Kirsten Brosbøl: Vi skal erkende Danmarks massive udfordringer med verdensmålene

Af Kirsten Brosbøl
Stifter af handletanken 2030beyond, tidl. miljøminister

Selv før Corona pandemien ramte os med enorme menneskelige og økonomiske omkostninger til følge, var verden ikke på sporet til at nå verdensmålene.

Konsekvenserne af COVID-19 viser sig nu som en tilbagegang for alle 17 verdensmål, f.eks. er yderligere 150 mio. børn blevet skubbet ud i fattigdom. Det har medført en diskussion om et ”make or break moment” for verdensmålene. For er det overhovedet realistisk at nå dem, når vi nu oplever tilbageskridt på alle 17 verdensmål? 

Kronprinsessen sagde det meget præcist ved en høring på Christiansborg for nylig: ”COVID-19 har kun gjort behovet for en fælles plan endnu større. At give op er ikke en option”. Professor Jeffrey Sachs fulgte op med en opsang til de vestlige regeringer om at leve op til vores forpligtelser over for udviklingslandene og særlig appel til Europa om at føre an i den grønne omstilling. Sachs har i anden sammenhæng påpeget, at verdensmålene kan nås med en investering på ca. 2 % af verdens BNP med ca. 0,4 % i udviklingsbistand til at lukke finansieringsgabet i de fattigste lande.

Derfor er det glædeligt, at regeringen ved samme høring på Christiansborg meddelte, at den agter at præsentere en ny handlingsplan for verdensmålene i indeværende år. Der er brug for, at regeringen klart og tydeligt tilkendegiver, at Danmark står ved verdensmålene som den globale køreplan frem mod en bæredygtig verden i 2030, og at dette ikke er tiden til at slække på de vedtagne mål, men tværtimod til at sætte endnu mere kraft på implementeringen. Det gælder såvel Danmarks indsats ude i verden, som transformationen af vores eget samfund.

Det er en kæmpe mulighed for den danske regering for at sætte en reel transformativ dagsorden og sætte sig i spidsen globalt for det, der i FN lingo hedder ”Build back better and greener”. Danmark kan vise vejen for resten af verden ved at skabe reel grøn omstilling, ligestilling og social retfærdighed. Alle de principper, der allerede ligger i verdensmålene, og som nu har fået forøget fokus – og som tilmed flugter med den danske regerings erklærede mål. Det er ikke tilfældigt, at Jeffrey Sachs har kaldt verdensmålene, SDG’erne, Social Democratic Goals.

Man siger, at første skridt mod helbredelse er at erkende sine problemer.

Kirsten Brosbøl
Stifter af handletanken 2030beyond, tidl. miljøminister

Plads til forbedring
Der er i den grad plads til forbedring. Den tidligere regerings handlingsplan var ikke sin titel værdig. Det var nærmere en status over, hvad der allerede var sat i gang – mange af initiativerne af den tidligere SR regering.

Mange af de 37 mål, som handlingsplanen lister op, er vage, og indikatorerne er allerede vedtagen politik eller gamle forpligtelser, som fx at leve op til eksisterende EU direktiver. Ikke megen ”transforming our world” over det – som jo ellers er overskriften for 2030 Agendaen.

Handlingsplanen fra 2017 er ikke baseret på en reel gap-analyse af Danmarks udfordringer og styrker ift. at nå målene. Til gengæld er den sovset ind i et selvforherligende sprog, som fx ”Danmark er generelt i hus i forhold til at give et solidt bidrag til den globale opnåelse af verdensmålene” og ”Dansk politik er på linje med målet”, som det hedder under alle 17 verdensmål i bilaget til handlingsplanen.

Det eneste ambitiøse og fremadskuende element i handlingsplanen var løftet om en mekanisme til screening af alle lovforslag op imod verdensmålene. Den har aldrig set dagens lys.   

Derfor er der alle muligheder for den nuværende regering for at gøre det bedre. Der skal ikke meget til. Men hvis man vil gøre det ordentligt, skal der en helt anden tilgang – og selvforståelse – på banen. 

