Uddannelsesdirektør: Kapacitetsstyring og elevfordeling er nødvendig

DEBAT: Det giver ikke mening, at nogle uddannelsesinstitutioner bruger statslige midler til at udkonkurrere andre institutioner. Hvis vi skal bruge skattekronerne bedst, er der brug for kapacitetsstyring og elevfordeling, skriver Ivar Lykke Ørnby.

Af Ivar Lykke Ørnby
Uddannelsesdirektør for stx, hhx og htx, U/Nord

Da de almene gymnasier fik lov til at købe deres bygninger i 2010 udtalte undervisningsminister Bertel Haarder (V): ”Det er en drøm, der går i opfyldelse: Nu består hele undervisningssektoren af selvejende institutioner med bygningstaxameter i stedet for ministerielt formynderi. Nu kan de selv disponere og bestemme farten på investeringerne. De kan selv satse og stifte gæld.”

Det er påfaldende at hans udtalelse fokuserer så meget på skolernes muligheder for at investere og disponere økonomisk.

Selvejet er på mange måder en god måde at drive skole på. Når det gælder økonomistyring og bygningsdrift giver det en masse muligheder.

Fra uddannelses- til institutionspolitik
Med til selvejet hører også forestillingen om, at skolerne agerer på et marked, hvor konkurrence og rettidig omhu i driften kan sikre mest mulig undervisning for skatteborgernes penge.

Markedskræfterne kan sikre de nødvendige skolesammenlægninger og eventuelle skolenedlæggelser, og det har vi allerede set i de forgange 10 år. Nu 10 år efter må man alligevel spørge, om man virkelig ønsker en så liberal udvikling.

For bagsiden har været et tydeligt skift fra uddannelsespolitik til institutionspolitik. Den enkelte institution fokuserer mere på sin egen økonomiske drift end på at være en del af en større uddannelsespolitik, der eksempelvis sikrer en geografisk bred uddannelsesdækning eller en rimelig fordeling af svagere elever.

Uenighed blandt skolerne
Ganske vist har Folketinget vedtaget en midlertidig bekendtgørelse omkring elevfordeling, og regeringen har på baggrund af en ekspertgruppe bebudet et større tiltag for at sikre såvel elevfordeling som uddannelsesdækning, men sektorens skoler er langt fra enige.

Det gælder hverken i Danske Gymnasier eller i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Under overskrifter som ”Drop fordelingsovervejelserne. Det frie valg fungerer” har flere skoler kastet sig ind i kampen for at fastholde det frie gymnasievalg.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) deler ambitionen om at forhindre opdeling af eleverne på landets gymnasier, men siger at eksperternes forslag om uddannelsesklynger er alt for indgribende i det frie gymnasievalg.

Statslige midler skal ikke bruges til at udkonkurrere hinanden
For den unge, der ikke kommer fra et hjem med lang uddannelsestradition, betyder det noget, at uddannelsesinstitutionen ikke er alt for langt væk, og en bred geografisk dækning må være en selvfølge i et skattefinansieret uddannelsessystem.

Men nogle steder ligger institutionerne tæt og her må det gælde, at man ikke for statslige midler udkonkurrerer hinanden. Det giver ingen mening, at der for skattekroner opbygges og udbygges kapacitet få kilometer fra andre institutioner, der har rigelig plads til de unge menneskers drømme og uddannelsesønsker.

Derfor skal der styres på kapacitet i hele sektoren, og derfor skal man overveje, om selvejet skal have helt frie rammer.

Forrige artikel Erhvervsgymnasier og elever: Nej tak til elevfordeling og enhedsgymnasier Erhvervsgymnasier og elever: Nej tak til elevfordeling og enhedsgymnasier Næste artikel Undervisere: UPV er et eksperimenterende fejlskud Undervisere: UPV er et eksperimenterende fejlskud
Kammeradvokaten blotlægger dybt kritisable forhold på VUC Syd

Kammeradvokaten blotlægger dybt kritisable forhold på VUC Syd

VUC: Kammeradvokaten har undersøgt VUC Syds opførelse af bygningen Flow Factory. Stedet skulle huse en særlig HF, som meget få elever søgte, og nu er bygningen solgt igen med et tab på 26 mio. kroner. Kammeradvokaten hudfletter den tidligere ledelses ageren, men anbefaler ikke at rejse en erstatningssag mod den.