Statistik-direktør: Tal meget mere om uddannelse i ulighedsdebatten

Af Niels Ploug
Økonom, redaktør på bogen 'Økonomisk ulighed i Danmark' og afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik

Ulighedsdebatten i Danmark har en tendens til at køre af sporet.

Det skyldes, at debattører og andre i et af verdens rigeste og økonomisk mest lige lande bruger deres kostbare tid på at tale alt for meget om økonomi og alt for lidt om muligheder, når de taler om ulighed.

Det giver en meget forsimplet debat, som ikke mange bliver klogere af.

En debat om, hvorvidt man er fattig, når man har over eller under et vist beløb i disponibel indkomst hver måned, eller hvorvidt man er fattig, når man har en formue over eller under en vis størrelse, bringer os ligesom ikke ret meget videre i forståelsen af baggrunden for den sociale ulighed og den indsats, der skal til for at reducere den sociale ulighed.

Den økonomiske ulighed målt ved gini-koefficienten er steget i Danmark år for år i de sidste cirka 20 år. Og uligheden i formue er stor, også i Danmark – og meget større end indkomstuligheden.

Der er stigende økonomisk ulighed i Danmark.

Niels Ploug
Økonom, redaktør på bogen 'Økonomisk ulighed i Danmark' og afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik

Så der er stigende økonomisk ulighed i Danmark.

Flere studerende indgår i forklaringen
En pæn del af forklaringen på det er, at der er flere unge, der tager en uddannelse, og flere ældre, der går på pension.

Under uddannelse får man SU, og som pensionist får man pension. Begge dele er lavere end den indkomst, man kan få fra arbejde, og dermed bidrager det til en øget økonomisk ulighed.

Men er det et problem? Lever danske studerende og alderspensionister en økonomisk kummerlig tilværelse?

Det er der ikke meget, der tyder på.

Det er værd og vigtigt at holde øje med udviklingen i den økonomiske ulighed. Betydningen af den udvikling i Danmark, såvel som i andre lande, hvor de allerrigeste indkomstmæssigt ser ud til at stikke af fra resten, skal følges. Og så skal den forstås bedre, end vi gør i dag.

Tal meget mere om uddannelse
Men når vi taler om ulighed i Danmark, burde vi tale meget mere om uddannelse og uddannelsesmuligheder.

Vi har her i landet i snart 50 år haft en formuleret politisk målsætning om, at 95 procent af hver ungdomsårgang skal have en uddannelse efter grundskolen. Det har siden 1960'erne været målet, at ulighed skal bekæmpes gennem uddannelse. Og alligevel sker det ikke.

Der er fortsat ungdomsårgang efter ungdomsårgang omkring 20 procent, der ikke får det ud af uddannelsessystemet, som de burde.

Og vi ved fra al mulig forskning, at dem uden uddannelse er overrepræsenteret alle de forkerte steder.

I arbejdsløshedsstatistikken, i den dårlige del af sundhedsstatistikken, i statistikken over dem, der ikke kan forsørge sig selv, i skilsmissestatistikken – og også når det gælder kriminalitet, ulykker i hjemmet og alt mulig andet skidt.