrene på stx.

Det tror jeg heller ikke, man er på hhx. For slet ikke at tale om eux, hvor taxametrene virkelig er i bunden i forhold til at gennemføre uddannelsen.

Vi mener blot, at der sker en forfordeling inden for den samlede ramme – som sammenlagt er for lille.

Der bør ryddes op i de mange forskellige typer af taxametre, tillægstakster og tilskud. Så finansieringen af uddannelserne gøres transparent og forståelig.

Størrelsen til de enkelte uddannelsesformer skal fastsættes ud fra, hvor udgiftskrævende de enkelte uddannelser reelt er. Og her tæller særlige overenskomstforhold ikke med. De kan ændres.

Og der bør samlet tilføres midler for at rette op på mange års besparelser på området. Samlet er taxametrene utilstrækkelige til at gennemføre uddannelserne med tilstrækkelig kvalitet.

Forrige artikel Danske Gymnasier om taxametre: Det koster kassen at undervise i fysik, kemi og bioteknologi Danske Gymnasier om taxametre: Det koster kassen at undervise i fysik, kemi og bioteknologi Næste artikel Elevrådsformand: Prisloft på studieture er fint, men 3.000 kroner er for lavt Elevrådsformand: Prisloft på studieture er fint, men 3.000 kroner er for lavt
Ny direktør for FGU Midt- og Østsjælland

Ny direktør for FGU Midt- og Østsjælland

NAVNE: Jesper Madsen bliver direktør for FGU Midt- og Østsjælland. Han vender hjem til Danmark efter en længere udlandsrejse og et job som skole- og dagtilbudschef i Grønland.