Undervisere og forskere til minister: Evalueringen af pædagoguddannelsen kradser kun lidt i overfladen

Der er brug for at gå mere i dybden og inddrage undervisere med stor faglig indsigt i evalueringen af pædagoguddannelsen, som nu kun kradser i overfladen. Evalueringen må tage udgangspunkt i kompetencemålstyringen, fraværet af fag og graden af central regulering, skriver undervisere på pædagoguddannelsen i et brev til ministeren.

Placeholder image
Ministeren må inddrage undervisere med faglig indsigt i evalueringen af pædagoguddannelsen. Benspændene i den nuværende uddannelse har skærpet deres opmærksomhed på, hvad der skal til for at lave en god uddannelse, skriver en række undervisere og forskere. Foto: /ritzau/Anders Rye Skjoldjensen/arkiv
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kære Ane Halsboe-Jørgensen (S)

Processen omkring evaluering og en eventuel reform af pædagoguddannelsen har nu været i gang i et godt stykke tid. Det er glædeligt, at der er så stor interesse for uddannelsen, og at du og andre er indstillet på at bruge mange ressourcer på at forbedre uddannelsen.

Er det så sådan, at processen, sådan som den indtil nu har været, faktisk også fører til den bedste opgaveløsning i form af en optimal rammesætning af uddannelsen?

Det er vi ikke så sikre på. Vi har undret os over, at det forum, der skal overveje og diskutere resultater af evalueringen og uddannelsens fremtid, udelukkende består af repræsentanter for interesseorganisationer. Hvorfor er der ikke nogen, der sidder med ved bordet, fordi de har stor faglig indsigt, uden at de har andre interesser, de skal varetage?

Indlægget er skrevet af
  • Niels Jakob Pasgaard, lektor, VIA
  • Uffe Lund, lektor, Københavns Professionshøjskole
  • Line Togsverd, docent, UCSYD
  • Martin Petersen, lektor, UCSYD
  • Brian Harring Boll, lektor, UCN
  • Naia Wienmann Hawes, adjunkt, Professionshøjskolen Absalon
  • Ole Tophøj Bork, praktikkoordinator og lektor, UCL
  • Birgitte Højberg, praktikkoordinator og lektor, Københavns Professionshøjskole
  • Jan Jaap Rothuizen, forskningsleder og lektor, VIA
  • Jimmy Krab, lektor, Professionshøjskolen Absalon

Brevet, der bringes i dette indlæg, er en forkortet version af det brev, der er sendt til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. 

315 undervisere og forskere, som er tilknyttet pædagoguddannelsen, har gennem en underskriftindsamling givet deres støtte til brevet.

Vi tager os hermed den frihed at tilbyde dig et perspektiv på, hvordan man, ud fra et fagligt perspektiv, kan spørge og søge svar i relation til pædagoguddannelsen. Og vi håber, at du efter endt læsning vil overveje, om det er værd at supplere den igangværende proces med en sideløbende proces, som i højere grad inddrager forskere og undervisere knyttet til pædagoguddannelsen.

Vi takker for din opmærksomhed, og står gerne til rådighed, hvis du ønsker at tale videre med os.

Temaer for en revision af pædagoguddannelsen: Formål, fag og frihed

Som undervisere og forskere på pædagoguddannelsen vil vi gerne pege på tre basale udfordringer i den nuværende uddannelsestænkning: Kompetencemålstyringen, fraværet af fag og graden af central regulering. De tre udfordringer rejser tre grundlæggende spørgsmål, som bør lægges til grund for en ændring af pædagoguddannelsen:

  1. Hvad bør være uddannelsens formål?
  2. Hvilke fag, faglige miljøer og faglige orienteringer bør understøtte uddannelsen til pædagog?
  3. Hvordan skaber vi en lokal frihed, der sikrer en mangfoldighed af bud på, hvordan man uddanner dygtige pædagoger?

Vi har ikke svarene på disse centrale spørgsmål. Og det mener vi faktisk heller ikke, der er andre der har, for de kan kun besvares, hvis man tager sig tiden til at drøfte dem. Den drøftelse bør rammesættes og gives tid, sådan at vi kan finde fagligt kvalificerede svar. Det er uddannelsen bedst tjent med.

Formål

Vi står med den nuværende uddannelse, som har et formål, der ikke bare er indholdstømt, men også værditømt. Selve den grund for uddannelsen, som formålsbeskrivelsen udgør, består ikke af andet end en vag formulering om ”professionsrelevante kompetencer”. Det kan jo være hvad som helst, som en interessent aktuelt synes, de står og mangler.

