31. januar 2017 kl. 01.00

Sådan vil Rigsrevisionen undersøge dansk ulandsbistand

UNDERSØGELSE: Rigsrevisionen er klar med rammerne for undersøgelsen af, om blandt andet asyludgifter i Danmark er blevet brugt i strid med internationale ulandsregler.

En større og større andel af dansk udviklingsbistand går til at betale for flygtningemodtagelse i Danmark. Rigsrevisionen skal blandt andet undersøge, om det er gjort i overensstemmelse med reglerne. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Kasper Frandsen

Nyhedsredaktør

Statsrevisorer nikkede onsdag den 24. januar 2017 til Rigsrevisionens oplæg til en undersøgelse af, hvordan Danmark anvender og opgøre udviklingsbistanden.

Det var statsrevisorer, der i oktober 2016 bedte Rigsrevisionen om undersøgelse, efter at Altinget har blandt andet beskrevet muligt dansk brud på de internationale OECD-regler og milliardoplægninger af bistanden udenfor offentlighedens lys.

Men nu er Rigsrevisionen altså endelig klar til for alvor at gå i gang en større undersøgelse af dansk udviklingsbistand.

Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i, hvordan den danske udviklingsbistand er opgjort og anvendt i perioden 2005-2016. Fokus vil primært være på den del af udviklingsbistanden, som er anvendt til flygtningerelaterede udgifter i Danmark.

Og undersøgelsen bliver delt op følgende fokusområder:

I første del af undersøgelsen vil man undersøge, hvordan udviklingsbistanden har udviklet sig fordelt på forskellige formål, herunder udgifter til flygtningemodtagelse, i perioden 2005-2016.
I anden del af undersøgelsen vil man undersøge, hvordan de ansvarlige myndigheder på området, herunder Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet, fastlægger og opgør, hvilke flygtningerelaterede udgifter der kan henregnes til udviklingsbistanden. Her vil man undersøge, om de tre ministerier har opstillet klare retningslinjer for, hvilke flygtningerelaterede udgifter der kan medregnes under udviklingsbistanden, og om disse retningslinjer er i overensstemmelse med OECD-reglerne.
Man vil i den forbindelse undersøge, om metoderne til opgørelse af flygtningerelaterede udgifter er stringente og transparente samt den danske paksis har været i overensstemmelse med retningslinjerne, og hvilke ændringer der eventuelt har været i praksis i perioden 2005-2016.
Undersøgelsens tredje del fokusere på, hvordan eventuelle udsving i størrelsen på de flygtningerelaterede udgifter påvirker en effektiv udmøntning af udviklingsbistanden.

Læs hele 'tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden'.

Rigsrevisionen forventer at afgive beretning om undersøgelsen for Statsrevisorerne i juni 2017.

Dokumentation

Sagen kort: Bistand over grænsen?

Altinget har tidligere beskrevet, at Danmark i 2015 brugte 220 millioner ulandskroner til danskundervisning og jobtræning til flygtninge med midlertidig opholdstilladelse.

Pengene går til kommunerne, og formålet er at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Men det er ifølge ekspert i direkte modstrid med OECD-reglerne for udviklingsbistanden, der siger, at udgifter til ”at integrere flygtninge i donorlandets økonomi” ikke må tælles med.

Også OECD vil anbefale ikke at kalde udgifterne ulandsbistand – organisationen vil kigge yderligere på det danske eksempel i forbindelse med et igangværende arbejde, der skal strømline, hvilke asyl- og flygtningeudgifter, der kan kaldes bistand.

I alt kan hundredevis af millioner af kroner fra udviklingsbistanden være misbrugt på udgifter, der ikke må tælles med.

Desuden har Altinget beskrevet, hvordan en budgetmanøvre uden offentlig debat har flyttet over to milliarder kroner fra traditionel ulandshjælp til at hjælpe med kommunernes integrationsindsats.

Regeringen har for finansloven 2017 inddraget nye udgifter for cirka 400 millioner kroner, der kan tælles med som bistand. Men udgifterne til repatriering er ifølge OECD ikke bistand, og derfor går Danmark over grænsen.

Nu skal Rigsrevisionen undersøge sagen nærmere.

Politik har aldrig været vigtigere