Vive: Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen. Og nej, det er ikke kun de rige

Forskellene mellem kommuner ser altså ud til at skulle tilskrives andre faktorer end borgernes indkomster. Tradition og historie kan spille ind, ligesom der på tværs af kommunerne kan være forskelle på, hvorfor forældrene vælger privatskole.

I nogle kommuner kan det handle om forældrenes fravalg af elevsammensætningen på den lokale skole eller tilvalg af værdigrundlaget på privatskolen, mens det i andre kommuner kan være et spørgsmål om skolernes beliggenhed og afstanden til den nærmeste folkeskole.

Stigningen i andelen af privatskolelever i yderkommunerne giver således anledning til at overveje, om eventuelle skolelukninger i tyndt befolkede områder kan være en del af forklaringen på denne stigning.

Er folkeskolen stadig en folkeskole?

Uanset hvad der er årsag til, at flere forældre vender folkeskolen ryggen, så udgør det en stigende udfordring for folkeskolen i almindelighed og for yderkommunerne i særdeleshed. Det gælder eksempelvis økonomiske og styringsmæssige udfordringer med hensyn til at få økonomien og undervisningen i folkeskolen til at hænge sammen, når der bliver færre børn på de enkelte folkeskoler.

Hvis et stigende antal ressourcestærke forældre søger mod privatskoleelever, kan det skabe en selvforstærkende proces.

Kurt Houlberg og Ulrik Hvidman
Hhv. professor og analyse- og forskningschef, Vive

Det drejer sig også om udfordringer i forhold til opgaven med at skabe inkluderende læringsmiljøer og håndtere et stigende antal elever med særlige undervisningsbehov, trivselsudfordringer og psykiske lidelser.

Hvis et stigende antal ressourcestærke forældre søger mod privatskoleelever, kan det skabe en selvforstærkende proces, hvor folkeskolen i stigende grad kommer i et krydspres mellem færre ressourcer og et stigende antal børn med behov for særlige indsatser i undervisningen.

Der er derfor behov for både nationalt og lokalt at drøfte, hvordan privatskolernes fremtidige rolle skal være i forhold til den samlede undervisningsopgave i grundskolen, herunder samarbejdet med folkeskolen og opgaven med at løfte og kvalificere undervisningstilbuddet til de mindre ressourcestærke elever med behov for særlige indsatser.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil det sætte folkeskolen under yderligere pres. Når hver femte elev går i privatskole, kan det diskuteres, om de frie grundskoler fortsat er et supplement til folkeskolen. Dette gælder ikke mindst i det stigende antal kommuner, hvor de private skolers "markedsandel" er over 25 eller 30 procent.

Det store spørgsmål er, hvor længe udviklingen kan fortsætte, hvis vi stadig skal kunne fastholde billedet af den danske folkeskole som en folkeskole?