Kontorchef for politik og koordinering i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Søren Nedergaard, rykker ud i organisationsverden. Han skal være den nye direktør i interesseorganisationen for de danske professionshøjskoler.
Det skriver Danske Professionshøjskoler i en pressemeddelelse.
41-årige Søren Nedergaard har femten års erfaring med uddannelsespolitisk arbejde fra skiftende stillinger i ministeriet og udlandet, og det glæder han sig til at bruge i sit nye job:
"Det jeg især ser frem til, er udfordringen med at skulle formidle professionshøjskolernes værdi for samfundet og erhvervslivet. Jeg ser mit nye job som en brobygger mellem professionshøjskolerne, det politiske system og den lange række af offentlige og private aftagere over hele landet, som professionshøjskolerne samarbejder med om udviklingen af professioner og erhverv gennem uddannelser, efteruddannelse, ny viden og forskning,” siger han i pressemeddelelsen.
Professionshøjskolerne uddanner mere end en tredjedel af dimittenderne på de danske videregående uddannelser, og den også relativt nye formand for organisationen, Harald Mikkelsen, er glad for sin nye direktør:
"Søren Nedergaard er valgt ud fra et meget stærk ansøgerfelt, og vi er derfor sikre på, at han er den helt rette person til at varetage opgaven," siger han i pressemeddelelsen.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Uddannelsesforbundet og 3F: Det nye folketing må ikke sætte epx'en over styr


























