Bliv abonnent
Annonce
Debat

Lotte Rod: Erhvervsuddannelserne bliver ikke bedre af at lukke 10. klasse

Vi har ikke brug for højere adgangskrav og snævrere veje, men et uddannelsessystem, der frisætter, skriver Lotte Rod.
Vi har ikke brug for højere adgangskrav og snævrere veje, men et uddannelsessystem, der frisætter, skriver Lotte Rod.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
10. april 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Radikale Venstre har vi siden vores stiftelse i 1905 arbejdet for at sætte mennesker fri og myndiggøre gennem uddannelse.  

Jeg bliver rørt over brolæggere i dyb koncentration på Skills og gymnasieelever der opsætter en musical. Uddannelse er en hjertesag, og jeg vil ikke finde mig i, at nogen i de her år forsøger at skabe splid mellem erhvervsuddannelser og gymnasier. Jeg vil have, alle unge skal have gode uddannelser. 

Vi vil I Radikale Venstre lave gode erhvervsuddannelser, som flere unge og gamle har lyst til at vælge

Hvad med de unges frie valg? Hvad med dem, der drømmer om at komme i gymnasiet, men bare har brug for et år ekstra til at blive moden?

Lotte Rod (R)
Undervisningsordfører

Men det er en virkelig dårlig idé - og helt unødvendigt! - at styrke erhvervsuddannelserne ved at fratage unge muligheden for at vælge at gå i 10. klasse, hf eller de treårige gymnasieuddannelser.

Hvorfor ikke bare lave et erhvervsrettet spor på hf uden at nedlægge 10. klasse og skrue op for adgangskrav til gymnasierne?

Radikales politiske kamp handler om at opprioritere uddannelse generelt. Vi vil lave gode ungdomsuddannelser for alle unge og give dem mulighed for at følge interesser og drømme.

Når regeringen hæver adgangskravet til gymnasiet fra fem til seks, betyder det, at tusindvis af unge, især drenge fra arbejderhjem mister muligheden for at komme ind på stx, hhx eller htx.

Hvorfor vil Socialdemokratiet lukke de døre?

Læs også

Det sidste åndehul bliver kvalt

Så når Venstres Annie Mathiessen påstår, at regeringens politik giver unge de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt i livet, lader det til, at dét at klare sig godt, handler om at passe ind i regeringens regneark.

Men hvad med de unges frie valg? Hvad med dem, der drømmer om at komme i gymnasiet, men bare har brug for et år ekstra til at blive moden? Jeg mangler stadig et godt svar på, hvorfor regeringen vil fratage dem muligheden for at få et ekstra år til at modnes og finde deres vej.

Når regeringen hævder, at epx giver et "åndehul" på to-tre år ligesom stx, hhx og htx, glemmer man at sige, at man med nedlæggelsen af 10. klasse fjerner det største åndehul. Der, hvor der er frihed i skemaet. Hvor man kan få en ekstra chance, hvis det ikke gik på efterskolen eller ungdomsuddannelsen. Hvor man kan forbedre sit gennemsnit.

Hvis regeringen virkelig ønsker at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at vores unge klarer sig godt, så burde de åbne døre frem for at lukke dem.

Vi har ikke brug for højere adgangskrav og snævrere veje.

Vi har brug for et uddannelsessystem, der frisætter. Ikke et uddannelsessystem, der begrænser.

Et system, der sørger for, at alle unge får muligheder – ikke kun dem, der passer ind i regeringens regneark.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026