Her er de tre store opgaver for Flemming Møller Mortensen

Selv om det ikke er blandt de største ministerier i den hjemlige politiske andedam, er der med en coronapandemi og en klimakrise nok at kaste sig over som ny minister for udviklingssamarbejde.

Det bliver Flemming Møller Mortensen (S), der overtager posten fra Rasmus Prehn (S) oven på torsdagens regeringsrokade, der er blevet udløst af skandalen om mink, som har fået Mogens Jensen (S) til at trække sig som minister.

Her er de opgaver, der venter den nyudnævnte minister på Asiatisk Plads.

1. At udarbejde en ny udviklingspolitisk strategi

Forhandlingerne om en ny udviklingspolitisk strategi skulle egentlig være påbegyndt dette efterår, men de er blevet udskudt til 2021.

I regeringens udspil til en finanslov for 2021 og interviews med Rasmus Prehn står det dog klart, hvad den socialdemokratiske regering vil: Mere fokus på Afrika – særligt Sahel. Mindre fokus på Asien – herunder Bangladesh, Myanmar og Afghanistan.

Det er ikke noget, som hverken støttepartier, eksperter eller ngo'er er store fans af.

Derfor bliver det en udfordring for den nye minister at sikre sig opbakning blandt støttepartierne.

Læs mere om baggrunden her: Regeringen foreslår at skære i bistanden til Myanmar, Bangladesh og Afghanistan.

2. At få nogen med på idéen om modtagelejre

Det er en socialdemokratisk kongstanke, at man vil oprette modtagelejre for flygtninge og migranter i indtil videre ukendte tredjelande. Og det har været en opgave for den nu afgående minister, Rasmus Prehn, at forsøge at sikre opbakning til idéen blandt både mulige lande og ikke mindst i EU.

Senest har statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale til Folketinget annonceret, at regeringen vil præsentere et lovforslag, der skal flytte behandlingen af asylsager ud af Danmark – og Europa.

Det er ikke lykkedes at indgå en aftale med et land eller få overtalt EU-Kommissionen, selv om Prehn til det sidste arbejdede for det ifølge Altingets oplysninger.

Læs mere om baggrunden her: Forsker: Her er faldgruberne i regeringens plan om at flytte asylproces uden for Europa.

3. At gøre støttepartierne tilfredse med Danmarks klimabistand

Under de igangværende forhandlinger om finansloven er der fra samtlige støttepartier et stort ønske om, at Danmark giver mere i klimabistand – og at Danmark opgør det uden om den traditionelle udviklingsbistand.

På finansloven for 2020 lykkedes det i allersidste øjeblik regeringen og støtterne at afsætte 150 millioner kroner i såkaldt additionel klimabistand.

Men i regeringens udspil for 2021 er posten igen forsvundet. Det vil regeringens støttepartier ikke være med til.  

Prehn afviste at gøre decentrale forhandlinger om klimabistanden. Vil Flemming Møller Mortensen gøre det samme?

Læs mere om baggrunden her: Minister før finanslovsforhandlinger om omstridt klimabistand: Vi overholder vores aftale.