Tidligere rektor: Vi betaler for det frie gymnasievalg med samfundets sammenhængskraft

Af Kirsten Jensen
Fhv. rektor, Hvidovre Gymnasium & HF, medlem af regeringens ekspertudvalg om elevfordeling på gymnasierne

Det frie gymnasievalg har spillet fallit.

Med indførelsen af selveje var tanken, at der skulle skabes konkurrence mellem gymnasierne med henblik på at øge kvaliteten i undervisningen.

Derfor skulle eleverne have mere frit valg, og konkurrencen blev understøttet af en finansieringsmodel med taxameterstyring, hvor pengene følger den enkelte elev.

Et gymnasium modtager samme taxameter for alle elever, uanset antallet af elever, og med faldende marginalomkostninger er der dermed et økonomisk incitament til at øge aktiviteten på det enkelte gymnasium.

Samtidig fik det enkelte gymnasium mulighed for selv at fastsætte kapacitet, og for de meget søgte gymnasier har det givet incitament til at øge kapaciteten ved at bygge til eller leje sig ind i flere lokaler.

Det kunne være et fornemt mål, at elevsammensætningen på det enkelte gymnasium afspejler den lokale befolknings-sammensætning, men det er i mindre og mindre grad tilfældet.  

Kirsten Jensen
Fhv. rektor, Hvidovre Gymnasium & HF, medlem af regeringens ekspertudvalg om elevfordeling på gymnasierne

Ideelt set skulle det give det enkelte gymnasium økonomiske incitamenter til løbende fokus på at udvikle og øge kvaliteten i undervisningen med henblik på at tiltrække flest mulige ansøgere til gymnasiet.

Konkurrenceparameter fungerer ikke
Det forudsætter imidlertid, at de unge vælger gymnasium efter kvalitet i undervisningen. Det gør de ikke. Vi har i Danmark en national studentereksamen og nationale krav til lærernes uddannelse, så det kan der ikke konkurreres på.

Undervisningsministeriet har derfor udviklet en metode til at måle kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske ledelse på de enkelte gymnasier i form af løfteevne i forhold til socioøkonomisk baggrund.

Målingerne og resultaterne offentliggøres hvert år, men som konkurrenceparameter fungerer det ikke. Gymnasier med positiv løfteevne har ofte problemer med at tiltrække elever, og blandt 16 overansøgte gymnasier i landet har kun to en positiv løfteevne.

To tendenser i søgemønstre
Når de unge ikke vælger gymnasium efter dokumenteret kvalitet i undervisningen, hvad vælger de så efter? Der er to tydelige tendenser i elevernes søgemønstre.

Den ene er en tilbøjelighed til at søge mod nærmeste større by, den anden er en tydelig tendens til segregering og selvsegregering.

Tendensen til at søge mod nærmeste metropol kan konstateres over hele landet og rammer for eksempel udkantsgymnasierne, som både kan være udfordret af faldende ungdomsårgange og nogle unges tilbøjelighed til at fravælge det lokale gymnasium for i stedet at søge ind til nærmeste større by.

Tendensen til segregering og selvsegregering er tydelig i de største byer, især hovedstadsområdet og Aarhus. Her ligger gymnasierne tæt, men det kan konstateres, at der er en stigende grad at etnisk og social opdeling af eleverne mellem gymnasierne.

Det kunne være et fornemt mål, at elevsammensætningen på det enkelte gymnasium afspejler den lokale befolkningssammensætning, men det er i mindre og mindre grad tilfældet.

Samfundsmæssige omkostninger ved segregering
I Københavns Kommune er 23 procent af alle gymnasieelever af fremmed herkomst, men der er gymnasier med helt ned til 3 procent elever af fremmed herkomst og andre med op til 50 procent.

På Københavns vestegn er det endnu mere udtalt. 27 procent af alle gymnasieelever med bopæl på vestegnen er af fremmed herkomst, men flere gymnasier har 50 procent eller flere elever af fremmed herkomst, og et stigende antal elever søger væk fra gymnasierne på vestegnen.

Når et gymnasium oplever at have en synlig andel af elever af fremmed herkomst, sætter det typisk en negativ spiral i gang. Først starter ”den hvide flugt”, som andre lande kalder det; det vil sige at flere og flere af de lokale etnisk danske elever søger væk fra gymnasiet.