Uddannelseschef: Viden og produktion skal gå hånd i hånd

DEBAT: Samspillet mellem det boglige og det praktiske skal styrkes allerede i grundskolen. Det er nødvendigt, da vi i Danmark er ved at ødelægge vilkårene for den dannelse, som består i at udvinde viden fra den praktiske nødvendighed, skriver Rasmus Kjær. 

Af Rasmus Kjær
Pædagogisk udviklingschef, TAMU

For nogle år siden arbejdede min kammerat Thomas som designingeniør i en lille innovationsvirksomhed. Her fik han til opgave at udvikle en ny cementryster, der kunne styre blandingsforhold og ryste samtidig.

Da opgaven hurtigt viste sig mere udfordrende end påregnet, tog Thomas kontakt til forskellige ingeniører i universitetsnetværket. Uden held.

Projektet så ud til at gå helt i stå. Lige indtil han ved en tilfældighed fik et tip om en pensioneret murer i Nordjylland, der havde en selvudviklet bruttotype af cementrysteren stående i garagen.

Projektet og den teknologiske udvikling var reddet.

Historien er et fint billede på, at viden og produktion må gå hånd i hånd – også i et højteknologisk samfund.

Mureren havde ikke udviklet den udvidede cementryster som et teknologisk vidensprojekt. Den var udviklet som en praktisk nødvendighed, der gjorde arbejdsdagen mere effektiv.

Unge oplever at gøre en forskel 
Det er den samme kreativitet, jeg oplever i mit daglige arbejde, hvor vi gennem reelle produktions- og serviceopgaver tilbyder arbejdsmarkedsuddannelser til unge, der ellers ville stå helt uden for arbejdsmarkedet.

Gennem det praktiske arbejde oplever de unge pludselig, at de gør en forskel for andre. Det er noget, der styrker selvrespekten og lysten til udvikle ny viden og nye kompetencer.

Desværre er vi i Danmark ved at ødelægge vilkårene for den dannelse, som består i at udvinde viden fra den praktiske nødvendighed.

Mens 74 procent af afgangseleverne sidste år søgte ind på gymnasierne, var det kun 18 procent, som ønskede at starte på en erhvervsuddannelse.

Samtidig er de erhvervsrettede uddannelser som følge af ny finanslov pålagt en besparelse på 100 millioner kr.

For TAMU’s elever ser det endnu værre ud, fordi TAMU ikke får lov til at søge samme kvalitetspulje som andre erhversrettede uddannelser.

Det er ærgerligt, at besparelserne på den måde rammer de mest udsatte ekstra hårdt, men problemet rammer i sidste ende os alle.

Uden produktion er der ingen viden
Problemet er ikke kun, at vi her og nu vil mangle arbejdskraft inden for for eksempel metal- og plastindustrien, men at grundlaget for intellektuel vækst går til grunde.

Produktionen vil som følge af højere lønninger i Kina vende tilbage til Danmark, hvis vi har viden og kompetencer til at udnytte den.

Så selvom det sikkert kun er de færreste af dette medies læsere, der har erhvervsrettede uddannelsesambitioner på deres børns vegne, får udviklingen på sigt også alvorlig betydning for det, vi lidt populært sagt kalder vidensbaserede arbejdspladser.

Uden produktion er der ikke noget at udvinde viden fra.

Til eksempel har vi i TAMU været tvunget til at spare på de udviklingskonsulenter, som ellers skulle drive den pædagogiske innovation. Det går ud over det dannelsesmæssige engagement i hele skolesystemet.

Lad det boglige og praktiske spille sammen
Som erhvervsrettede uddannelser vil vi ellers gerne engagere os i en tidligere pædagogisk indsats, så samspillet mellem boglige og praktiske fag fremstår mere attraktivt, allerede i grundskolen.

Det kunne være elever inden for køkken og kantine, der samarbejdede med lokale folkeskoleelever om lokale madordninger, eller det kunne være byggeuddannelsernes elever, der engagerede sig i mindre renovationsopgaver på folkeskolens udeområder.

Desværre er det svært at gå aktivt ind i udviklingen af sådanne tilbud, når der i det erhvervsrettede uddannelsessystem fyres ansatte i hastigere tempo end nogensinde. 

Hvem argumenterer med fuld skrue for ekstraordinære og pædagogisk kreative indsatser under sådanne forhold. ”Vi fyrer nogle stykker af jer, men til gengæld sætter vi gang i et fedt pædagogisk projekt”.

Den går ikke, desværre.

Vi er nødt til at vride uddannelsessystemet tilbage på et spor, der stemmer overens med de samfundsmæssige vilkår.

Det koster tid og penge på den korte bane, men kaster både økonomiske og dannelsesmæssige resultater af sig på den lange.

Forrige artikel Venstre: Erhvervsuddannelser skal være det nye sort Venstre: Erhvervsuddannelser skal være det nye sort Næste artikel Forældreforening: Giv børnene tid til at lege igen Forældreforening: Giv børnene tid til at lege igen