Holger K: Fire anbefalinger til regeringens udviklingspolitik

Af Holger K. Nielsen (SF)
Udviklingsordfører og tidligere udenrigsminister

Kristian Jensen (V) og Ulla Tørnæs (V) har haft ansvar for udviklingsbistanden de sidste to år – Altinget har bedt mig midtvejsevaluere og uddele ros og ris for indsatsen på udviklingsområdet.

Ros for at sætte sammenhængen mellem udvikling og sikkerheds-, handels-, udenrigs- og udviklingspolitikken på dagsordenen både for den udenrigspolitiske udredning, men også i den nye strategi for udviklingspolitik.

Ris for stadig at være fodslæbende over for at handle på SF’s forslag om at gøre Danmark til reelt foregangsland i at gennemføre EU's for længst vedtagne politik for sammenhæng, og især for at undgå de andre politikområder undergraver tiltag på det udviklingspolitiske felt. Danmark kan med den nye strategi slå et kraftigt slag i EU for at gennemføre den såkaldte "Policy Coherence for Development" (PCD).

Ris og ros til udenrigspolitisk udredning 
Ros for at Lars Løkke tog initiativ til at få udarbejdet en udenrigspolitisk udredning, hvor der var mange gode analyser og anbefalinger.

Ris for at flere af anbefalingerne var gammel vin på gamle flasker. Et fokus på danske interesser er for SF hverken nyt eller kontroversielt i udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik. Men regeringens definition af ”danske interesser” er desværre meget snæver og kortsigtet. Danmark har som en småstat indiskutable interesser i en stabil og fredelig verdensorden, i en liberal handelspolitik og i at FN’s mål for en bæredygtig udvikling omsættes til aktiv handlen for at imødegå klimaforandringer, ustabilitet og øget ulighed.

Det er noget katastrofalt rod, at regeringen insisterer på, at udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark skal dækkes af udviklingsbistanden.

Holger K. Nielsen (SF)
Udviklingsordfører og tidligere udenrigsminister

Danske erhvervsinteresser i udviklingslandene er helt legitime og skal understøttes så længe, de er i overensstemmelse med landenes egne mål for vækst, beskæftigelse, innovation og udvikling.

Noget katastrofalt rod
Ris for rod… Det er noget katastrofalt rod, at regeringen insisterer på, at udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark skal dækkes af udviklingsbistanden. Det udhuler den reelle udviklingsbistand, som i 2015 ender under 0,5 procent af BNI for den fattigdomsorienterede bistand.

Når vi ikke ved hvor mange flygtninge, der kommer til Danmark, er det et uforudsigeligt beløb, hvorfor vi sidst på året enten må afblæse velplanlagte udviklingsprojekter i fattige lande for at dække udgifterne i Danmark. Eller, som det er sket i 2016 og igen i 2017, med kort frist skal bevilge store summer til udviklingsbistand med meget kort varsel, fordi pengene afsat til flygtningemodtagelse ikke er anvendt.

Danmark har hidtil været en forbilledlig donor, netop fordi forudsigelighed og mulighed for langsigtet planlægning er så vigtig for udviklingslandene, vores partnere og for at sikre danske interesser. SF vil arbejde for Danmark som forbillede for fast, forudsigelig og fremtidssikret finanslovs finansieret fattigdomsorienteret udviklingsbistand.

Fire anbefalinger
Min midtvejsevaluering fører til fire anbefalinger, fire områder, jeg gerne vil have mere fokus på de næste to år – de er helt i tråd med udviklingsstrategien, som otte af Folketingets ni partier har stemt for, så vi kan rykke på dem i fællesskab.

1) Det er helt afgørende at få genetableret forudsigeligheden i, hvor mange penge Danmark yder til udviklingsbistand. Vi kan kun sikre kvalificeret bistand for partnere ude i verden og for danske interesser, hvis vi holder os til det budget for udviklingsbistanden, som vi vedtager i vores finanslov. Lad os nu give minimum 0,7 procent af BNI til reel udviklingsbistand, til aktører ude i verden, hvor der er behov for den og så budgettere udgifterne til flygtninge hos integrationsministeriet, der rent faktisk afholder udgifterne. Vi kan jo fortsat godt indrapportere udgifter til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand til DAC, selvom jeg synes, vi skal lade være.

2) Styrke fokus på at bekæmpe ulighed – det tiende af FN's 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Selvom uligheden øges i Danmark under denne regering, så er Danmark stadig et af de mest lige samfund i verden. SF er enige med IMF, Verdensbanken og andre globale aktører om, at ulighed er med til at true stabilitet, vækst og fremgang i nationalstaterne, og Danmark har mange erfaringer og systemer at dele med partnere om, hvordan ulighed reduceres. Danmark kan blive globale eksperter på at øge lighed gennem for eksempel kommunale udligningsordninger, progressiv beskatning, generel social velfærd - og det er faktisk, hvad mange udviklings- og nye mellemindkomstlande efterspørger ekspertise indenfor.

3) Styrke støtten til udviklingslande og skrøbelige stater i at øge deres indtægtsgrundlag – både gennem dansk støtte til at styrke nationale progressive skattepolitikker og inddrivningssystemer, men også ved at Danmark sammen med EU, udviklingslandene og alle relevante aktører bekæmper global skatteunddragelse og skattely.

4) Klima og FN’s 17 verdensmål – det er sagt og skrevet i strategien. Det skal føres ud i praksis NU. Regeringens handlingsplan for at opfylde verdensmålene i Danmark er mildt sagt uambitiøs – dét kan vi gøre meget bedre både i Danmark og ude i verden. Hvis ikke vi handler nu, så vil klimaforandringer føre til eksploderende migration, forarmelse og ustabilitet, og omfanget af vores nuværende udviklingsindsats vil være helt utilstrækkelig.

De kommende to år vil klimaforandringer betyde, at både ris og roser får nye dyrkningsbetingelser – på godt og ondt. Vi skal handle, og jeg håber på, at evalueringen om to år giver anledning til mere ros end ris.