DIIS-forsker: Slip kreativiteten løs i Udenrigsministeriet

Af Adam Moe Fejerskov,
Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier.

Hvordan vil tiden frem mod næste valg se ud for udviklingspolitikken og -samarbejdet? Realistisk set vil den nok ikke byde på radikale opgør med måden, regeringen indtil videre har ’håndteret’ udviklingssamarbejdet, på godt og på ondt.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs vil formentligt selv fastholde fokus på nogle få af udviklingsstrategiens punkter i takt med, at denne skal udmøntes, specielt omkring erhvervslivets fremme og ikke mindst kvinder og pigers rettigheder – og nok under den brede paraply, der er Verdensmålene.

Resten af regeringen vil på den anden side prøve at praje hende indenrigspolitiske prioriteter på specielt omkring flygtninge- og migrationsspørgsmålet. Et velkendt scenarie for enhver udviklingsminister.

Men hvad nu hvis viljen eller lysten til at arbejde mod et par progressive mål var til stede, hvor skulle der så sættes ind for at rykke en lille smule inden et muligt regeringsskifte?

Styrk udenrigstjenesten
Der er ingen anden måde at sige det på, og det kan ikke siges nok: Udenrigsministeriet er nøglen til Danmarks fortsatte internationale politiske indflydelse og status. Uagtet hvordan vores forskellige ministre opfører sig, når de hist og her dukker op til internationale konferencer og møder, så er det Udenrigsministeriet, der laver alt det hårde arbejde imellem og reelt får de udenrigspolitiske hjul til køre rundt.

Vejen til fremtidig international politisk indflydelse går gennem Udenrigsministeriet, ikke uden om det.

Adam Moe Fejerskov
Forsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Det er jeg ikke den første til at mene eller sige, men det er et budskab, der endnu ikke for alvor har nået regeringens lystavle (på trods af, at der tilbageføres en lille del af de midler, der er blevet skåret over de senere år).

Regeringen bør over de næste to år gøre det til en markant prioritet at investere i et ministerie, der i dag fremstår noget fra fordums styrke, og som ikke bare er presset til det yderste, men stort set ud over kanten.

Fokus må ikke kun blive på, hvordan Udenrigsministeriet hurtigt kan flytte penge videre (hvad end det er asylmidler, der returneres eller andre) – en markant portion bør investeres ind i organisationen selv.

Vejen til fremtidig international politisk indflydelse går gennem Udenrigsministeriet, ikke uden om det.

Slip kreativiteten løs
Det globale samarbejde udfordres i disse tider, og ikke kun af barnagtige præsidenter fra den anden side af Atlanten. Rummene for politisk indflydelse på den internationale scene skifter hurtigt, ligesom relevante partnere i og modeller for samarbejde er i opbrud. Uden at sige et ord om indianerstammer, så præges det af disruption.

I sådan en omskiftelig kontekst kræver udviklingssamarbejdet, ligesom udenrigsengagementet som helhed, en enormt agil tilgang, der bygger på mod til at gå ad nye veje og gribe uudforskede muligheder, når de opstår.

Sådanne former for innovation kræver investeringer, både økonomiske og menneskelige. Den kræver, at de mange forskellige parter, der indgår i udviklingssamarbejdet, gives plads og mulighed for selvstændig udfoldelse, men også engageres med overskud og entusiasme.

Holder man NGO’erne for tæt, svækkes deres evner til at arbejde innovativt, ser man kun forskningen som besværliggørende eller hæmmende for ens arbejde, så har man allerede mistet udsynet til at opdage og efterprøve anderledes ideer og forfølge andre dagsordener end dem, der lige optager alle andre alligevel. Investerer man ikke markante ressourcer i at samarbejde med erhvervslivet samt at skabe og fastholde tætte relationer, så vil de produktive partnerskaber bare blive ved snakken.

Langt hen ad vejen hænger de to forslag sammen. Et udenrigsministerie presset i knæ vil aldrig have overskuddet til at tænke nyt eller anderledes. Det vil kun kunne overskue, hvad der skal leveres inden næste mandag og aldrig kunne reflektere over, om den retning, man bevæger sig ud ad, nu også er den rigtige i lyset af de udfordringer, Danmark står over for.

Mit råd til regeringen er derfor tydeligt: Styrk Udenrigsministeriet og hjælp det til at slippe kreativiteten i samarbejdet med alverdens aktører løs. Det vil både styrke Danmarks politiske position i det internationale, og det hjælper verdens fattigste gennem et skarpere udviklingssamarbejde.