SMVdanmark: Juniormesterlære må aldrig blive et værktøj for skolen til at få ro i klassen

Med vedtagelsen af juniormesterlæreordningen er der grund til at rose både regeringen og Folketinget.
For første gang bliver det en rettighed for alle elever i 8. og 9. klasse at få en mere praksisnær skolegang – gennem en ordning, hvor elever kan bruge en til to dage om ugen på virksomhedspraktik eller praktiske undervisningsforløb, samtidig med at de fortsætter med fag som dansk og matematik på deres skole.
Det er et vigtigt skridt i retning af en mere rummelig folkeskole og en mulighed, som potentielt kan komme titusindvis af elever til gavn fra august 2025.
Forestil dig en 14-årig, der for første gang mærker glæden ved at skabe noget konkret og fysisk med egne hænder.
Efter ugens stillesiddende undervisning kan han eller hun se frem til en dag eller to med knald på – hvor der ikke bøvles med grammatik, men med virkelige opgaver, hvor man kan se et konkret resultat af indsatsen.
I SMVdanmark er vi dog en anelse bekymrede ved udsigten til, at store dele af implementeringen – herunder helt centrale beslutninger – er lagt ud til kommunerne.
Det er ikke uden risici.
Juniormesterlære skal ikke betyde eksklusion, men faglig udfoldelse
Et af de afgørende valg handler om, hvorvidt de elever, der vælger at være i juniormesterlære en til to dage om ugen, skal tages ud af deres stamklasse og måske helt skifte skole.
Det er vi blevet lidt klogere på nu.
Når elever flyttes væk fra deres vante klassemiljø, risikerer juniormesterlære at blive opfattet som en socialt udgrænset ordning.
Kasper Munk Rasmussen
Branche- og uddannelseschef, SMVdanmark
Således kan vi læse i en rundspørge foretaget af Altinget Uddannelse, at 15 ud af de 57 kommuner, der har deltaget i rundspørgen, vil samle juniormesterlære-eleverne centralt.
Det betyder konkret, at en elev fra eksempelvis Thisted eller Holstebro, som i 8. klasse vælger at starte i juniormesterlære, samtidig også vælger at forlade ikke bare klassekammeraterne, men også den konkrete skole han eller hun kender.
Det er et unødvendigt benspænd og kan nærmest ses som en straf af de elever, der vil noget andet.
Det gør det også langt sværere for eleverne at genindtræde i deres tidligere klasse igen, hvilket er en ret for alle elever på et hvert givent tidspunkt.
Man gør altså juniormesterlære til langt mere omfattende og definitivt valg, end det behøver være. Samtidig risikerer man stigmatisering. Når elever flyttes væk fra deres vante klassemiljø, risikerer juniormesterlære at blive opfattet som en socialt udgrænset ordning.
Det er i direkte modstrid med intentionerne i den netop offentliggjorte bekendtgørelse, hvor det understreges at juniormesterlære som nævnt er en ret for alle elever. Der kræves ingen godkendelse eller visitation fra skolens side.
Derfor er den klare anbefaling fra SMVdanmark, at elever som udgangspunkt bliver i deres nuværende klasse. Det sikrer både det sociale tilhørsforhold og en tryg mulighed for at vende tilbage til almindelig undervisning, hvis eleven ombestemmer sig.
Juniormesterlære må aldrig blive et værktøj for skolen til at få "ro i klassen" – det vil hverken fungere for eleven eller for virksomheden.
Og derfor skal der lyde en stor tak til børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jakob Næsager (K) for at have valgt den decentrale model på vegne af en meget stor andel af de danske folkeskoleelever.
Juniormesterlære er en unik mulighed. Men vi skal holde fast i, at det er elevernes ret – ikke skolens redskab.
Kasper Munk Rasmussen
Branche- og uddannelseschef, SMVdanmark
Ansvaret er i jeres jeres hænder
I SMVdanmark håber og opfordrer vi til at holde fast i denne tilgang.
Juniormesterlære er en unik mulighed. Men vi skal holde fast i, at det er elevernes ret – ikke skolens redskab.
Vi har som samfund et stort ansvar for de elever, som skolerne får i varetægt. Og skolernes ansvar for juniormesterlære-eleverne er ikke mindre end for andre elever.
Nærmest tværtimod.
Jeg ser personligt frem til at følge juniormesterlæreordningen i de kommende år. Jeg er overbevist om, at den vil gøre vores folkeskole mere rummelig, og den vil hjælpe elever med at bygge bro til fremtidige fritidsjobs, lærepladser og i nogle tilfælde fremtidige arbejdspladser i voksenlivet.
Første skridt er, at kommunerne ikke ekskluderer juniormesterlæreeleverne fra fællesskabet. Ellers er det dømt til at gå galt fra starten.
Det håber jeg, at man vil tænke over i de 15 kommuner, der vil samle juniormesterlære eleverne på særlige skoler.
Artiklen var skrevet af
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr
- FGU-formand advarer mod at genåbne epx-aftale
- Tidligere kommunaldirektør: Skolevægring koster kommunerne dyrt. Men det er et problem, vi godt kan løse
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























