Uddannelsesdirektør: Kapacitetsstyring og elevfordeling er nødvendig

Af Ivar Lykke Ørnby
Uddannelsesdirektør for stx, hhx og htx, U/Nord

Da de almene gymnasier fik lov til at købe deres bygninger i 2010 udtalte undervisningsminister Bertel Haarder (V): ”Det er en drøm, der går i opfyldelse: Nu består hele undervisningssektoren af selvejende institutioner med bygningstaxameter i stedet for ministerielt formynderi. Nu kan de selv disponere og bestemme farten på investeringerne. De kan selv satse og stifte gæld.”

Det er påfaldende at hans udtalelse fokuserer så meget på skolernes muligheder for at investere og disponere økonomisk.

Selvejet er på mange måder en god måde at drive skole på. Når det gælder økonomistyring og bygningsdrift giver det en masse muligheder.

Fra uddannelses- til institutionspolitik
Med til selvejet hører også forestillingen om, at skolerne agerer på et marked, hvor konkurrence og rettidig omhu i driften kan sikre mest mulig undervisning for skatteborgernes penge.

Markedskræfterne kan sikre de nødvendige skolesammenlægninger og eventuelle skolenedlæggelser, og det har vi allerede set i de forgange 10 år. Nu 10 år efter må man alligevel spørge, om man virkelig ønsker en så liberal udvikling.

Den enkelte institution fokuserer mere på sin egen økonomiske drift end på at være en del af en større uddannelsespolitik, der eksempelvis sikrer en geografisk bred uddannelsesdækning eller en rimelig fordeling af svagere elever.

Ivar Lykke Ørnby
Uddannelsesdirektør for stx, hhx og htx, U/Nord

For bagsiden har været et tydeligt skift fra uddannelsespolitik til institutionspolitik. Den enkelte institution fokuserer mere på sin egen økonomiske drift end på at være en del af en større uddannelsespolitik, der eksempelvis sikrer en geografisk bred uddannelsesdækning eller en rimelig fordeling af svagere elever.

Uenighed blandt skolerne
Ganske vist har Folketinget vedtaget en midlertidig bekendtgørelse omkring elevfordeling, og regeringen har på baggrund af en ekspertgruppe bebudet et større tiltag for at sikre såvel elevfordeling som uddannelsesdækning, men sektorens skoler er langt fra enige.

Det gælder hverken i Danske Gymnasier eller i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Under overskrifter som ”Drop fordelingsovervejelserne. Det frie valg fungerer” har flere skoler kastet sig ind i kampen for at fastholde det frie gymnasievalg.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) deler ambitionen om at forhindre opdeling af eleverne på landets gymnasier, men siger at eksperternes forslag om uddannelsesklynger er alt for indgribende i det frie gymnasievalg.

Statslige midler skal ikke bruges til at udkonkurrere hinanden
For den unge, der ikke kommer fra et hjem med lang uddannelsestradition, betyder det noget, at uddannelsesinstitutionen ikke er alt for langt væk, og en bred geografisk dækning må være en selvfølge i et skattefinansieret uddannelsessystem.