Tesfaye: "Jeg kommer ikke til at lovgive på baggrund af enkeltsager om crop tops"

"Frisættelse handler ikke om at slippe tøjlerne."

Det sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en samtale med KL-formand Thomas Gyldal Petersen (S) på KL's Børn og Unge-topmøde i Aalborg.

"Jeg går ikke ind for, at den enkelte lærer er konge i sit eget klasselokale. Jeg tror på mindre styring, men mere ledelse," tilføjede ministeren og fortsatte:

"Det handler ikke om frisættelse fra pædagogisk og politisk ledelse. Det, vi gerne vil væk fra, er den målstyring, hvor man går rundt med nogle skemaer og krydser af, om alle nu har lært alt om reformationen."

Jeg går ikke ind for, at den enkelte lærer er konge i sit eget klasselokale.

Mattias Tesfaye (S)

Mattias Tesfaye, der allerede har markeret sig i flere medier med markante holdninger til skærm- og mobilpolitik for børn og unge, trak under samtalen en ganske analog seddel op af lommen.

På papirlappen stod hans fem vigtigste opgaver som minister, sagde han, og læste højt: Flere faglærte, færre unge i restgruppen, mere frisættelse og faglighed, børn skal mere i fritidstilbud, og folkeskolen skal være mere praktisk. 

Træde frem og tage ansvar
Ordet frisættelse går igen i regeringsgrundlaget.

Det har vakt en vis bekymring i KL, og Gyldal Petersen advarede op til topmødet om "blind frisættelse". 

På scenen fik han lejlighed til at spørge Mattias Tesfaye direkte, hvordan frisættelsen skal forstås, når det kommer til landets godt 1.200 skoler – og ikke mindst hvordan rollefordelingen skal være, når ministeren bliver bedt om at forholde sig til enkeltsager som et forbud mod crop tops eller en særlig mobilpolitik.

"Jeg kommer ikke til at lovgive på baggrund af enkeltsager om crop tops," lovede Mattias Tesfaye. 

Han tilføjede, at han ville udtale sig og have holdninger. Men Christiansborg skal holde sig fra detailstyringen, slog han fast.

"Det kræver, at alle led træder et skridt frem og tager ansvar. Jeg har behov for, at kommunalbestyrelserne tager ansvar for at lede skolerne, og at vi giver skolelederne mulighed for at tage ansvar for det pædagogiske," sagde ministeren.

Jeg blev meget beroliget af at høre, at han ikke forestiller sig en frisættelse væk fra hinanden.

Thomas Gyldal Petersen (S)

Thomas Gyldal Petersen var lettet over ministerens udlægning af regeringsgrundlagets frisættelsesdagsorden:

"Jeg blev meget beroliget af at høre, at han ikke forestiller sig en frisættelse væk fra hinanden, men en frisættelse med plads til faglighed," siger KL's skoleformand.

Fastelavnsfest i boligforeningen 

På Børn og Unge-topmødet havde Thomas Gyldal Petersen desuden et vigtigt budskab med til Mattias Tesfaye. Nemlig behovet for, at almenskolen kan rumme flere slags børn, så kommunerne kan bremse stigningen af elever i specialtilbud.

Nye tal viser, at rekordmange børn er i specialtilbud.

"Der er noget galt med skolen, hvis normalitetsbegrebet bliver for smalt," sagde Tesfaye.

Han koblede tallene til behovet for fællesskaber og fortalte fra scenen om sin egen barndom, hvor fællesskaber i fodboldklubben, fritidsklubben og fastelavnsfester i boligforeningen tilsammen udgjorde et stillads, der holdt børn og familier oppe, når ressourcerne var små.

Skolen skal gentænkes som et fællesskab, der kan løfte børn, så de ikke skal udskilles, sagde han.

"Vi skal have mindre psykologisering. Vend dig udad! Interesser dig for noget uden for dig selv!" sagde ministeren om en udvikling, hvor andelen af børn med psykiatriske diagnoser er steget markant. 

Vi skal have mindre psykologisering. Vend dig udad!

Mattias Tesfaye (S)

Frem for at visitere stadig flere elever til specialtilbud, skal skolerne arbejde med såkaldte "mellemformer", sagde han.

"Mellemformer" henviser til tilbud, hvor elever med specialpædagogiske behov undervises sammen med elever uden samme behov.

Drænet for energi

Regeringen lægger desuden op til at se på folkeskolens undervisningsformer.

Den undervisning, der foregår i skolen, kan nemlig i sig selv virke ekskluderende, sagde Tesfaye.

"Er det blevet for teoretisk?" spurgte han retorisk og tilføjede:

"Jeg kan godt se, når jeg læser Fælles Mål, at vi har drænet undervisningen for noget energi."

Thomas Gyldal Petersen hæftede sig ved, at ministeren stemplede stærkt ind i diskussionen om inklusion:

"Han var meget klar. Han gav faktisk fuld opbakning til vores synspunkt om, at vi ikke kan tåle en folkeskoleudvikling, hvor man kan fremskrive den nuværende segregerings-trend. Det peger på, at det ikke bliver så svært at komme i dialog om løsninger."