Tidligere rektor: Fokusér på de ulige vilkår i taxametersystemet

REPLIK: I stedet for at fokusere på de historiske betingelser for overgangen til selvejet, bør der fokuseres på de ulige vilkår, der er mellem almene gymnasier og erhvervsgymnasier i taxametersystemet, skriver Allan Thorgaard Nielsen.

Af Allan Thorgaard Nielsen
Pensioneret rektor for de tre gymnasier på H.C. Ørsted Gymnasiet og chefkonsulent for gymnasierne på TEC

Jeg kender Ivar. Han er en dygtig og respekteret uddannelsesdirektør med næsten alle gymnasieområder på hans uddannelsesinstitution. Og han har langt hen ad vejen ret i, at betingelserne for almene gymnasier og erhvervsgymnasier er meget forskellige.

Men han skyder over målet i argumentationen med skolers overtagelse af bygningerne.

Erhvervsskolerne fik indført selveje og taxameterstyring i 1991. For bygninger blev det dog først iværksat i 1995. Og de fleste erhvervsskoler blev ganske rigtig meget dårligere stillet, end hovedparten af de almene gymnasier blev i 2007.

Tilfredse med selvejet
Nogle af erhvervsskolerne var dog i 1995 ejet af håndværkerforeninger og blev efterfølgende overdraget til erhvervsskolerne til langt under markedsværdi – eller til 0 kroner. De fleste skoler var dog i lejede bygninger.

Skolerne var trods alt tilfredse med selvejet, selv om det for en del så umiddelbart svært ud økonomisk med høje – og stigende – lejeudgifter.

Men, dels var indkomstgrundlaget, taxametrene og elevtallet, meget bedre end i dag. Og dels havde skolerne med selvejet en finansiel mulighed for låntagning til køb af bygninger og senere omlægninger af lån.

Blandt andet blev det populært i starten af 2000 at omlægge lånene til swap-lån. Senere er renten faldet til under 0 og låneomlægning fortsætter.  

Dårlige investeringer
Det er nu 25 år siden, skolerne overtog bygningerne, og bygningsomkostningerne burde ikke nu være større end for de almene gymnasier.

I så fald må det skyldes skolernes dårlige investeringer efterfølgende, hvilket ikke i en sammenligning kan lægges de almene gymnasier til last.

I vid udstrækning har almene gymnasier allerede ”klattet” kapitalgevinsten fra bygningerne væk, ved at lukke øjnene for OK13, der ændrede radikalt på lærernes arbejdsforhold.

Man har tæret på kapitalen, og først de sidste par år er virkeligheden ved at gå op for dem.

Fokus på ulige vilkår i taxametersystemet
Fokus skal derfor være på de forskellige gymnasiale uddannelsers ulige vilkår gennem taxametersystemet. Ikke en historisk betragtning om betingelserne for overgang til selveje for mange år siden.

Grundelementerne i taxametersystemet er blevet fastholdt siden starten af 90’erne, dengang fastsat efter en teoretisk forventning om skolernes udgiftspostering.

Skolernes konteringer af udgifter var dengang ikke optimale. Og så blev alle taxametre i øvrigt efterfølgende hældt ned i en stor gryde, hvor skolerne, uden opsyn, har kunnet bruge pengene som de vil.

Da de almene gymnasier i 2007 fik taxametre, skete det med favorable hensyn til de meget omkostningsfulde vilkår.

Det gælder eksempelvis i forhold til de meget omkostningsfulde løn- og arbejdsvilkår, skolerne havde, samt praksis med små klassekvotienter i mindre søgte fag og med særlige A-fags taxametre med videre.

Der er i høj grad aktuelt, at hele taxametersystemet revideres.

Forrige artikel Regionsrådsformand: Lær af Aarhus-erfaringer med elevfordeling Regionsrådsformand: Lær af Aarhus-erfaringer med elevfordeling Næste artikel Alternativet: Karakteren på eksamensbeviset gør dig ikke dygtigere Alternativet: Karakteren på eksamensbeviset gør dig ikke dygtigere
Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.