Uddannelsesledere: Disse fire principper er afgørende for, at den nye institutionslov lykkes

Rikke Christoffersen, Hans Henning Nielsen m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere
Danmark fik onsdag 11. juni 2025 en ny institutionslov.
Eller første del af en. Og det er nødvendigt med en ny institutionslov – ikke blot fordi reformtempoet er højt, og fordi vi skylder de unge et opdateret uddannelsestilbud – men fordi vi har brug for et system, der hviler på tillid.
Tillid til, at vi som institutioner kan og vil levere kvalitet. Tillid til, at vi forstår vores lokale virkelighed og vores elever. Og tillid til, at forskellighed er en styrke – ikke en trussel.
Det er ikke frihed fra ansvar, vi beder om.
- Rikke Christoffersen, direktør Aalborg Handelsskole
- Hans Henning Nielsen, konst. direktør Aarhus Business College
- Dorthe Wang, direktør TietgenSkolen
- Jens Gamauf Madsen, direktør IBC
- Anya Eskildsen, Adm. direktør Niels Brock
Tværtimod.
Det er frihed til at tage ansvar.
Til at udforme relevante uddannelsestilbud, til at samarbejde med erhvervsliv og lokalsamfund, og til at være en attraktiv ramme for de unge, vi er sat i verden for at uddanne og danne.
For vi ved, at unge er forskellige. De lærer forskelligt. De interesserer sig for noget forskelligt. Og derfor skal vores institutioner også kunne tilbyde noget forskelligt.
Fire principper skal bære den nye institutionslov
Hvis vi skal lykkes med en ny institutionslov, må fire principper stå tydeligt og utvetydigt i centrum.
For det første skal der være klare politiske mål. Vi skal vide, hvilken retning vi styrer efter – og vi skal kunne følge med i, hvordan det går. Når målene er tydelige, kan vi som institutioner tage medansvar for at indfri dem.
For det andet skal vi have frihed til at finde de løsninger, der virker i netop vores virkelighed. Én ting er det nationale mål – noget andet er, hvordan det konkret indfries i Kalundborg, i Hvidovre eller i Skive.
Når vi får frihed til at tilpasse os og arbejde lokalt med faglighed, samarbejde og innovation, skaber det både udvikling og engagement.
Vi er klar til at tage ansvar – men vi skal også have lov til at tage det.
Rikke Christoffersen, Hans Henning Nielsen m.fl.
Se faktaboksen for alle afsendere
For det tredje skal vi sikre lighed. Det handler ikke om ensartethed, men om lige muligheder. Alle unge skal have adgang til en god uddannelse, og ressourcerne skal fordeles retfærdigt – uanset geografi, institutionstype eller elevgruppe. Lighed handler om adgang og rammer – ikke om at skære alle over én kam.
Endelig er det afgørende, at vi som institutioner har reel indflydelse på vores egen udvikling. Når medarbejdere, ledelse og elever kan være med til at forme deres institution, vokser motivationen.
Det giver kvalitet. Det styrker den lokale forankring. Og det gør det attraktivt for de rette profiler at tage ansvar i vores bestyrelser og være med til at lede skolen fremad.
Det er i dette spænd mellem tydelige mål, lokal frihed, retfærdig lighed og reel indflydelse, at en god og fremtidssikret institutionslov skal finde sin balance.
Vi tror på, at ambitioner og tillid kan gå hånd i hånd.
Vi er klar til at tage ansvar – men vi skal også have lov til at tage det.
Artiklen var skrevet af
Rikke Christoffersen, Hans Henning Nielsen m.fl.
Se faktaboks for alle afsendere
Omtalte personer
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Lærer, højskoleforstander og pædagog: Sådan vil de nye folketingsmedlemmer bruge deres erfaring



