Vi står med den nuværende uddannelse, som har et formål, der ikke bare er indholdstømt, men også værditømt.

Niels Jakob Pasgaard med flere, se afsendere i faktaboks

Der mangler plads til den pædagogiske tradition og de værdier, som den står på. Det må være på tide at gentænke formålet, så vi kan lave uddannelse med afsæt i et normativt formål, hvor samfundsmæssige værdier som demokrati og åndsfrihed går hånd i hånd med pædagogfaglige værdier som dannelse og omsorg.

Fag og faglige fællesskaber

Vi står også med en uddannelse uden fag. Også her er der tale om et grundlæggende fravær af traditioner; indføringen i de tilgange og metoder, som er udviklet indenfor fagene gennem århundreder, er erstattet af en række tilfældige nedslag, der skal gøre den studerende i stand til at opfylde et kompetencemål.

Der er ingen dybde – kun en overfladisk surfen rundt i overordnede begreber og 5-punkts anbefalinger fra Danmarks Evalueringsinstitut og andre. Det må være på tide at genindføre en række fag, både akademiske, æstetiske og praktisk-musiske, som understøtter identitet, substans og faglig orienteringsevne.

Frihed og mangfoldighed

Endelig står vi med en standardiseringstænkning, der hindrer tilløb til nye tanker, og som gør det nærmest umuligt for det enkelte udbudssted at skabe en særlig faglig profil. Udbudsstederne konkurrerer om bedst muligt at opfylde de centralt definerede kompetencemål, og enhver aktivitet, der ikke kan ses som et effektivt middel til opfyldelse af målene, betragtes mere eller mindre direkte som spild af tid.

Ikke kun ovenfra underlægges uddannelsespraksis dette pres. Også de studerende er blevet vænnet til at holde fokus på den forestående kompetencemålsprøve, så alle aktiviteter, der falder udenfor den umiddelbare målopfyldelse, forekommer irrelevante.

Det må være på tide at genetablere muligheden for, at studerende og undervisere selv sætter målene for deres aktiviteter, så vi kan få en mangfoldighed af bud på, hvordan man uddanner dygtige pædagoger.

Niels Jakob Pasgaard med flere, se afsendere i faktaboks

Det må være på tide at genetablere muligheden for, at studerende og undervisere selv sætter målene for deres aktiviteter, så vi kan få en mangfoldighed af bud på, hvordan man uddanner dygtige pædagoger. Pædagoger har et afgørende ansvar for at bidrage til, at mennesker bliver aktive og myndige medborgere, der kan indgå i og udvikle vores demokrati og samfund. Derfor bør uddannelsen være præget af de samme værdier og forholdemåder.

Lyt til underviserne

Som undervisere anstrenger vi os hver dag for at få det bedst mulige ud af bekendtgørelsens og uddannelsens rammer og betingelser. Det gør vi hver for sig, men ofte også sammen, når vi er ansvarlige for moduler i teams.

Vi gør det ikke mindst lokalt, når vi i vores sparsomme mødetid sammen overvejer, hvordan der kan laves ”røde tråde”, og hvad det er for en uddannelseskultur, vi vil prøve at fremme på trods af de strukturelle benspænd. Man kan også sige det sådan, at alle benspændene i den nuværende uddannelsesopbygning har skærpet vores opmærksomhed på, hvad der skal til for at lave en god uddannelse.

For pædagoguddannelsens undervisere står det klart, at den aktuelle evaluering kun kradser lidt i overfladen. Vi får ikke en væsentligt bedre pædagoguddannelse med lidt færre eller lidt mere snævert definerede kompetencemål.

Det nytter ikke heller noget at standardisere udvalget af tekster på uddannelsen. Hvis man vil en bedre pædagoguddannelse, må man gå skridtet videre og udfordre den uddannelsestænkning, der ligger til grund for den aktuelle uddannelse.

Alt i alt bør spørgsmålene om uddannelsens formål, fag og frihed være afsættet for den videre drøftelse af fremtidens pædagoguddannelse.

Læs også

Omtalte personer

Jan Jaap Rothuizen

Docent og Forskningsleder, Program for dannelse og etik, VIA UC
Ph.d. i uddannelsesfilosofi (Aarhus Uni. 2015)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser