
Årets danske tale skabte debat, allerede fra den første sætning rungede i folketingssalen. Den blev nemlig ikke holdt på dansk, men på grønlandsk.
Sådan lyder en del af juryens begrundelse af Aki-Matilda Høegh Dams (SIU) tale i folketingssalen, hvor folketingsmedlemmet udelukkende talte og svarede på grønlandsk.
"Med det enkle, men modige, greb at holde talen på grønlandsk brød Høegh-Dam med sædvane i Folketinget, og trods opfordringer til at tale og svare på dansk fortsatte hun på grønlandsk.
Ved at tale på et sprog, flertallet af Folketingets medlemmer ikke forstår, satte Høegh-Dam Folketingets medlemmer i den fremmedgørende situation, som grønlændere kender fra diskussioner om deres land på et fremmed sprog,” udtaler jurymedlem Lisa Storm Villadsen, der er professor i retorik, i en pressemeddelelse.
Efter Aki-Matilda Høegh Dam holdt sin tale i maj, undersøgte Folketinget muligheden for tolkning på Christiansborg.
Derudover ændrede Folketingets Præsidium praksis, "så medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne blandt andet har fået bedre mulighed for at tale grønlandsk og færøsk i Folketingssalen," skriver juryen.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Geografiske forskelle i unges uddannelsesvalg kaldes "problematiske": Løsningen splitter politikerne
- Skoleelever skal lære at skændes ordentligt. Også med dem, de ikke respekterer
- Rockwool Fonden: Hvis vi vil gøre noget ved karakterforskelle mellem kønnene, skal vi se på prøveformerne
























