S: Vi skal gøre op med privatskolernes konkurrencefordele

DEBAT: Privatskolerne kan vælge og vrage mellem elever, mens folkeskolen udsultes økonomisk. Det er uretfærdig konkurrence og udtryk for politisk favorisering, skriver Annette Lind, undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Af Annette Lind
Undervisningsordfører, Socialdemokratiet

I Danmark har vi en lang tradition for fri- og privatskoler.

Det er sundt og godt med pædagogiske alternativer til folkeskolen, men de seneste års massive fremgang i privatskolesektoren vidner om et bekymrende nybrud.

Folkeskolens rolle som samfundsbærende institution, hvor alle børn mødes uanset deres sociale eller økonomiske baggrund, er truet.

Favorisering af privatskoler
Forklaringerne er mange, men med til historien hører, at privatskolerne i disse år nyder godt af nogle særlige fordele. En velfungerende elevgruppe, som de selv kan vælge og vrage imellem og stadig flere ressourcer.

Tendensen er udtryk for en uretfærdig konkurrence og politisk favorisering.

Folkeskolen er for alle, og derfor er det også vigtigt, at det er her, vi lægger vores kræfter. At vi igen prioriterer vores folkeskole, så alle har mulighed for at vælge en god skole til deres barn, hvor der er overskud til den enkelte og højt fagligt niveau.

Fri- og privatskoler kan vælge og vrage
Det første tegn på en uretfærdig konkurrence er fri- og privatskolernes mulighed for at løbe fra deres sociale ansvar.

Der er historier om skoler, som har sagt nej til at optage elever med særlige behov, der kræver lidt ekstra støtte og opmærksomhed eller skoler, som uden varsel har smidt besværlige elever ud.

Folkeskolen kan ikke på samme måde vælge og vrage, og det er kun godt. Alle børn har nemlig ret til en lærerig og tryg skolegang uanset, hvad de ellers har med i rygsækken.

I folkeskolen løfter vi alle børn, og derfor er den uretfærdige konkurrence en forkert vej at bevæge sig ned ad. Vi skal have en mangfoldig skole – ikke et A- og B-hold. 

Folkeskolen under sparekniven
De konstante besparelser, der er blevet hverdag på landets folkeskoler, gør ikke konkurrencen mindre skæv.

Samtidig ser vi, hvordan tilskuddet til fri- og privatskolerne er blevet hævet for andet år i træk. En udvikling, der ifølge den nye undervisningsminister kun lige er begyndt.

Derudover ønsker regeringen en vækst i den offentlige sektor, der ikke følger udviklingen med flere børn, flere ældre og færre til at forsørge dem. Det vil betyde massive besparelser i hele vores velfærdssamfund, og det kommer til at ramme en i forvejen hårdt presset folkeskole.

På den anden side skal støtten til privatskolerne ifølge ministeren bare sættes op.

Forskel på opgaver
Den økonomiske skævvridning forstærkes yderligere af, at fri- og privatskolerne i forvejen sidder på de mest ressourcestærke elever.

Børn af forældre med lange uddannelser og høje indkomster er nemlig overrepræsenterede på landets fri- og privatskoler, mens kortuddannede og ufaglærte i langt mindre grad vender folkeskolen ryggen.

Alligevel modtager fri- og privatskolerne hvert år et offentligt tilskud, der udregnes på baggrund af de gennemsnitlige udgifter til folkeskolen, uden at der tages hensyn til, at der er forskel på opgaven, der løftes.

Fortsætter opdelingen mellem elever fra forskellige hjem, bliver det kun sværere at forsvare rimeligheden i det.

Udviklingen skal vendes
Socialdemokratiet ønsker at vende enhver udvikling, der skaber øget opsplitning i vores samfund.

Vi vil med andre ord gøre op med den politiske favorisering af privatskolerne, der er sket på bekostning af folkeskolen. Det handler ikke om at gøre sig til dommer over den enkeltes skolevalg, men om at give alle børn muligheden for en fagligt og socialt givende skolegang.

Det er selvfølgelig ikke gjort med et opgør med privatskolernes konkurrencefordele. Vi skal prioritere vores folkeskole, løfte kvaliteten og give medarbejderne bedre muligheder for at udfylde deres rolle og koncentrere sig om kerneopgaven.

Folkeskolen skal igen være alle danskeres naturlige førstevalg. Det er sådan, vi sikrer, at vi i fremtiden også er et land, hvor forskellene er små og mulighederne store.

Forrige artikel KL: Folkeskoler og frie grundskoler bør samarbejde KL: Folkeskoler og frie grundskoler bør samarbejde Næste artikel Debat: Folkeskolens ”Detroit-moment” er nu Debat: Folkeskolens ”Detroit-moment” er nu
  • Anmeld

    Ole Kofod · Selvstændig

    Virkeligheden er mere nuanceret

    Det er lidt bekymrende, at en uddannelsesordfører med baggrund som folkeskolelærer kan have en så ensidig og fejlagtig opfattelse af tingene.
    Ja, der findes 1-2 håndfulde privatskoler i de store byer, hvor elevsammensætningen er ren overklasse, men 1) det bør løses på anden vis og 2) det kan man jo også finde folkeskoler, hvor det er tilfældet.
    Hvis man zoomer ind på virkeligheden i provinsen, er der en god blanding af folke- og friskoler med engagerede lærere, elever og forældre. Friskolerne er billigere at drive end folkeskolerne, og med til at holde liv i de små byer. Og mig bekendt er elevsammensætningen nøjagtig lige så blandet som på folkeskolerne. Desuden er der jo mulighed for at søge fripladstilskud, så det økonomiske aspekt er slet ikke så entydigt.

