Friis Bach: Vi er langt fra det punkt, hvor syriske flygtninge kan sendes tilbage

Af Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Bomberne falder stadig fra luften flere steder i Syrien, og der kæmpes i gaderne. I Raqqa finder familier skjulte miner i køleskabe og bamser, og i Aleppo, der engang var hjem for fire millioner syrere, er store dele af byen dækket af støv og murbrokker.

Krigen er stadig et stykke fra sin afslutning, men Islamisk Stats tilbagegang har ført til omfattende politisk debat om, hvornår og hvordan de syriske flygtninge skal hjem. Men spekulationerne hviler på en falsk præmis, fordi definitionen på at være flygtning netop er, at man ikke kan vende hjem.

Langt de fleste flygtninge vil helst vende hjem. Det er det, de drømmer om. De husker duften fra jasmin-busken i haven i Aleppo; de tænker tilbage på livet, skolegangen, vennerne og hverdagen, før konflikten startede. Når flygtninge ikke ønsker at vende tilbage, er det typisk, fordi de har boet i rigtig mange år i deres nye hjemland.

Det kan være, børnene efter adskillige år i dansk folkeskole kun læser og skriver på dansk, har fået danske fodbold- og spejderkammerater eller danske kærester. Og måske har mor eller far fundet drømmejobbet og fået etableret en hverdag, et netværk og et liv, de er glade for. Med andre ord alt det, vi beder flygtninge om, når vi snakker integration.

I 30 år har Dansk Flygtningehjælp hjulpet flygtninge frivilligt med at vende hjem, altså repatriering. Det beror på et frivilligt valg om at vende tilbage, og netop frivilligheden er afgørende for, at løsningen er bæredygtig. 

Situationen er langt fra det punkt, hvor vi kan sende de syriske flygtninge tilbage

Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Det er flygtningene, der normalt allerbedst ved, hvornår situationen i deres hjemland er så sikker og stabil, at de kan vende hjem og genopbygge et ordentligt liv. Og samtidig også godt ved, hvornår situationen ikke er klar til det. Derfor er frivillige tilbagevendelser altid at foretrække.

Hjemsendelser til et ødelagt land øger ustabiliteten
Da nogle politikere for nyligt snakkede om at sende folk tilbage til ruinerne i Aleppo og Raqqa, florerede samtidig videoer på Facebook, der viste ødelæggelserne i de omtalte byer. Ødelæggelserne er massive, og mange steder er der slet ikke noget at vende hjem til.

Intet arbejde, ingen skole, ingen infrastruktur – og intet hjem. De flygtninge, jeg talte med, da jeg besøgte Bekaa-dalen i Libanon for godt en måned siden, boede i elendige telte og i håbløshed og ville alle gerne hjem. De kunne køre til Syrien på under en time. Men de vidste, der stadig var barske kampe i de byer, de kom fra.

De vidste, der intet var at vende tilbage til. Og de var bange for, hvad de ville blive udsat for af de syriske sikkerhedsstyrker, hvis de krydsede grænsen. Hvis vi tvinger syriske flygtninge fra Danmark tilbage på den baggrund, risikerer vi at forværre situationen - det kan skabe øget ustabilitet og dermed på sigt skabe nye flygtningestrømme.

Millioner er fortsat på flugt
Siden krigens begyndelse har mere end 12 millioner syrere været tvunget til at forlade deres hjem – cirka halvdelen er flygtet ud af landet. Af disse vurderes omkring 69.000 syriske flygtninge - altså omkring én procent - at være vendt tilbage til hjemlandet i løbet af 2017. Mange har gjort det på grund af de svære forhold i de lande, hvor de opholdt sig, og ikke fordi situationen i deres hjemby i Syrien nødvendigvis er blevet bedre.

For de internt fordrevne er situationen mere kompleks, fordi mange har måttet flygte internt flere gange. 560.000 internt fordrevne vendte hjem i løbet af 2016, men tallet i 2017 er lidt over 720.000. Der er stadig over 6 millioner internt fordrevne.

Selvom kampene er aftaget i visse dele af landet på grund af en række lokale fredsaftaler og færre af de såkaldt belejrede områder, er der stadig masser af steder, hvor kampene fortsætter og sågar er intensiveret, hvilket påvirker millioner af civile.

Mere end 13 millioner mennesker har stadig brug for humanitær hjælp – af disse er omkring 5,6 millioner i akut nød som følge af fordrivelse, kampe i deres områder, belejringer eller manglende adgang til basale fornødenheder. Og der er massiv mangel på mad, vand, husly, sundhedsfaciliteter og uddannelse.

Inde i Syrien arbejder Dansk Flygtningehjælp på at støtte de mest udsatte civile ofre for krigen. Vi har allerede nu i vores arbejde stort fokus på at sikre, at de er klar til at vende tilbage til hverdagen, når krigen en dag er ovre. Vi hjælper med at lappe beskadigede huse, så de er beboelige.

Vi har været med til at genopbygge 20 skoler, så mere end 20.000 elever nu igen kan modtage undervisning. Det inkluderer toiletter, nye døre og vinduer, reparation af tage og lofter, maling og installering af nye tavler. Og vi hjælper folk med igen at blive selvforsørgende, hvorvidt det handler om uddannelse inden for syning, smykkeproduktion eller frisørklasser eller hjælp til at blive selvstændige.

Betyder det så, at Syrien er ved at være klar til, at flygtninge og fordrevne kan vende hjem i stor stil? Nej.

Situationen er langt fra det punkt, hvor vi kan sende flygtninge tilbage
Selvom Dansk Flygtningehjælp ligesom andre organisationer arbejder med at skabe et minimumseksistensgrundlag i landet, så er landet stadig præget af krig. Uden en robust og stabil politisk løsning på krigen giver det endnu ikke mening at påbegynde en omfattende genopbygning, så der er noget for folk at vende tilbage til.

Og afhængig af krigens udfald vil nogle af flygtningene – eksempelvis de, som er politisk forfulgte eller som er flygtet fra militærtjeneste i en hær, de nægter at være en del af – måske aldrig kunne vende tilbage.

Lad os ikke allerede nu ødelægge Syriens fremtid ved at tvinge tiltag igennem, der er dømt til fejle. Situationen er langt fra det punkt, hvor vi kan sende de syriske flygtninge tilbage.

Lad os i første omgang hjælpe de internt fordrevne med at genetablere et hjem; derefter flygtninge i de nabolande, som jo huser langt størstedelen af syrerne – og så naturligvis dem, som selv vælger at vende hjem for at være med til at genopbygge landet.

Derefter kan vi – efter kampene er stoppet, og når der igen er skoler, infrastruktur, hospitaler og så videre – hjælpe syriske flygtninge i Danmark og Europa med at vende tilbage.