Rød blok kritiserer regeringen: Problematisk prioritering af privatskoler
KRITIK: Regeringen prioriterer de frie grundskoler på bekostning af en presset folkeskole, mener rød blok. Ministeren forsvarer øget tilskud til privatskolerne, som skal støtte sociale indsatser.
Emma Qvirin Holst
JournalistTyson W. Lyall
RedaktørPrivatskoler er aldrig blevet tilført så mange midler før som de gør nu. Det er på bekostning af de mange i folkeskolen, at man giver det til de få og privilegerede.
Annette Lind (S)
Undervisningsordfører
Folkeskolerne får ikke færre penge af, at regeringen foreslår en social koblingsprocent til de frie grundskoler.
Merete Riisager
Undervisningsminister (LA)
Tilskuddet til de frie grundskoler beregnes som en andel af kommunernes udgift til folkeskolen tre år forinden. Den konkrete andel er det, der benævnes som koblingsprocenten.
Når regeringen på FFL18 har foreslået at hæve koblingsprocenten til 76 procent, betyder det derfor, at de frie grundskoler vil få tildelt et tilskud pr. elev, der svarer til 76 procent af kommunernes gennemsnitlige udgift pr. elev tre år forinden – altså i 2015.
Da udgifterne til de frie grundskoler derfor er afhængig af kommunernes udgifter til folkeskolen, betyder det samtidig, at de ikke er omfattet af omprioriteringsbidraget, da kommunernes udgifter ikke er omfattet af omprioriteringsbidraget på samme måde som udgifter i staten.
Regeringen tilgodeser privatskolerne på bekostning af folkeskolen.
Sådan lyder kritikken fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i kølvandet på regeringens finanslovsforslag for 2018, hvor den vil øge tilskuddet til de frie grundskoler.
”Privatskoler er aldrig blevet tilført så mange midler som de gør nu. Det er på bekostning af de mange i folkeskolen, at man giver det til de få og privilegerede,” siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, og tilføjer:
Regeringens væsentligste initiativer for uddannelse og forskning med egne overskrifter:
• Koblingsprocent til de frie grundskoler løftes med et procentpoint
• Fastholdelse af ambitiøst niveau for forskning
• Udmøntning af forskningsreserven
• Skolepulje
• Et bevillingssystem med fokus på kvalitet og beskæftigelse
• Reform af de forberedende tilbud
Kilde: Et trygt og sammenhængende Danmark – finanslovforslaget 2018