Debat

Socialrådgivere: Tilknyt socialrådgivere til alle landets skoler for at støtte udsatte børn

Når vi taler om børn og unges mentale sundhed, skal vi også huske de socialt udsatte børn, som har alt muligt grund til at have ondt i livet. Det gode er, at vi kan gøre noget ved det – blandt andet ved at tilknytte socialrådgivere til alle landets skoler og daginstitutioner, skriver Signe Færch.

Alt for mange udsatte børn får desværre ikke hjælp, eller også får de hjælp alt for sent, skriver Signe Færch. 
Alt for mange udsatte børn får desværre ikke hjælp, eller også får de hjælp alt for sent, skriver Signe Færch. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix / Arkivfoto
Signe Færch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvert sjette barn under 10 år har psykisk sygdom eller mentale helbredsproblemer. Det svarer til, at der er i gennemsnit sidder fire børn i hver folkeskoleklasse med udfordringer. Jeg ved ikke med dig, kære læser, men jeg får en stor knude i maven, og føler mig let magtesløs, når jeg ser tallene.

Hvordan kan så mange af vores børn have det så svært?

Temadebat

Børns mentale sundhed skranter – hvordan løfter vi den?

En ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at mindst 16 procent af 0-9-årige børn oplever betydelige mentale helbredsproblemer, hvoraf 8 procent bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom i hospitalsvæsnet, inden de fylder ti år. 

Det kan have vidtrækkende følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser, både for børnene, deres familier og samfundet.  
 
Altinget Børn spørger i denne temadebat relevante aktører om, hvem der har ansvaret og kompetencerne til at løfte danske børns psykiske sundhed. 
 
Her er den foreløbige liste over deltagere:  

  • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår 
  • Lars Gaardhøj (S), formand, psykiatri- og socialudvalget, Danske Regioner 
  • Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden 
  • Carsten Lyng Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Trine Torp (SF), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Jacob Mark (SF), børneordfører og medlem af Folketinget
  • Jane Heitmann (V), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Ellen Trane Nørby (V), børneordfører og medlem af Folketinget
  • Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet
  • Julie Skovsby (S), psykiatriordfører og medlem af Folketinget
  • Mads Engholm, landsformand, Bedre Psykiatri 
  • Signe Færch, fungerende næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Et børneliv skal jo været trygt og sorgløst. Fyldt med leg, grin og ukuelige fremtidsdrømme om kommende astronautrejser, statsministerposter og brandmandskarrierer.

Vi må ikke overkompliceret svaret

Tallene kalder på en mere grundlæggende refleksion. Har vi indrettet et samfund, som mennesker med bankende hjerter ikke kan leve i? Ødelægger tempoet i samfundet og vores krav til hinanden vores trivsel? Svarene er i så fald svære, og løsningerne meget omfattende. Fortællingen kan nemt blive lidt modløs: For hvad skal vi dog gøre?

Det er svære spørgsmål, vi skal stille os selv. Men vi skal samtidig huske, at der er en gruppe af børn, for hvem vi endelig ikke må psykologisere eller overkomplicere svaret. En stor gruppe af danske børn har ondt i livet med rigtig god grund.

Hvert sjette danske barn oplyser, at de har været udsat for fysisk vold i hjemmet. 60.000 børn vokser op i fattigdom. 300.000 børn vokser op i familier med psykisk sygdom. Mange børn klarer sig godt på trods af hårde odds. Men nogle af de børn reagerer naturligt med smerte og mistrivsel på svære og voldsomme forhold i deres liv og omgivelser.

Hurtigere hjælp til udsatte børn

Alt for mange udsatte børn får desværre ikke hjælp, eller de får hjælp alt for sent. Derfor skal vi blive bedre til at få øje på de børn, der har brug for hjælp og ikke mindst handle på de børns problemer. Én løsning er at tilknytte socialrådgivere til alle landets skoler og daginstitutioner.

Enkelte kommuner har indført ordningen i dag, og erfaringer viser, at langt flere udsatte børn får hjælp, og de får hjælpen tidligere. Ofte har pædagoger og lærere jo en rigtig god viden og fornemmelse for, hvilke børn der har brug for ekstra støtte. I samarbejde med socialrådgivere vil de i højere grad kunne handle på den viden og sætte hjælp i værk.

Vi skal nemlig hjælpe hurtigere, når vi så har fået øje på børnene. Et tungt system betyder, at der i dag ofte går over et halvt år fra en familieafdeling underrettes om mistrivsel, til hjælpen sættes i gang. Uendelig lang tid i et børneliv. Intentionen er klar i den politiske aftale ”Børnene først”: Familierne skal hjælpes hurtigere. Det vil vi i Dansk Socialrådgiverforening holde politikerne op på.

Det er så vigtigt, at vi husker gruppen af de mest udsatte børn, når vi taler mistrivsel. Vi voksne skal lade knuden i maven blive til handling. Vi ved faktisk godt, hvad der kan hjælpe den mest udsatte gruppe af de børn, der mistrives. Så lad os komme i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00