    Hvad tilskuddet til friskoler angår, skal man lige huske, at det ikke er steget, men bare tilbageført til det niveau (75 % af hvad folkeskolerne får som gennemsnit), det har ligget på tidligere.
    Sandheden er jo også, at der er nogle friskoler, som er bedre til at rumme de "skæve" børn end folkeskoler, og at det er forældrene (og børnene), som vinder ved at der er valgmuligheder.
    Hvis man skulle forholde sig til det reelle problem, burde kommunerne få mulighed for at kunne disponere over nogle pladser på friskolerne, så de få, der kører på frihjul i.f.t. til "tunge" elever, også kommer til at tage deres del. Omvendt bør de mange friskoler, som tager deres del (og nogle gange mere til) også krediteres for dét.

    Jag har selv valgt folkeskolen til mine børn og er rigtig glade for det, men jeg har det også rigtig godt med, at der er andre muligheder, hvis de ikke havde trivedes med den.

    Hvis jeg må drille lidt, kunne med lige stor rimelighed stille spørgsmål ved fradraget for medlemskab for fagforeninger - hvorfor skal min skat finansiere det?

    PS: Det er lidt skægt at se den skole, som Annette var afdelingsleder for, inden hun kom i folketinget - den ser ikke så "økonomisk udsultet" ud http://www.sonderlandsskolen.dk/saadan-bliver-den-nye-skole

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pensioneret lærer

    Fordomme skaber dårligt samarbejdsklima

    Læser med dyb undren undervisningsordfører Anette Linds (S) indlæg.
    Virkelighedens skoleverden fylder i hvert fald ikke så meget i indlægget.
    I mange år var jeg med til at visitere elever til skolen., som er en stor, tresporet provinsiel privat skole.
    Skolen har støttecenter, hvor elever med indlærings- og eller adfærdsvanskeligheder bliver hjulpet. Samtidigt er det her, man støtter skolens mange tosprogede elever sprogligt, fagligt og socialt. Samarbejdet med kommunens psykologiske rådgivning fungerer til alles bedste.
    --Det er jo ELEVEN, det drejer sig om.--
    I mange år var jeg med til at visitere elever til skolen.
    Jo. I nogle tilfælde rådede vi forældrene til at "takke Ja" til de specialtilbud, eller specialforanstaltninger, som man i folkeskolen havde anbefalet dem, fordi deres barn havde multible eller særlige vanskeligheder. Som ansvarlige skulle vi da kunne stå inde for, OM vi var det bedste valg for barnet, - eller om det lokale specialtilbud var det bedste.
    Forøvrigt kom der også elever ind på skolen, hvor det viste sig, at eleven havde så specifikke vanskeligheder, at vi "ikke var gode nok". I de tilfælde samarbejdede vi tæt med psykologisk rådgivning og forældrene om en bedre skoleplacering, - eventuelt i et specialtilbud. Fuldstændigt som man også på ansvarlig, professionel vis gør i folkeskolen.
    Det, der kendetegner forældregruppen på den private skole er ikke pengepungen. DET er også en fordom, for der kan søges om friplads.
    Kendetegnet ved forældrene er, at de har taget ansvar og har taget stilling til deres barns skolegang, - og forældrene er gennemgående både engagerede - og kritiske. DET er jo en VÆSENTLIG VÆRDI.
    Fordomme om hinanden, kommer man ingen vegne med, Annette Lind. Når man kender hinanden godt, så smuldrer barriererne og fordommene som regel.
    Forhåbentligt kan herværende være med til at øge indsigten, kendskaben og den gensidige respekt for hinanden.
    Det er i hvert fald den erfaring, jeg har fra et godt samarbejde , der stadig udvikles positivt imellem folkeskolerne i kommunerne og os på de private skoler, -
    -- Til gavn for de elever, vi jo alle ønsker det bedste for.--
    -- Det er jo eleven, det drejer sig om --

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pensioneret lærer

    Er skolereformen årsag til de private skolers fremgang

    Liiiige en tanke mere:
    Monstro man fra politisk hold har overvejet, om årsagen til den større tilstrømning de senere år til de private skoler er, at man uden reelt samarbejde med de mange professionelt vidende vedtog en skolereform, men glemte at gennemtænke og planlægge de praktiske, menneskelige organisatoriske og pædagogiske konsekvenser ?
    Lærer- og elevflugt i mange kommuner blev jo da konsekvensen.
    Håber, man er blevet klogere til næste gang .

  • Anmeld

    Heino Salling

    Husk mangfoldigheden!

    " Vi går på to ben. Vi vægter både en rigtig god og fælles folkeskole samtidig med, at vi ser frie grundskoler som et godt et alternativ for de forældre, der af pædagogiske, idépolitiske eller religiøse årsager ønsker en særlig skolegang for deres børn. De frie grundskoler giver på den måde en større mangfoldighed på skoleområdet "


    Anette Lind, juni 2015
    Rundspørge af FSL

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.