Ungdomsskoleleder: Skolevægring kan ikke løses af folkeskolen alene. Børnene har brug for helt nye rammer

Når et barn har udviklet så massiv modstand mod at gå i skole, så hjælper det sjældent at forsøge at presse mere af det samme ned over barnet.

Rammerne i folkeskolen kan være trygge for de fleste – men de børn, der kæmper med skolevægring, har brug for et andet rum, hvor de kan genfinde troen på sig selv og på læring. Her har ungdomsskolerne erfaringer og resultater, som fortjener langt mere opmærksomhed.

Nye rammer, nye muligheder

I ungdomsskolerne møder vi de unge i øjenhøjde, ofte uden for de traditionelle skolebygninger. Vi skaber rammer, hvor de kan blive set i en anden kontekst end den, de er gået i stå i.

Det kan være i et autentisk maritimt miljø som UngHavn, hvor unge langsomt finder vej tilbage til skolen efter lang tids fravær. Eller gennem forløb som Coop Crew, hvor fællesskab og fritidsjob bliver nøglen til at genopbygge motivationen.

Hvis vi skal knække kurven for de børn og unge, der er ved at blive tabt af skolesystemet, så kræver det, at vi giver plads til andre måder at være i skole på.

Mikkel Holst Villadsen
Formand, Ungdomsskoleforeningen

Erfaringen er tydelig: Når vi tager de unge ud af klasselokalet og møder dem i nye sammenhænge, åbner der sig en vej tilbage. For først når de føler sig mødt og anerkendt, kan de begynde at tage skridt i retning af undervisning og uddannelse igen.

Et konkret eksempel kommer fra Skive, hvor en ungdomsskolebus har været afgørende. Den henter unge, som i månedsvis har været fanget under dynen, ude af stand til at møde op i skole.

Pludselig bliver transporten ikke et uoverstigeligt problem, og de unge får en konkret håndsrækning, der kan ændre deres hverdag.

Tilbagemeldingerne er overvældende, og erfaringerne viser, at det er muligt at vende selv meget fastlåste forløb, når vi tænker kreativt og fleksibelt.

Alternativerne er ikke et nederlag for folkeskolen

Det er på tide, at vi stopper med at stille spørgsmålet: Hvordan kan folkeskolen løse problemet med skolevægring? For svaret er, at det kan den ikke – i hvert fald ikke alene.

Vi skal i stedet spørge: Hvordan kan vi skabe et bredere samarbejde, hvor flere aktører får medansvar for at finde de bæredygtige løsninger i fællesskab til gavn for eleverne?

Ingen kan gøre det hele – men vi kan hver især gøre noget.

Mikkel Holst Villadsen
Formand, Ungdomsskoleforeningen

Ungdomsskolerne kan være kommunens værktøj. Vi har erfaringen, vi har de fleksible rammer, og vi har viljen til at møde de unge dér, hvor de er.

Ingen kan gøre det hele – men vi kan hver især gøre noget. Og hvis vi skal knække kurven for de børn og unge, der lige nu er på vej til at blive tabt af skolesystemet, så kræver det, at vi tør tænke ud af boksen.

Det kræver, at vi giver plads til andre måder at være i skole på. Ikke som et nederlag for folkeskolen, men som en håndsrækning til de børn, der lige nu står uden for fællesskabet.

For de tabte børn findes ikke – så længe vi insisterer på at gribe dem i fællesskab.