Bliv abonnent
Annonce
Kronik

Forskere: Ny udviklingsstrategi bør gå et skridt dybere end blot at øge adgang til energi i Afrika

Tab i elnettene i Afrika betyder, at forsyningsselskaberne på et tidspunkt kan blive nødt til at tage en højere pris for at få det til at løbe rundt. Det kan især ramme de fattigeste befolkningsgrupper, skriver Ole Winckler Andersen og Rasmus Hundsbæk Pedersen.
Tab i elnettene i Afrika betyder, at forsyningsselskaberne på et tidspunkt kan blive nødt til at tage en højere pris for at få det til at løbe rundt. Det kan især ramme de fattigeste befolkningsgrupper, skriver Ole Winckler Andersen og Rasmus Hundsbæk Pedersen.Foto: Sunday Alamba/AP/Ritzau Scanpix
10. april 2025 kl. 02.00

O

Hhv. senioranalytiker og seniorforsker, DIIS

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan kan man give flere afrikanere adgang til moderne energi? De seneste tal fra Det International Energiagentur i Paris viser, at det fortsat kun er cirka 60 procent af afrikanerne, der har adgang til energi.

Det betyder samtidig, at andre – cirka 40 procent eller cirka 600 millioner afrikanere, der lever i lande syd for Sahara – ikke har det.

Desuden er elforsyningen ofte yderst ustabil med hyppige strømafbrydelser.

Læs også

Den manglende og uregelmæssige adgang til energi har stor betydning for afrikanske erhvervsvirksomheder og virker bremsende på den økonomiske udvikling i mange afrikanske lande.

Desuden har den store konsekvenser for husholdninger og en række andre sektorer, herunder blandt andet uddannelse og sundhed. 

Energi er ikke nok i sig selv

Set i det perspektiv er det naturligvis vigtigt med investeringer i kapaciteten til at producere energi og allerhelst grøn energi, så flere afrikanere kan få adgang til energi.

Danmark har sammen med mange andre udviklingsbistandsdonorer i en årrække gjort meget for at støtte dette arbejde, og kapaciteten er blevet markant øget i de fleste afrikanske lande. 

Strømafbrydelser er mere almindelige i Afrika end nogen anden region i verden.

Ole Winckler Andersen og Rasmus Hundsbæk Pedersen
Hhv. senioranalytiker og seniorforsker, DIIS

Men øgede investeringer i kapaciteten til at producere energi er ikke alene tilstrækkeligt.

Det er også vigtigt, at der er fokus på kvaliteten af adgangen til moderne energi.

Derfor hedder det også i Verdensmål nummer syv, at målet er at give adgang til energi, der er til at betale og samtidig er pålidelig og stabil. 

Dette giver blandt andet følgende to udfordringer. For det første er adgangen til moderne energi i en række afrikanske lande langt fra pålidelig og stabil. Strømafbrydelser er mere almindelige i Afrika end nogen anden region i verden.

Samtidig er der store tab i energinettene. Det gennemsnitlige tab for de afrikanske lande er således cirka 15 procent, hvilket er cirka dobbelt så stort som på verdensplan.

En central årsag til dette er utilstrækkelige investeringer i den grundlæggende el-infrastruktur. Studier har vist, at de udbredte strømafbrydelser både direkte og indirekte påvirker ikke mindst mindre virksomheder, der står med valget mellem enten at udsætte deres aktiviteter eller investere i nødgeneratorer og dertilhørende brændstof.

Det er en unødvendig omkostning for virksomhederne og selvsagt også ofte voldsomt forurenende.

Strømafbrydelser rammer de fattigste

For det andet viser studier, at konsekvenserne af strømafbrydelser især rammer de fattigste befolkningsgrupper, da afbrydelserne oftere finder sted i områder, hvor de bor.

Tabene i elnettene betyder desuden, at forsyningsselskaberne på et tidspunkt kan blive nødt til at tage en højere pris for at få det til at løbe rundt.

De fleste afrikanske forsyningsselskaber kører allerede nu med store underskud, som ofte er en konsekvens af politiske ønsker om lave elpriser, men også kan skyldes dårlige ledede energiselskaber og dyre kontrakter med private, ofte udenlandske, investorer.

Læs også

En måde at reducere underskuddene på er at hæve energipriserne, hvilket kan betyde, at det bliver vanskeligt for afrikanske virksomheder og de fattigste dele af befolkningen at betale for energien.

Det er selvfølgelig godt, at et voksende antal afrikanere i princippet har adgang til energi, men hvis elforsyningen ikke er stabil, eller prisen på energi er så høj, at de ikke har råd til at betale for den, så hjælper det ikke så meget. 

Et bredere perspektiv til energi-støtten

En ny dansk udviklingsstrategi er under udarbejdelse, og den kommer formentlig blandt andet til at fokusere på, hvordan man kan øge investeringerne i en fortsat grøn omstilling i Afrika.

Selvom investeringer i kapacitet til at producere energi er helt centrale, er der behov for en meget bredere støtte.

Ole Winckler Andersen og Rasmus Hundsbæk Pedersen
Hhv. senioranalytiker og seniorforsker, DIIS

Ovenstående viser, at det er vigtigt ikke kun at fokusere på at øge adgangen til energi ved at udvide kapaciteten til at producere energi, men at der skal anlægges et bredere perspektiv, hvis den øgede kapacitet skal have den bedst mulige effekt.

Et sådan bredere perspektiv omfatter en række faktorer, herunder den overordnede styring af energisektoren, tarifpolitik, kontrakter med udenlandske investorer, og ikke mindst kvaliteten af transmissions- og distributionsnettet.

Alle disse faktorer betyder, at selvom investeringer i kapacitet til at producere energi er helt centrale, er der behov for en meget bredere støtte.

Dette arbejde støttes allerede fra dansk side sammen med andre lande, men der er behov for, at det styrkes i den nye udviklingspolitiske strategi.  

Serie med DIIS

I en ny debatserie giver forskere fra DIIS deres bud på, hvad den kommende udviklingspolitiske strategi bør forholde sig til.

Artiklen var skrevet af

O

Ole Winckler Andersen og Rasmus Hundsbæk Pedersen

Hhv. senioranalytiker og seniorforsker, DIIS

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026