Tidligere anbragt: Jeg har mærket magt på egen krop. Tesfayes forslag løber mig koldt ned ad ryggen

Uro er symptom på indre kaos

Som barn var jeg en af dem, der blev stemplet som en "ballademager."

Min barndom var præget af kaos og omsorgssvigt.

Jeg blev kastet rundt mellem plejefamilier og institutioner, og tillid til voksne var en by i Rusland for mig. I skolen var jeg urolig, grænsesøgende og havde svært ved at sidde stille.

Magt får ikke et barn til at føle sig forstået.

Thomas de Oliveira

Men var jeg en ballademager?

Nej, jeg var et barn i nød, der råbte på hjælp på de måder, jeg kendte.

Heldigvis mødte jeg lærere og pædagoger, der så bag min adfærd. De smed deres professionelle masker, viste mig ægte omsorg og inviterede mig endda hjem til deres familier.

De forstod, at min uro ikke var ballade, men et symptom på et indre kaos. Uden den støtte og forståelse, jeg fik i specialklassen, tør jeg ikke tænke på, hvor jeg ville være i dag. Det var disse relationer, der hjalp mig med at bryde den negative sociale arv og finde en vej frem i livet.

Magt skaber frygt

Jeg har selv oplevet magtanvendelse på egen krop masser af gange. Jeg har set voksne tvinge børn ned på gulvet, holde dem fast, bære dem væk. Jeg har set den panik, det skaber.

Jeg har mærket, hvordan det ikke løser noget – kun eskalerer situationen eller efterlader den unge i en falsk rolig position, men med et indebrændt had og en endnu større mistillid til voksne.

Magt får ikke et barn til at føle sig forstået.

Magt skaber frygt.

For sandheden er, at i hvert eneste urolige, grænsesøgende barn findes en lille usikker dreng eller pige, der hungrer efter at blive holdt af, og efter at nogen skal se alt det, det også er, alle de muligheder, det også rummer.

At give lærere lov til at gribe fysisk ind over for elever sender et signal om, at magt og kontrol er vejen frem.

Men tro mig, det er det ikke. Børn, der kæmper, har ikke brug for fysisk magt; de har brug for voksne, der ser dem, hører dem og forstår dem. De har brug for nærværende voksne, der kan guide dem gennem deres stormvejr, ikke nogen, der forsøger at tvinge dem til stilhed med fysisk indgriben.

De sande ballademagere

Socialdemokratiets tidligere skolereformer og inklusionsinitiativer har allerede efterladt både lærere og elever i en presset situation. At tilføje fysisk indgriben til lærernes værktøjskasse er som at hælde benzin på bålet.

De sande ballademagere er Socialdemokratiet.

Thomas de Oliveira

I stedet bør vi fokusere på at give lærerne de nødvendige ressourcer og støtte til at håndtere elever med særlige behov.

Det handler om at investere i flere hænder i klasseværelset, så der er tid og rum til at opbygge de relationer, der kan gøre en forskel.

Lad os droppe stigmatiseringen af "ballademagere" og i stedet se på børnene som det, de er: individer med deres egne historier, udfordringer og behov.

Lad os møde dem med empati, forståelse og de rette ressourcer. Kun sådan kan vi skabe en folkeskole, hvor alle børn trives og har mulighed for at udvikle sig til deres fulde potentiale.

De sande ballademagere er Socialdemokratiet og deres kumpaner på Christiansborg, der støtter sådan et forslag.