Ungeløft og milliardbesparelse: Her er de 31 tiltag i ny jobreform

Det er ikke nødvendigvis landets jobcentre, en ny jobreform skal gøre op med. Det er hele det "regime" af krav og regler, som beskæftigelsesindsatsen er spundet ind i.

Det fortalte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun onsdag præsenterede en "kæmpe reform" af beskæftigelsesindsatsen. En reform der skal gøre "verdens dyreste" beskæftigelsesindsats lidt billigere, som økonomiminister Stephanie Lose (V) formulerede det ved præsentationen.

Konkret indeholder reformen 31 initiativer, som på en gang skal give kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatserne målrettet ledige, og samtidig skal sikre besparelser, der svarer til afskedigelsen af tusindvis af jobcentrenes medarbejdere.

Samlet skal der spares 2,6 milliarder i 2030 stigende til 2,7 milliarder årene efter. Indfasningen af besparelserne begynder med 800 millioner kroner i 2026.

Aftalen er indgået med støtte fra Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Her er aftalens 31 initiativer:

1. Alle kontanthjælpsmodtagere registreres som udgangspunkt automatisk som jobparate.

2. Uddannelsespålægget afskaffes. Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at regler med krav om gentagen aktivering, ret til mentorstøtte samt læse-, skrive-, regnetests afskaffes.

3. Det er aftalt at afskaffe ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalideringsordningen, særlig støtte, indsatsgarantien, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordinator i forbindelse med et konkret tilbud. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats

Én årlig samtale

4. Kommuner og a-kasser kan undlade at give én ud af fire ledige tæt på arbejdsmarkedet samtaler og aktiveringstilbud.

Kravene til antal samtaler og tilbud for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoniseres, så der fremover stilles krav om minimum fire samtaler og ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder.

Øvrig vejledning og opkvalificering skal igen kunne medregnes som ret og pligt tilbud for at give plads til lokale skøn.

5. Fremover vil det være op til kommunen at vurdere, om borgeren har behov for indsats. For borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler fra de nuværende fire til én samtale inden for de første seks måneder.

Der indføres én årlig afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren er på den rette ydelse og får den rette indsats.

Kommunerne skal efter behov have mulighed for helt at kunne fritage aktivitetsparate borgere fra indsatsen og kontaktforløb i kortere perioder. Senest hver sjette måned skal kommunen vurdere, om der er behov for en forlængelse af fritagelsen.

6. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, og hvor både sygemeldte og arbejdsgiver forventer et sygefravær på mindre end 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen.

Løft af ungeløft

7. Der afsættes yderligere 100 millioner kroner årligt i 2026-2035 og 150 millioner kroner årligt i 2036 og frem til Ungeløftet fra oktober 2024 til at styrke indsatsen for unge med andre udfordringer end ledighed.

Det skal styrke udbredelsen af de kommende initiativer IPS (Individuelt Planlagte job og uddannelse med Støtte) og  få flere unge med i Ungeløftet.

8. Der afsættes i alt 90 millioner kroner i perioden 2027-2029 til Den Sociale Investeringsfond, som skal lave et investeringsprogram og drive projekter målrettet unge og seniorer.

9. Krav om, at kommuner skal etablere rehabiliteringsteams fjernes. Kommuner skal stadig inddrage sundhedsfaglig rådgivning (læge) fra klinisk funktion, når borgeren vurderes i målgruppen for førtidspension og fleksjob, og kommunen skal udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens situation.

10. En række særregler og forskellige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats afskaffes og harmoniseres. I forlængelse af det, afskaffes jobrotationsordningen og puljen til uddannelsesløft.

11. Positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 procent dagpenge udvides til 35 procent af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne.

Rådighedssanktion skærpes

12. Den statslige koordination og understøttelse af voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet på beskæftigelsesområdet afskaffes.

13. Der afsættes en pulje på i alt 100 millioner kroner i 2027 og 2028 til opkvalificering af sagsbehandlere og ledere i kommuner og a-kasser for at understøtte overgangen til en ny beskæftigelsesindsats.

14. Det skal være op til sagsbehandlerens konkrete socialfaglige vurdering af borgerens situation og forudsætninger, om det er relevant at bringe rådigheds- og sanktionsreglerne i spil, hvilket vil bero på sagsbehandlerens konkrete socialfaglige vurdering af borgerens situation og forudsætninger.

15. Den skærpede rådighedssanktion skærpes, så kommunerne skal træffe afgørelse om, at borgeren mister retten til hjælp i én måned, hvis borgeren har fået en afgørelse om sanktion, og borgeren på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed.

16. Kommunernes pligt til at rådighedsvurdere borgere, der har sygemeldt sig gentagne gange, afskaffes. Derudover lempes kravet om, at sygemeldte mister retten til sygedagpenge, hvis de ikke sender et oplysningsskema til kommunen inden for otte dage.

Afskaffelse af krav om jobcenter

17. Aftalen afskaffer kravet om, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter med en bestemt visuel identitet. Kommunerne kan selv beslutte, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages i for eksempel en samlet beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltning, eller at nogle målgrupper skal have en indsats varetaget i en anden forvaltning.

18. Virksomhederne skal have én klar og tydelig adgangskanal til virksomhedsservicen på beskæftigelsesområdet i hver kommune – og dermed en tydelig indgang i forhold til rekruttering af arbejdskraft.

