Friis Bach: Mosul kan ikke genopbygges for håndører

Af Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp 

En tommelfingerregel er, at for at en genopbygning skal være succesfuld, skal der investeres lige så meget i den, som der er investeret i konflikten. Det er værd at huske på, når vi ser på det arbejde, der venter i Mosul. 

En genopbygning er omfattende, tidskrævende og dyr. Hvis det ikke bliver gjort ordentligt, risikerer man, at en ny konflikt bliver født. Lige nu vender mange internt fordrevne irakere hjem til Mosul, men de vender hjem til en by i ruiner, hvor genopbygningen vil tage årtier. 

Mange bygninger er fuldstændig ødelagt af kampene i byen. Mange er allerede taget tilbage til Mosul – men ofte til ingenting. Det viser noget om, hvor meget tilbagevenden betyder for folk tvunget på flugt. Men der er langtfra plads til alle i murbrokkerne, og de tilbagevendte har brug for støtte til at genopbygge deres hjem. 

Herudover skal der ryddes miner. Mine kolleger i Danish Demining Group fortæller om utallige landminer, men også miner efterladt i alt fra toiletter, køleskabe, teddybamser til koraner. Hvis det er usikkert for folk, har de svært ved at kunne se en fremtid i at vende hjem. Og netop fremtiden er afgørende. 

Socialsektoren og handelslivet skal genstartes
En anden stor udfordring er den manglende sociale sektor. Mange børn har ikke gået i skole i flere år, og forældrene har ikke haft et arbejde. Mange fordrevne fra Mosul fortæller historier om, at mens den såkaldte Islamiske Stat (IS) havde kontrollen med området, blev børn tvunget til at lære om jihad og selvmordsbomber i skolen, og en del børn blev derfor taget ud af skolen.

En tommelfingerregel er, at for at en genopbygning skal være succesfuld, skal der investeres lige så meget i den, som der er investeret i konflikten.

Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Det handler om mange hundrede tusinde børn, som er uden basal skolegang i mere end tre år. 

Det gælder også de andre institutioner og offentlige services, som skal være til stede, for at et samfund fungerer. Der skal være et handelsliv, så der kan komme gang i økonomien, og der kan blive skabt nogle jobs, så folk kan blive selvforsørgende igen. Her kan genopbygningen af den ødelagte infrastruktur som veje og broer være en god mulighed for at sætte gang i økonomien og skabe arbejdspladser. Hvis den rette støtte er til rådighed. 

Dialog, forsoning og penge
Endeligt skal man ikke underkende, at med de konflikter, der har udspillet sig i Irak i hele perioden efter Saddam Hussein, er der en masse spændinger. Der er stamme- og religiøse perspektiver kombineret med andre former for konflikter. Der er brug for forsoning og dialog.

Men samtidig er der en unik mulighed i og med, at store dele af samfundet har været samlet omkring en fælles fjende. Det momentum skal der bygges videre på. På samme tid må vi også anerkende, at IS nok ikke er 'besejret', men stadig vil forsøge at destabilisere samfundet via forskellige former for asymmetrisk krigsførelse.

Fordelen ved situationen omkring Mosul er, at langt de fleste kan vende hjem. Men der er også et signifikant mindretal, som ikke ville kunne vende hjem. Her er det også vigtigt at anerkende, at eksempelvis familiemedlemmer til IS-medlemmer og -støtter kan være en udsat gruppe. For de folk, der ikke kan vende hjem, må vi finde på andre bæredygtige løsninger. 

Genopbygningen tager lang tid. Der skal sættes mange ressourcer og lang tid af til det. Irak kan ikke klare opgaven selv. Vi er nødt til at hjælpe og støtte.