Vicerektor: Fransk og tysk lider en kvælningsdød, hvis ikke sproglige studieretninger gøres attraktive

Politikere, erhvervsledere og skolefolk i hele uddannelsessektoren – alle er stort set enige om, at det er et kæmpe problem, at gymnasieelever gennem et par årtier har fravalgt fransk og tysk på A-niveau så meget, at fagene på mange gymnasier ikke eksisterer mere.

Fransk og tysk er derfor ved at lide en kvælningsdød, hvor fødekæden fra folkeskole til universitet er brudt sammen og dermed også uddannelsen af nye fransk- og tysklærere, som kan få sprogspirer til at vokse. Det rammer os kulturelt og hæmmer erhvervslivets muligheder syd for grænsen.

Reglerne skal laves om

Problemstillingen har været kendt i årevis og får da også jævnligt opmærksomhed. Senest 29. november i Middelfart, hvor det Det nationale Center for Fremmedsprog afholdt en konference om emnet og i et debatindlæg samme dag i Altinget fra formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers.

Her foreslår han, som det mest banebrydende, "at man fra ministeriets side åbner op for forsøg med studieretninger, der eksempelvis kombinerer sprog og naturvidenskabelige fag, eller som på anden måde gør det lettere at vælge sprog på A-niveau" – og længere nede i teksten, at man ændrer på eksamensformerne, så de bliver mere tidssvarende.

Hvorfor skal matematik-B absolut presses ned i halsen på elever med interesse for sprog?

Paul Paludan-Müller
Vicerektor, Espergærde Gymnasie og HF

Hum, pænt og velment, men også temmelig vagt taget patientens tilstand i betragtning. Her kommer derfor et par mere konkrete forslag, som blot kræver et par enkelte rettelser i gymnasielovens paragraf 25, som beskriver, hvilke fag der skal indgå i en stx-uddannelse.

Her bør det ændres, så det bliver elever, som vælger at fortsætte fransk-A eller tysk-A, som fritages for kravet om naturvidenskab på B-niveau, og ikke som nu, hvor det er elever, som vælger latin-C.

Den nuværende regel er absurd og har afstedkommet, at mere end tusind elever hvert år vælger latin-C for at slippe for naturvidenskab samtidig med, at de samme elever mister incitament til at tage fransk-A eller tysk-A.

Konsekvensen har været en tilbagegang for naturvidenskaben, som ellers skulle styrkes med gymnasieloven og endnu færre elever med andet fremmedsprog på A-niveau.

Politikerne må spørge sig selv, hvad er vigtigst: En elev med tysk-A, som vi ingen har af, eller en elev med tysk-B og latin-C, som vi har tusindvis af (tilsvarende med fransk). Svaret giver vel sig selv, og kan fixes med en sproglig rettelse på få ord.

Matematik-B kan være nøglen

Problemet med paragraf 25 vil dog fortsat være, at tysk-A og fransk-A bliver fravalgt, fordi sprogligt interesserede elever tvinges ud i et ekstra A-fag – blandt andet de mange tusind elever på landets mest populære studieretning med samfundsfag og engelsk.

Den barriere har alle i sektoren kendt til i årevis uden noget er sket. Problemet kan løses ved at gøre de sproglige studieretninger mere attraktive, og det kan man gøre ved at fjerne kravet om matematik på B-niveau på alle sproglige studieretninger og ikke som nu, at det kun er elever, som vælger fire fremmedsprog, hvis de overhovedet findes, eller tre fremmedsprog, heraf mindst to på A-niveau og et på B-niveau.

Det har sikkert lydt forjættende med sådanne supersproglige elever, da gymnasieloven tilbage i 2016 blev forhandlet, men det har fra år ét vist sig som et fatamorgana.