Forsker opfordrer: Danmark bør bruge flere penge på effektevalueringer

Af Ninja Ritter Klejnstrup
Ph.d.-studerende, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Er kravene til resultat- og effektmåling af udviklingsbistanden gået for vidt?

Lad mig indlede med en hurtig begrebsafklaring: Mens de to kan være synonymer i daglig tale, har resultatmåling og effektevaluering som fagtermer ikke samme betydning.

Resultatmåling dækker over, at man følger en udvikling ud fra nogle udvalgte indikatorer, i princippet uden at forsøge at påvise, hvad en eventuel udvikling er et resultat af.

Der er altså rigeligt med plads til flere effektevalueringer, der bidrager med viden om, hvorvidt udviklings-indsatserne virker, og som kan informere udviklingen af nye indsatser.

Ninja Ritter Klejnstrup
Forsker, Københavns Universitet

Effektevaluering forholder sig derimod eksplicit til spørgsmålet om årsag-virkning og forsøger ved hjælp af kontrafaktisk analyse at kortlægge, hvorvidt eller i hvilken grad en observeret udvikling kan tilskrives en given indsats.

Mit indlæg forholder sig til effektevaluering.

Kun et fåtal af alle indsatser evalueres
Det er sandt, at der internationalt har været et stærkt øget fokus på effektevaluering af udviklingsinterventioner over de seneste 10-15 år.

Når vi forholder os til den udvikling, er det dog vigtigt at huske på, at vi startede fra et meget lavt udgangspunkt.

Den amerikanske tænketank Center for Global Development (CGD) udpeges ofte som katalysator for den øgede efterspørgsel efter effektevaluering. For i 2006 konkluderede tænketanken i en rapport, at man efter årtier med udviklingsbistand reelt kendte meget lidt til effekterne af de finansierede tiltag.

Vidensmangelen skyldtes ifølge rapporten, at alt for få evalueringer forsøgte at afdække effekter, mens de fleste af dem, der gjorde, metodisk begrænsede sig til at sammenligne tilstande før og efter en given indsats.

På den baggrund kan vi kun glæde os over, at der efterfølgende er sket meget.

Eksplosiv stigning i effektevalueringer
En kortlægning foretaget af konsulenter fra International Initiative for Impact Evaluation (3ie) udgivet i Journal of Development Effectiveness i 2016 fandt, at mens der i hele perioden 1980 til 2000 blev præsenteret 137 metodisk forsvarlige effektevalueringer af udviklingsindsatser på verdensplan, blev der alene i året 2012 præsenteret over 300.

Det er en imponerende fremgang, men det bør ikke umiddelbart give anledning til bekymringer om, at der over-effektevalueres.

For til sammenligning blev der globalt set brugt over 146 milliarder dollars på udviklingsbistand (ODA) i 2017, og bare UNDP har lige nu over 3.500 aktive udviklingsprojekter.

Bekymringen bør være endnu mindre i konteksten af dansk udviklingsbistand. Så vidt jeg ved, har Danidas evalueringskontor kun publiceret tre effektevalueringer, hvoraf den seneste er fra 2011 (Danida har naturligvis publiceret mange evalueringer af andre typer, og dem anfægter jeg ikke værdien af).

Samme kortlægning fandt desuden, at antallet af effektevalueringer var meget ulige fordelt på tværs af modtagerlande og sektorer.

Øg danske investeringer i evaluering
Der er altså rigeligt med plads til flere effektevalueringer, der bidrager med viden om, hvorvidt udviklingsindsatserne virker, og som kan informere udviklingen af nye indsatser.

Jeg vil derfor afslutte med en opfordring til at investere flere danske bistandsmidler i effektevaluering. Dels med henblik på at vurdere, om de dansk finansierede indsatser er effektfulde, og dels for at kunne ændre strategi, hvor de ikke er.

Det gavner både dem, der finansierer, og dem, der deltager i indsatserne.

Men i lige så høj grad for at bidrage til videreudvikling af en international vidensbase, der kan give vigtige inputs til interventions- og policyudvikling hos såvel andre udviklingsorganisationer som hos beslutningstagere i udviklingslandene.