S: Vi skal gøre op med privatskolernes konkurrencefordele

DEBAT: Privatskolerne kan vælge og vrage mellem elever, mens folkeskolen udsultes økonomisk. Det er uretfærdig konkurrence og udtryk for politisk favorisering, skriver Annette Lind, undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Af Annette Lind
Undervisningsordfører, Socialdemokratiet

I Danmark har vi en lang tradition for fri- og privatskoler.

Det er sundt og godt med pædagogiske alternativer til folkeskolen, men de seneste års massive fremgang i privatskolesektoren vidner om et bekymrende nybrud.

Folkeskolens rolle som samfundsbærende institution, hvor alle børn mødes uanset deres sociale eller økonomiske baggrund, er truet.

Favorisering af privatskoler
Forklaringerne er mange, men med til historien hører, at privatskolerne i disse år nyder godt af nogle særlige fordele. En velfungerende elevgruppe, som de selv kan vælge og vrage imellem og stadig flere ressourcer.

Tendensen er udtryk for en uretfærdig konkurrence og politisk favorisering.

Folkeskolen er for alle, og derfor er det også vigtigt, at det er her, vi lægger vores kræfter. At vi igen prioriterer vores folkeskole, så alle har mulighed for at vælge en god skole til deres barn, hvor der er overskud til den enkelte og højt fagligt niveau.

Fri- og privatskoler kan vælge og vrage
Det første tegn på en uretfærdig konkurrence er fri- og privatskolernes mulighed for at løbe fra deres sociale ansvar.

Der er historier om skoler, som har sagt nej til at optage elever med særlige behov, der kræver lidt ekstra støtte og opmærksomhed eller skoler, som uden varsel har smidt besværlige elever ud.

Folkeskolen kan ikke på samme måde vælge og vrage, og det er kun godt. Alle børn har nemlig ret til en lærerig og tryg skolegang uanset, hvad de ellers har med i rygsækken.

I folkeskolen løfter vi alle børn, og derfor er den uretfærdige konkurrence en forkert vej at bevæge sig ned ad. Vi skal have en mangfoldig skole – ikke et A- og B-hold. 

Folkeskolen under sparekniven
De konstante besparelser, der er blevet hverdag på landets folkeskoler, gør ikke konkurrencen mindre skæv.

Samtidig ser vi, hvordan tilskuddet til fri- og privatskolerne er blevet hævet for andet år i træk. En udvikling, der ifølge den nye undervisningsminister kun lige er begyndt.

Derudover ønsker regeringen en vækst i den offentlige sektor, der ikke følger udviklingen med flere børn, flere ældre og færre til at forsørge dem. Det vil betyde massive besparelser i hele vores velfærdssamfund, og det kommer til at ramme en i forvejen hårdt presset folkeskole.

På den anden side skal støtten til privatskolerne ifølge ministeren bare sættes op.

Forskel på opgaver
Den økonomiske skævvridning forstærkes yderligere af, at fri- og privatskolerne i forvejen sidder på de mest ressourcestærke elever.

Børn af forældre med lange uddannelser og høje indkomster er nemlig overrepræsenterede på landets fri- og privatskoler, mens kortuddannede og ufaglærte i langt mindre grad vender folkeskolen ryggen.

Alligevel modtager fri- og privatskolerne hvert år et offentligt tilskud, der udregnes på baggrund af de gennemsnitlige udgifter til folkeskolen, uden at der tages hensyn til, at der er forskel på opgaven, der løftes.

Fortsætter opdelingen mellem elever fra forskellige hjem, bliver det kun sværere at forsvare rimeligheden i det.

Udviklingen skal vendes
Socialdemokratiet ønsker at vende enhver udvikling, der skaber øget opsplitning i vores samfund.

Vi vil med andre ord gøre op med den politiske favorisering af privatskolerne, der er sket på bekostning af folkeskolen. Det handler ikke om at gøre sig til dommer over den enkeltes skolevalg, men om at give alle børn muligheden for en fagligt og socialt givende skolegang.

Det er selvfølgelig ikke gjort med et opgør med privatskolernes konkurrencefordele. Vi skal prioritere vores folkeskole, løfte kvaliteten og give medarbejderne bedre muligheder for at udfylde deres rolle og koncentrere sig om kerneopgaven.

Folkeskolen skal igen være alle danskeres naturlige førstevalg. Det er sådan, vi sikrer, at vi i fremtiden også er et land, hvor forskellene er små og mulighederne store.

Forrige artikel KL: Folkeskoler og frie grundskoler bør samarbejde KL: Folkeskoler og frie grundskoler bør samarbejde Næste artikel Debat: Folkeskolens ”Detroit-moment” er nu Debat: Folkeskolens ”Detroit-moment” er nu
Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres

Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres

TAXAMETER: Venstre og DF mener, at de almene gymnasier favoriseres i det nuværende taxametersystem. S siger, at det ”tyder på”, at der er ubegrundede forskelle på uddannelser, men vil ikke konkludere noget, før et taxametereftersyn er færdigt.