Erkend egne udfordringer
Fornylig blev det store ”Vores Mål” projekt lanceret med 197 unikke danske målepunkter for verdensmålene. Et konkret redskab til egentlige GAP-analyser og baselinestudier af hvert enkelt verdensmål. Projektet, som er finansieret af private aktører, er en gave til regeringen og kan danne baggrund for en reel forståelse af, hvor vi er som land, og hvor – og hvor meget – vi skal rykke os. 

Man siger, at første skridt mod helbredelse er at erkende sine problemer. Hvis Danmark skal spille sin rolle som foregangsland, så skal vi kaste et langt hårdt blik på vores egne massive udfordringer. En ny handlingsplan skal ikke bare fremhæve det, vi i forvejen gør godt, men på baggrund af videnskaben identificere de områder, hvor vi har længst til målet – og sætter massivt ind for at nå dem. 

Det er åbenlyst, at de store danske udfordringer ligger på de grønne mål (primært SDG 7, 11, 12, 13, 14, 15).

Selvom vi har en selvforståelse som et grønt foregangsland, så er det afkoblingen af vores forbrug og produktion fra klima- og ressourceaftrykket, samt at få standset tabet af biodiversitet, der bør have allerhøjest prioritet. Her er regeringen godt i gang med den ambitiøse klimamålsætning og stærke klimapartnerskaber.

I forhold til biodiversitet og cirkulær økonomi er der brug for ligeså ambitiøse mål – og på alle områder for konkrete anvisninger på, hvordan investeringerne og handlingerne følger med i form af ny regulering, konditionaliteter på hjælpepakker, investering i forskning og udvikling, grønne offentlige indkøb osv. 

Som den seneste tids 2. bølge af #metoo endnu engang har vist, så har Danmark – igen trods vores selvforståelse – også meget ladt tilbage at ønske for ligestillingen anno 2020 (SDG 5). Ligeledes på sundhed og trivsel (SDG 3), som f.eks. også rummer delmål om mental sundhed, hvor vi er stærkt udfordrede. Og COVID-19 har i Danmark som på verdensplan sat spot på ulighederne i vores samfund, som blot er blevet øget under pandemien.

Der er således god grund til at bruge ”Vores mål” som grundlag for en GAP-analyse, som kan kortlægge Danmarks udfordringer på alle 17 mål og sikre en vidensbaseret og reelt transformativ handlingsplan for verdensmålenes implementering i Danmark.

Åben proces
Handlingsplanen fra 2017 blev udarbejdet i en lukket regeringsøvelse. Finansminister Nicolai Wammen har klogt inviteret til en mere åben proces.

Den invitation har 2030 Panelet allerede grebet; Finansministeren fik den 17. september overrakt et katalog med 39 konkrete anbefalinger til en mere bæredygtig retning for Danmark, som et samlet panel står bag. Et super stærkt billede på Danmark, når vi er bedst. Bredt, tværsektorielt samarbejde, som bidrager med konkrete input til det politiske niveau.

Den politiske forankring af handlingsplanen bør være så bred, som muligt. Folketingets tværpolitiske netværk for verdensmålene, 2030-netværket, er en oplagt sparringspartner for regeringen i forsøget på at skabe bred politisk opbakning til vejen frem. 

Den årlige fremdriftsrapport bør sættes til debat hvert år i folketingssalen, og Folketinget bør inddrages langt mere i FN processerne omkring opfølgning og monitorering.

Hele regeringen skal tages i ed og ansvarliggøres for opfølgningen i de enkelte ministerier, med en stærk tværgående koordinering. Afrapportering og monitorering kan i øvrigt med fordel kobles op på EU processerne omkring det europæiske semester, hvor EU Kommissionen også ønsker at integrere verdensmålene.

Danmark sidder på et kæmpe potentiale for at vise vejen fremad. Med Vores Mål, folkelig opbakning og velvilje i både erhvervslivet og civilsamfundet kan vi bruge verdensmålene til selv at få skabt transformationen og inspirere verden, når alle skal i gang med den bundne opgave at genopbygge efter Corona på en grønnere og mere retfærdig måde. Der er alt at vinde – og der er meget at tabe.