Tidligere rektor: Vi betaler for det frie gymnasievalg med samfundets sammenhængskraft

DEBAT: Det frie gymnasievalg og konkurrencen mellem gymnasier har spillet fallit. Det har skabt segregering, med udfordringer for den almene dannelse og integration til følge. Derfor skal der tages hånd om problemet for samfundets skyld, skriver Kirsten Jensen.

Af Kirsten Jensen
Fhv. rektor, Hvidovre Gymnasium & HF, medlem af regeringens ekspertudvalg om elevfordeling på gymnasierne

Det frie gymnasievalg har spillet fallit.

Med indførelsen af selveje var tanken, at der skulle skabes konkurrence mellem gymnasierne med henblik på at øge kvaliteten i undervisningen.

Derfor skulle eleverne have mere frit valg, og konkurrencen blev understøttet af en finansieringsmodel med taxameterstyring, hvor pengene følger den enkelte elev.

Et gymnasium modtager samme taxameter for alle elever, uanset antallet af elever, og med faldende marginalomkostninger er der dermed et økonomisk incitament til at øge aktiviteten på det enkelte gymnasium.

Samtidig fik det enkelte gymnasium mulighed for selv at fastsætte kapacitet, og for de meget søgte gymnasier har det givet incitament til at øge kapaciteten ved at bygge til eller leje sig ind i flere lokaler.

Ideelt set skulle det give det enkelte gymnasium økonomiske incitamenter til løbende fokus på at udvikle og øge kvaliteten i undervisningen med henblik på at tiltrække flest mulige ansøgere til gymnasiet.

Konkurrenceparameter fungerer ikke
Det forudsætter imidlertid, at de unge vælger gymnasium efter kvalitet i undervisningen. Det gør de ikke. Vi har i Danmark en national studentereksamen og nationale krav til lærernes uddannelse, så det kan der ikke konkurreres på.

Undervisningsministeriet har derfor udviklet en metode til at måle kvaliteten af undervisningen og den pædagogiske ledelse på de enkelte gymnasier i form af løfteevne i forhold til socioøkonomisk baggrund.

Målingerne og resultaterne offentliggøres hvert år, men som konkurrenceparameter fungerer det ikke. Gymnasier med positiv løfteevne har ofte problemer med at tiltrække elever, og blandt 16 overansøgte gymnasier i landet har kun to en positiv løfteevne.

To tendenser i søgemønstre
Når de unge ikke vælger gymnasium efter dokumenteret kvalitet i undervisningen, hvad vælger de så efter? Der er to tydelige tendenser i elevernes søgemønstre.

Den ene er en tilbøjelighed til at søge mod nærmeste større by, den anden er en tydelig tendens til segregering og selvsegregering.

Tendensen til at søge mod nærmeste metropol kan konstateres over hele landet og rammer for eksempel udkantsgymnasierne, som både kan være udfordret af faldende ungdomsårgange og nogle unges tilbøjelighed til at fravælge det lokale gymnasium for i stedet at søge ind til nærmeste større by.

Tendensen til segregering og selvsegregering er tydelig i de største byer, især hovedstadsområdet og Aarhus. Her ligger gymnasierne tæt, men det kan konstateres, at der er en stigende grad at etnisk og social opdeling af eleverne mellem gymnasierne.

Det kunne være et fornemt mål, at elevsammensætningen på det enkelte gymnasium afspejler den lokale befolkningssammensætning, men det er i mindre og mindre grad tilfældet.

Samfundsmæssige omkostninger ved segregering
I Københavns Kommune er 23 procent af alle gymnasieelever af fremmed herkomst, men der er gymnasier med helt ned til 3 procent elever af fremmed herkomst og andre med op til 50 procent.

På Københavns vestegn er det endnu mere udtalt. 27 procent af alle gymnasieelever med bopæl på vestegnen er af fremmed herkomst, men flere gymnasier har 50 procent eller flere elever af fremmed herkomst, og et stigende antal elever søger væk fra gymnasierne på vestegnen.

Når et gymnasium oplever at have en synlig andel af elever af fremmed herkomst, sætter det typisk en negativ spiral i gang. Først starter ”den hvide flugt”, som andre lande kalder det; det vil sige at flere og flere af de lokale etnisk danske elever søger væk fra gymnasiet.

I næste omgang søger de ressourcestærke elever af fremmed herkomst også væk, og så ender gymnasiet med at være truet på eksistensen på grund af for få elever.

Den enkelte unge oplever det som vigtigt at møde andre unge, som hun kan spejle sig i, men når den etniske og sociale opdeling af elever går så vidt, at der er tale om egentlig segregering, har det samfundsmæssigt alvorlige omkostninger.

Almen dannelse og integration udfordres
For det første er der en omkostning i forhold til den almene dannelse.

Dannelsen i de formative gymnasieår næres af, at de unge møder det anderledes, at de indgår i forpligtende fællesskaber med kammerater med en anden baggrund end dem selv. Det er en forudsætning for samfundets sammenhængskraft, at det møde finder sted blandt de unge.

For det andet er der en omkostning i forhold til integration.

Gymnasiets opgave er at danne og uddanne de unge, men vi kommer ikke uden om, at der også er en udvidet dannelsesopgave i form af en integrationsopgave. Den opgave udfordres alvorligt, når der er en stor andel elever af fremmed herkomst.

For det tredje er der en omkostning i form af, at gymnasier med stor andel af elever af fremmed herkomst og heraf følgende faldende elevtal må lukke.

Den proces er i gang. Ganske vist er gymnasielukninger på grund af økonomisk nød hidtil pakket ind i fusioner, men det er vigtigt at notere sig, at det typisk ikke har løst problemet med segregering, selvsegregering og faldende elevtal.

Løsning til gavn for samfundets sammenhængskraft
Gymnasier, der trues på eksistensen på grund af segregering og de økonomiske incitamenter i taxametermodellen, ligger uden undtagelse i områder eller bydele med generelt lavt uddannelsesniveau.

Netop i disse områder og bydele er der brug for stærke ungdomsuddannelsesinstitutioner, der kan være et lokalt kulturelt center, og hvor viden og værdier rækker helt ind i de enkelte familier.

Ude i landet med lang afstand mellem gymnasierne er det frie valg i praksis rent teoretisk.

De unge går på det samme gymnasium uanset etnisk eller social baggrund. Når det kan lykkes i byer som Fredericia, Herning og Nykøbing Falster, kan det naturligvis også lykkes i hovedstadsområdet og Aarhus.

Men det kræver politisk indgriben, og heldigvis er der aktuelt bred politisk vilje i Folketinget til at tage hånd om problemet. Dette i sidste ende til gavn for samfundets sammenhængskraft.

Forrige artikel R: Giv uddannelsesgaranti til sosu-studerende R: Giv uddannelsesgaranti til sosu-studerende Næste artikel Venstre: Klyngemodellen løser ikke alle problemerne Venstre: Klyngemodellen løser ikke alle problemerne
Folkemødet er aflyst

Folkemødet er aflyst

AFLYSNING: Dette års Folkemøde på Bornholm er aflyst. Arrangøren bag Folkemødet håber, at det kan vende tilbage i 2021, men er også bekymret for økonomien.