DIIS-forskere: Mette Frederiksen har gjort det før. Nu bør hun foreslå en global fond til at bekæmpe fattigdom

Danmark bør derfor tage initiativ til at få oprettet en global fond til bekæmpelse af fattigdom som en del af den nye udviklingspolitiske strategi.

Det ville med stor sandsynlighed vække opsigt i de dele af verden, der ikke føler sig trygge ved USA's, Ruslands og Kinas hensigter, og det ville give nye muligheder for alliancer og samarbejdspartnere.

Sult og fattigdom er en global kamp

For nylig tog Brasilien og G20-landene initiativet til en alliance, der skal bekæmpe sult og fattigdom. Sammen med 91 andre lande deltager Danmark i alliancen.

Fattigdomsbekæmpelse er efterhånden et af de meget få emner, som lande verden over kan blive enig om.

Lars Engberg-Pedersen og Marie Kolling
Seniorforskere, DIIS

Den er bygget op omkring politikker med en dokumenteret positiv effekt på bekæmpelsen af fattigdom: Pengeoverførsler til fattige, skolemadsordninger, adgang til drikkevand, særlige kreditmuligheder for fattige med videre.

Initiativet er godt, men mobiliserer ikke nye penge til formålet. Det kunne en global fond til fattigdomsbekæmpelse derimod gøre.

Samtidig ville den være et tiltrængt opgør med den nuværende udviklingsbistand.

Mange lande i syd er blevet mere selvbevidste og ønsker ikke bilateral udviklingsbistand på grund af alle de politiske betingelser, som giverlandene typisk stiller. Derudover er giverlandene stadig mere optaget af at løse deres egne udfordringer med udviklingsbistanden end af at løse fattige landes udviklingsproblemer.

Derfor skal udviklingssamarbejdet ikke længere være et anliggende mellem rige og fattige lande, men en international opgave, som mange lande kan se sig selv i. Og fattigdomsbekæmpelse er efterhånden et af de meget få emner, som lande verden over kan blive enig om.

Små beløb ændre liv

Den amerikanske Brookings Institution har netop foreslået at samle både offentlige og private midler i en fond, der yderst målrettet overfører penge til fattige mennesker. Der er tre grunde til at forslaget kommer nu.

For det første er det veldokumenteret at disse pengeoverførsler er effektive og giver fattige mennesker mulighed for at udvikle sig.

De bruges på børns skolegang og basale behov, investeringer i indkomstgivende aktiviteter, og så udgør de et væsentligt sikkerhedsnet i tilfælde af sygdom og andre ulykker.

Tag eksempelvis Isis, der er enlig forsøger af tre børn. Hun bor i en fattig bydel i millionbyen Salvador på Brasiliens nordøstkyst. Uden afgangsbevis fra folkeskolen, med hele ansvaret for hjemmet, og i en by med stor arbejdsløshed og udbredt vold, har det været svært for Isis at finde arbejde.

I årevis har hun klaret sig ved hjælp af Brasiliens Bolsa Família-program, der tilbyder overførselsindkomster til over 20 millioner fattige familier.

De modtager i gennemsnit 850 kroner hver måned på den betingelse at børn og unge går i skole og følger børnevaccinationsprogrammet.

Derfor blev Isis forfærdet, da hendes ældste søn en dag kom hjem med en seddel i hånden fra rektor på hans gymnasium.

Sønnen havde for meget fravær og stod til at blive bortvist. En bortvisning ville yderligere medføre, at hendes månedlige overførselsindkomst blev reduceret og to tillægsydelser øjeblikkeligt skåret bort. Det ville få hendes lille og skrøbelige husholdningsbudget til at kollapse.

Det lykkedes Isis at afværge bortvisningen, fordi fraværet hovedsageligt skyldtes, at sønnen passede en nær ven af familien, mens denne var indlagt på hospitalet. Eksemplet viser, hvor stor betydning små beløb har for fattige mennesker og indirekte for uddannelse og sundhed i et samfund.

Smartphonen skaber direkte forbindelser

For det andet har man nu udviklet teknologien til at lave disse overførsler, uden at det kræver mange fordyrende mellemmænd.

Mobiltelefoner og digitalisering har ikke bare effektiviseret distributionen af ydelser, men også gjort det nemmere at identificere de relevante modtagere af ydelserne.

Verdensbanken konstaterer, at mere end 60 procent af pengeoverførselsprogrammer når de 40 procent fattigste, hvilket er klart bedre end andre initiativer.

For det tredje er der nu gode organisatoriske erfaringer at hente fra to store globale fonde inden for sundhedssektoren.

Disse fonde fokuserer på specifikke sygdomme og vaccinationer.

Deres klare mål – brug af nye teknologier, fokus på læring og uafhængige evalueringer, involvering af forskellige partnere og lignende – har gjort dem succesfulde.

En fond vil have yderligere to fordele. Den flytter fokus fra udbuddet af skoler, sundhedsklinikker, infrastruktur og lignende til efterspørgslen ved at give fattige mennesker penge mellem hænderne. Det sikrer i højere grad, at de relevante ydelser etableres lokalt, fordi folk selv ved, hvad de har brug for.

Derudover vil fonden understøtte internationale løsninger på verdens store udfordringer. Den vil afspejle den regelbaserede verdensorden og det internationale samarbejde, som Danmark som et lille land i stor grad har behov for.

Mette Frederiksen skal vise handling

Mette Frederiksen har to gange annonceret klare danske initiativer på talerstolen ved FN's generalforsamling.

Dels ved – som det første land – at sætte penge af til at dække de tab og skader, som fattige lande oplever som følge af klimaforandringerne.

En global fond med både offentlige og private donationer kan bidrage langt mere målrettet til at udrydde fattigdom end det nuværende udviklingssamarbejde.

Lars Engberg-Pedersen og Marie Kolling
Seniorforskere, DIIS

Og dels ved at kundgøre et markant dansk bidrag til Verdensbankens arbejde i de fattigste lande.

Kunne hun atter bruge den platform til at markere en opsigtsvækkende dansk indsats, ville det ikke alene åbne døre for Danmark, men også bidrage til at gøre udviklingssamarbejdet mere relevant i dag.

Lad os derfor slå to fluer med et smæk; Fremme Danmarks interesser og gøre et alvorligt indhug i fattigdommen.

En global fond med både offentlige og private donationer kan bidrage langt mere målrettet til at udrydde fattigdom end det nuværende udviklingssamarbejde.