Seneste finanslov i 15 år: Forhandlinger har været sværere end forventet

Vi nærmer os slutningen af november, og der er endnu ikke enighed om en finanslov for 2018.

Og det er usædvanligt, hvis man ser tilbage på, hvornår aftalerne om finansloven er landet de seneste 15 år. Her er finansloven normalt faldet på plads i midten af november.

Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er det også sjældent, at finanslovsforhandlingerne strækker sig så langt hen i november.

Årsagen til det sene tidspunkt skal delvist findes i, at der i år har været et kommunal- og regionsvalg i november. Her har valgkampen nemlig lagt beslag på alle topforhandlernes tid, hvilket har afbrudt forhandlingerne.

Men det er ikke den eneste forklaring, understreger Erik Holstein.

"Forhandlingerne har også været vanskeligere end forventet, og Dansk Folkeparti har slet ikke været tilfreds med regeringens indrømmelser indtil nu,” siger Erik Holstein.

Stadig usikkert, hvornår aftalen kommer
Regeringen havde oprindeligt håbet på at lande en aftale inden kommunalvalget, men det lykkedes ikke. I stedet valgte finansminister Kristian Jensen (V) en uge op til kommunalvalget at sætte forhandlingerne på pause.

Forhandlingerne blev genoptaget fredag efter kommunalvalget og fortsatte søndag, hvor regeringen håbede på at lande en aftale. Men den er endnu ikke faldet på plads.

"Det er muligt, at forhandlingerne strækker sig helt ind i næste weekend. Men man ved aldrig med den slags forløb, lige pludselig kan det begynde at gå stærkt,” siger Erik Holstein.

I forbindelse med kommunalvalget i 2013 kom finansloven også først på plads 26. november. Men den rekord har dette års aftale slået. Ved kommunalvalgene i 2005 og 2009 kom der en aftale i starten af november, før valget løb af stablen.

Selvom det er senere end normalt, giver det ikke problemer, at forhandlingerne trækker ud, mener Erik Holstein.

"Det er ret sjældent, at man kommer så langt hen i forløbet. Havde der været den mindste risiko for, at det kunne bryde sammen og ende med valg, ville det være højdramatisk. Men kommunalvalget var en skuffelse for både Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance, så der er præcis 99,963 procents chance for, det ender med et forlig,” siger Erik Holstein og tilføjer:

"Forhandlingerne kan trække så meget ud, at Folketinget skal ind en ekstra gang mellem jul og nytår for at vedtage den endelige finanslov, sandsynligvis 29. december. Sker det, vil der være nogle folketingsmedlemmer, der bliver mega sure. Men så er det heller ikke værre."

Ingen tidsfrist
Der er nemlig umiddelbart ikke nogen tidsfrist for, hvornår der senest skal være en aftale på plads. Grundloven siger, at finansloven skal vedtages i Folketinget senest i december, men hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der vedtages en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Uden en finanslov eller en bevillingslov kan staten ikke opkræve skatter.

Regeringen gjorde brug af en midlertidig bevillingslov i 2007, hvor der var folketingsvalg i november. Der faldt finansloven for 2008 først på plads i marts samme år.

Grundloven foreskriver også, at finansloven skal fremsættes senest 1. september. Det nåede regeringen lige akkurat i år, hvor Kristian Jensen præsenterede forslaget 31. august.

Særlige omstændigheder har tidligere givet regeringen mulighed for at udsætte tidspunktet for fremsættelsen af forslaget. Det skete i 2015, efter blå blok og Lars Løkke Rasmussen (V) vandt magten ved folketingsvalget i juni. Her mente den nye venstreledede regering, at der var behov for et kasseeftersyn, før der kunne præsenteres et finanslovsforslag.

Men trods en senere fremsættelse af forslaget, fik regeringen forhandlet en aftale på plads 19. november.