19. Kommunerne med beskæftigelsesreformen får en klar hjemmel til at bruge kunstig intelligensløsninger inden for den kommunale beskæftigelsesindsats.

Forsøgsordninger med a-kasser og private aktører

20. Udvalgte dagpengemodtagere vil med en treårig forsøgsordning få frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en anden aktør (for eksempel private leverandører, civilorganisationer, m.v.) de første fire ledighedsmåneder.

21. Der laves en treårig forsøgsordning, hvor udvalgte dagpengemodtagere får mulighed for at have deres kontaktforløb hos a-kasserne de første fire ledighedsmåneder frem for de nuværende tre måneder.

22. Ledige borgere skal fremover kunne registrere og arbejde videre med deres CV- og Joblog-registreringer, uanset om de bruger Jobnet eller en selvbetjeningsløsning i regi af kommuner og a-kasser. Derudover skal det være lettere for private leverandører og forskere at få adgang til data fra beskæftigelsesindsatsen.

Farvel til tilsyn og ny jobpræmie

23. Det skærpede tilsyn afskaffes. Den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen vil fremover fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få borgere i job eller uddannelse og på tilfredsheden med indsatsen.

Derudover vil der som noget nyt også blive fulgt systematisk op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.

24. Der indføres en jobpræmie til kommunerne. Jo flere løntimer borgerne opnår, jo større bliver den samlede indtægt til kommunen. Kommunen kan bruge indtægterne fra jobpræmien til serviceudgifter. Den konkrete model for jobpræmien skal fast lægges som led i udmøntningen. Der afsættes en ramme på 75 millioner kroner årligt til jobpræmien.

Aftalepartierne er enige om at delvist finansiere initiativet ved at omprioritere 57 millioner kroner årligt fra jobbonus for unge uden uddannelse og beskæftigelse fra Aftale om reform af personskat.

25. Der afsættes 22 millioner kroner årligt til metodeudvikling af indsatser for udsatte borgere og borgere med handicap, mens en række puljer med fokus på blandt andet sygemeldte og ledige med særlige udfordringer nedlægges.

Kommuner skal hjælpe med resten

26. Aftalepartierne er enige om, at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) og mentorordningen skal nedbringes yderligere end, hvad der fremkommer af ovenstående initiativer.

Regeringen vil søge at indgå en aftale med kommunerne om, at udgifterne reduceres i tråd med de politiske ambitioner.
Samtidig indføres en finansieringsgrænse over den statslige finansiering af udgifterne til ØVO og mentorordningen.

På den måde skal det sikres, at udgifterne til ØVO reduceres med yderligere 490 millioner kroner frem til 2035 og herefter 540 millioner kroner varigt. Derudover reduceres udgifterne til mentorordningen med 50 millioner kroner årligt.

27. Aftalekredsen er enige om, at udgifterne til jobcenterdrift skal nedbringes med yderligere 100 millioner kroner i 2030 og varigt. Regeringen har til hensigt, at nedbringelsen af administrationen indgår i en samlet aftale med KL om beskæftigelsesreformen.

Ny rolle til Star og andre initiativer

28. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) skal have en ny rolle i opfølgningen over for kommunerne og a-kasserne, som i højere grad skal bygge på dialog, data og læring frem for procesfokus. STAR skal fremover facilitere, at ledere og sagsbehandlere i kommunerne og a-kasserne kender til best practice på beskæftigelsesområdet, så de kan forbedre deres indsatser til gavn for borgerne.

30. Herudover henvises til yderligere initiativer, som også er med til at sikre finansiering. Det gælder 210 millioner kroner fra blandt andet aftale om målretning af sygedagpenge og puljen til forebyggelse med nedslidning på arbejdsmarkedet.

31. Herudover frigives der 145 millioner kroner ved, at man afskaffer udbetaling af social pension og kontanthjælp til personer i retspsykiatrien. Oven i det afskaffes modregning i pensionen for ægtefæller til fleksjobbere.

Stemmeaftale ikke forlig

Aftalen om beskæftigelsesreformen udgør en stemmeaftale. Aftale om beskæftigelsesreformen vil ikke udgøre et nyt særskilt forlig. Initiativer i aftalen, som ikke er dækket af eksisterende forlig, vil således heller ikke fremover være forligsbelagte.

SF er med i en række forlig, som aftalen lapper ind over. Såfremt SF ikke vil stemme for de forligsbelagte initiativer, så vil de pågældende forlig blive opsagt med virkning efter et kommende valg.

Indfasning og implementering

Aftalepartierne er enige om, at aftalens øgede frisættelse, forenkling og værdighed skal implementeres for både borgere, sagsbehandlere og virksomheder så tidligt som muligt, hvilket forudsætter en komprimeret lovgivningsproces.

Aftalen indfases derfor i to spor:

1. Tidlige initiativer implementeres ved ændringslov med ikrafttrædelse henholdsvis 1. februar 2026, 1. juli 2026 samt 1. januar 2027 for de tiltag, der er forligsbelagt md forlig om førtidspension og fleksjob.
2. Ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove med ikrafttrædelse 1. januar 2027 med alle resterende tiltag, herunder ny målgruppestruktur mv.

De tidlige initiativer i første spor indeholder udfasning af ordninger, hvor ydelser afskaffes, og tilgangen til ordningerne stoppes, herunder for eksempel afskaffelse af jobrotationsordningen og revalideringsordningen. Udfasningen tilrettelægges sådan, at det ikke vil have betydning for borgere, som allerede er visiteret til eller bevilget ordningerne.