Enhedslisten: Milliardindhug i bistanden betyder flere mennesker på flugt

Mange mennesker hjælper, når flygtningene fra den forfærdelige krig i Ukraine kommer til vores land og mangler et sted at bo og et arbejde: Folketinget afsætter penge til boliger, skoler og børnehaver, flygtningene kan starte på arbejde eller uddannelse fra dag et og flygtningereglerne ændres, sådan at de er mere humane. Sådan burde vi modtage alle flygtninge.

Meget kort tid efter, at vi har vedtaget en ny strategi for udviklingsområdet – og endnu kortere efter at vi har vedtaget finansloven for 2022 - beslutter regeringen at udgifterne til ukrainske flygtninge skal finansieres med 2,1 milliarder kroner fra udviklingsbistanden. Det betyder, at hjælp til nogle af verdens fattigste mennesker, nogle af verdens skrøbelige stater, klimaet på Afrikas Horn og fredsindsatsen i Mellemøsten og Sahel bliver udskudt.

Alternativ finansiering
Vi burde have råd til at friholde verdens fattigste og ministerens beslutning har skabt utilfredshed i kredsen bag finansloven. En ting er, at udviklingsministeren og integrationsministeren på regeringens vegne besluttede prioriteringen hen over hovedet på udviklingsordførerne.

En anden er, at oplysningerne blev lagt på bordet for integrationsordførerne i sidste time af forhandlingerne om de ukrainske flygtninge som et ultimatum. De fik mulighed for at forhandle vilkår for modtagelse af de ukrainske flygtninge, men ikke finansieringen.

Pengene kunne have været fundet andre steder. Jeg vil pege på tre muligheder:

1) Vi kunne finde nye penge til opgaven: Regeringen har netop offentliggjort, at der i statens regnskab for 2021 viser sig at være et overskud på cirka 57 milliarder kroner. Hvad ville være mere naturligt, end at bruge nogle af disse penge til flygtningene fra Ukraine i denne helt særlige situation? Men nej, ministeren vendte tommelfingeren ned.

Det betyder, at vi kan hjælpe færre fattige med at skabe sig en tilværelse, der hvor de lever

Christian Juhl (EL)
Solidaritets- og udviklingsordfører

2) Vi kunne bruge nogle af milliarderne fra det nationale kompromis. Vi skal ifølge regeringen op på to procent af BNP til militæret fra 2033 - mens vi skal holde os på 0,7 procent af BNP til det forebyggende arbejde. Allerede i 2022 og 2023 skal vi bruge syv milliarder kroner ekstra til militæret. Heraf er dog afsat en milliard kroner af bevillingen til humanitære indsatser.

Hvad ville være mere naturligt, end at bruge disse penge nu, hvor de ukrainske flygtningen har så hårdt brug for hjælp? Men nej, ministeren vendte tommelfingeren ned.

3) Ministeren kunne også have inviteret sine aftalepartnere med til at forhandle, hvor pengene kunne findes, hvis udviklingsbistanden var eneste mulighed. En del af udviklingsbistanden er afsat til erhvervstilskud, fortrinsvis til danske virksomheders aktiviteter i tredje-verdens-lande. Det kunne være en mulighed.

Det ser sort ud for verdens fattigste
Vi har haft to samråd og en række møder om finansieringen, men Flemming Møller Mortensen holder fast i, at han har ret til selv at prioritere, hvor besparelserne skal ramme. Han påstår, at sådan har det altid været. Det er nu ikke rigtig. Det er sjældent, at der gøres milliardindhug i udviklingsbistanden.

Sidst det skete var i 2014, hvor der skulle laves en omprioritering af udviklingsbistanden. Der blev regeringens parlamentariske grundlag inviteret til forhandlinger for at gøre opprioriteringerne så skånsomme som muligt. Det lykkedes dengang at friholde den fattigdomsorienterede og klimabaserede bistand.

Ukrainske flygtninge skal naturligvis hjælpes, men det ser sort ud for verdens fattigste, når udviklingsbistanden, der er på det laveste niveau i mange år nu skal levere to milliarder kroner af de i forvejen sparsomme midler. Alt andet lige betyder det, at vi kan hjælpe færre fattige med at skabe sig en tilværelse, der hvor de lever. Det betyder flere mennesker på flugt fra klimakrise, corona, krig, sygdom og sult.

Det er ikke sikkert, at prognoserne for antallet af ukrainske flygtninge holder, hvis ikke vi snart får stoppet Putin og den russiske hær. Hvad sker der så med udviklingsbistanden? Er vi virkelig så ”fattige”, at vi ikke har råd til at hjælpe ukrainske flygtninge og verdens fattigste samtidig?