SMVDanmark til rådmand: Juniormesterlæren er nøglen til en rummelig folkeskole

At afvise juniormesterlæren uden at tage de her erfaringer med betyder, at vi risikerer at efterlade de unge uden et værdifuldt alternativ til et system, der i dag ikke passer til mange praksisorienterede elever.

Et attraktivt alternativ

Susanne Crawley Larsen kritiserer her, at juniormesterlæren risikerer at trække elever ud af klassefællesskabet og dermed skabe ulighed.

Men spørgsmålet er, hvad der skaber mest værdi for den enkelte elev: At blive fastholdt i en traditionel skolegang, der måske ikke passer til deres læringsstil, eller at få adgang til et mere praktisk og motiverende læringsmiljø?

Juniormesterlæren er en ret for alle elever og ikke en ordning, man skal visiteres til, hvis man bliver stemplet som "skoletræt".

Rasmus Emborg
Politisk konsulent, SMVdanmark

Erfaringer fra lande som Tyskland og Schweiz, hvor lignende modeller er en naturlig del af uddannelsessystemet, viser, at praktiske spor kan indrettes som attraktive alternativer – ikke som en "plan B". Vi kan og bør lære af deres erfaringer.

For os er det afgørende, at juniormesterlæren er en ret for alle elever og ikke en ordning, man skal visiteres til, hvis man bliver stemplet som "skoletræt". Ved at give alle unge mulighed for at vælge juniormesterlære sikrer vi, at det ikke bliver stigmatiserende.

Tværtimod kan ordningen løfte værdien af praktiske færdigheder og gøre dem til et ligeværdigt alternativ for de elever, der motiveres af en anden læringsstil.

Samtidig har juniormesterlæren potentialet til at gøre folkeskolen mere rummelig. For mange unge med adhd eller andre diagnoser kan det være svært at passe ind i en fuldt bogligt orienteret hverdag.

Ved at tilbyde en reduceret fagrække og et anderledes læringsmiljø to dage om ugen, får disse unge bedre mulighed for at trives – og dermed også bedre forudsætninger for at blive en del af det større klassefællesskab.

Klarere regler

Hvis juniormesterlæren skal blive en succes, er der dog knaster, der skal løses. En af de største udfordringer er at sikre, at regler og processer bliver let tilgængelige for virksomhederne.

I SMVdanmark repræsenterer vi mange af de små og mellemstore virksomheder, der sammen med erhvervsskoler og FGU-instiutioner skal tage imod op mod 5.000 elever i juniormesterlære. Vores erfaring er klar: Hvis virksomhederne skal finde rundt i lange og tekniske regelsæt, risikerer vi, at de giver op, før de overhovedet er kommet i gang.

Derfor foreslår vi, at reglerne for elever i juniormesterlære harmoniseres med reglerne for andre ordninger som fritidsjob, brobygning og lærlingeforløb. Selvfølgelig skal der være forskelle afhængigt af elevernes alder og erfaring, men vi bør undgå forvirrende særregler.

Juniormesterlæren har potentialet til at bygge bro mellem teori og praksis, mellem folkeskolen og erhvervslivet og mellem elevernes forskellige behov og læringsstile.

Rasmus Emborg
Politisk konsulent, SMVdanmark

Det skal være enkelt for virksomhederne at tage ansvar – ikke en administrativ byrde, og så skal reglerne kommunikeres klart og nemt ud.

Og så skal vi sikre, at virksomhederne har de nødvendige ressourcer og viden til at tage imod eleverne. Mange små virksomheder mangler pædagogiske kompetencer og erfaring med at håndtere unge med særlige behov. Her kan erhvervsskolerne spille en afgørende rolle ved at tilbyde vejledning og støtte.

I sidste ende kan det vise sige, at vi kun får volumen i den her ordning, hvis erhvervsskolerne bliver omdrejningspunktet og matchmaker mellem SMV'er og folkeskoler. På den måde undgår SMV'erne også en masse papirarbejde og administration, som erhvervsskolerne i stedet kan varetage.

Juniormesterlæren har potentialet til at bygge bro mellem teori og praksis, mellem folkeskolen og erhvervslivet og mellem elevernes forskellige behov og læringsstile.

Det kræver dog, at vi alle løfter i flok – politikere, skoler og virksomheder. For kun ved at samarbejde kan vi sikre, at juniormesterlæren bliver en succes og ikke, som Susanne Crawley Larsen frygter, et skolepolitisk vildskud.