Skoleelev: Mine veninder og jeg oplever et stort karakterpres. Sådan burde det ikke være

Ingrid Bøgedal Kindberg
Erhvervspraktikant, folkeskoleelev
Som folkeskoleelev mærker jeg hele tiden presset for at præstere. Det handler ikke længere om at lære, men om at få 12.
Kan du forestille dig at møde op på arbejde, og hver dag blive mindet om, at din præstation i dag snart reduceres til en karakter, du kan sammenligne med dine kollegaer?
For sådan er det at gå i niende klasse. Mange unge oplever et enormt karakterpres fra lærere, forældre, kammerater og en selv.
Misforstå mig ikke: Jeg synes, det er en god idé at få karakterer, men vi skal gøre det på en anden måde end i dag.
I min klasse kan man tydeligt mærke, hvis der snart skal gives karakterer. Lærerne nævner det ofte, hvis ingen rækker hånden op i timen, eller hvis vi har en prøve på vej.
Eleverne bliver mere anspændte og prøver hårdere – ikke nødvendigvis fordi de har lyst, men fordi de føler sig pressede til at prøve at hæve deres karakterer.
Man kan føle sig mindre værd end sin sidemakker
Presset kommer ikke kun, fordi vi får karakterer, men også fordi vi har forventninger om at få høje karakterer.
Jeg mener dét, at få karakterer er en god ide, men vi skal gøre det på en anden måde end i dag.
Ingrid Bøgedal Kindberg
Erhvervspraktikant, folkeskoleelev
Jeg har prøvet at trøste veninder, der græd, fordi de fik 10 i stedet for 12. De var så skuffede, fordi de havde sat en alt for høj standard for dem selv. Standarden er blevet så høj, at vi unge kun betragter 12 som en rigtig god karakter. Hvis man får 10, 7 eller 4, føler man, at man har fejlet. Det burde ikke være sådan.
Igennem flere undersøgelser og spørgerunder har Tryg Fonden fundet ud af, at karakterpres kan påvirke vores trivsel og lyst til at gå i skole, og i nogle tilfælde kan det føre til fravær.
"Skolens store fokus på tal, vurderinger og adgangskrav lægger et massivt pres på børn og unge. Mange trives ikke med kravet om konstant at skulle præstere," udtaler Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, til Tryg Fonden.
Karakterer kan også påvirke selvværdet. Man kan føle sig mindre værd end sin sidemakker, blot fordi man får 7, mens sidemakkeren får 10. Man får måske mindre lyst til at række hånden op, fordi man får tanken: "Jeg er nok ikke god nok alligevel."
Lad os få en ny karakterskala
Jeg forestiller mig, at det kun bliver værre med det nye adgangskrav om et gennemsnit på 6, hvis du vil ind på stx, hhx eller htx, som træder i kraft i 2030.
Selvom politikerne har indført en ny uddannelsesvej, vil der stadig være mange, der gerne vil på det almene gymnasium for eksempel – og nu bliver det endnu sværere.
Noget, der måske kan hjælpe, er Moderaternes forslag til en ny karakterskala om at ændre karakterskalaen, så den bliver mere nuanceret.
Partiet vil fjerne karakteren 7 og erstatte det med karaktererne 6 og 8. Det skaber plads til flere karakterer på midten og fjerner måske noget af presset for, at alt under 10 er en dårlig karakter.
Hvis vi implementerer den ændring og samtidig får flere samtaler med eleverne om, hvordan de kan forbedre sig, tror jeg, det bliver bedre i fremtiden.
At få karakterer burde ikke være noget negativt eller noget, man frygter. I stedet burde vi ændre måden, man taler med os unge om karakterer på.
Det skal være en positiv og lærende proces, hvor man får feedback på, hvor man skal udvikle sig – og ikke noget, der får én til at tvivle på sig selv.
Ingrid Bøgedal Kindberg har været erhvervspraktikant på Altinget. Debatindlægget er skrevet i den forbindelse.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Lærer, højskoleforstander og pædagog: Sådan vil de nye folketingsmedlemmer bruge deres erfaring

























