Forbrugerrådet Tænk: Danskerne skal ændre forbrugsvaner, hvis vi vil leve op til verdensmålene

Af Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

I Danmark kan vi ofte sole os i positiv omtale af vores bæredygtighedsindsatser. Det er bestemt fortjent.

Men det kan måske også bidrage til et indtryk af, at vi som land er tæt på at være nummer ét, når det kommer til at opfylde FN’s verdensmål. Det er vi ikke.

I handlingsplanen for arbejdet med 2030-målene findes der et overset område – nemlig at vores forbrug udgør en meget stor belastning af jordens ressourcer.

Når det tæller med, er vi ikke tættere på at opnå verdensmålene, end hvilket som helst udviklingsland. Levede alle som os danskere, ville vi ifølge Global Footprint Network forbruge, hvad der svarer til cirka 4 jordkloders ressourcer om året.

I ambitionen om at bringe Danmark og verden i en langt mere grøn retning er det essentielt, at vi forholder os til forbrugeradfærd, forbrugervilkår og forbrugerrettigheder. Vi skal have en ordentlig levestandard – men med en mindre belastning af vores omgivelser.

Vi skal have en ordentlig levestandard – men med en mindre belastning af vores omgivelser.

Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk

Investering i fremtiden
Vores undersøgelser viser, at 95 procent af danske forbrugere mener, at det er vigtigt, at deres varer er produceret ansvarligt. Men for at citere fra den seneste høring om verdensmålene på Christiansborg: ”Don’t forget the market – but don’t leave it to the market”.

Derfor må politikerne i den kommende handlingsplan skabe de strukturelle rammer, som gør det ansvarlige valg til det lette og mest attraktive valg.

Ét sted at begynde er ved princippet om, at forureneren betaler.  I butikkerne møder vi forbrugere stadig flere produkter, som lever op til for eksempel Svanemærket og EU-blomstens kriterier. Det er meget positivt.

Men virksomhederne bag de mere bæredygtige produkter skal blandt andet bruge ekstra penge på udvikling, investering og licenser til miljømærkerne. Det betyder, at det ofte er dyrere at købe de mere ansvarligt producerede produkter. I vores optik burde det være lige omvendt, så prisstrukturen tilgodeser de ”bæredygtige” produkter.

Et andet sted at sætte ind er ved offentlige indkøb og udbud og her stille krav om bæredygtighed og minimumsstandarder. Disse indkøb udgør ikke mindre end 17 procent af Danmarks bruttonationalprodukt, så her kan skubbes markant til hele udviklingen.

Ja, det bliver dyrere og mere besværligt for producenterne i første omgang. Men det må ses som en investering. Både for virksomhederne, der får et forspring, som det er set med kosmetik- og plejeprodukter - og for samfundet; vi sparer nemlig på en række andre parametre – eksempelvis reducerede udgifter til at udbedre langtrækkende skader på miljø, biodiversitet, klima og sundhed.

For os forbrugere er det også vigtigt, at EU's minimumskrav til produkter er høje, så produkterne holder længere og kan repareres.

Det koster i privatøkonomien og i dyrbare naturressourcer at købe nyt. I Danmark har vi kun 2 års reklamationsret, selvom mange andre lande har længere. Vi mener, at der skal 6 års reklamationsret på produkter som vaskemaskiner, fjernsyn og smartphones, og at der skal være krav til reparerbarhed.