Debat

Martin Paldam: Klassisk ulandshjælp og ny Danmark-først-lejrpolitik vil lænse bistandskonto

DEBAT: Bistandsprocenten bliver irrelevant, da indholdet af udviklingsbistanden ændrer sig, skriver professor emeritus Martin Paldam, der advarer om, at drift af lejre i Afrika og Mellemøsten kan blive en dyr affære.

<b>PERMANENT</b>: Flygtningelejre kan let blive en dyr affære, mener Martin Paldam. Her er det fra Palæstina, hvor flygtningelejre er blevet til permanente byer.&nbsp;
PERMANENT: Flygtningelejre kan let blive en dyr affære, mener Martin Paldam. Her er det fra Palæstina, hvor flygtningelejre er blevet til permanente byer. Foto: Emilio Morenatti/AP/Ritzau Scanpix
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Paldam
Professor emeritus, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Dette skal handle om 0,7 procent-målet for ulandshjælp. Pointen er, at dette mål bliver mere og mere irrelevant.

For to år siden afleverede den udenrigspolitiske udreder, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, sin rapport om regeringens fremtidige udenrigspolitik.

Principperne kan meget kort sammenfattes som et sæt argumenter for en Danmark-først-politik. Det er ikke klart, hvad rapportens status er i dag, men den var jo også først og fremmest bestemt som et inspirationskatalog.

I Vesten som helhed er der en stadigt mere udbredt erkendelse af, at det ikke fører til noget godt at blande sig i disse landes krige eller borgerkrige. Men vi kan da i det mindste prøve at forhindre, at deres befolkninger kommer herop!  

Martin Paldam
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Fra altruisme til selviske mål for ulandshjælp
Set fra ulandshjælps side lagde rapporten op til videreførelse af den drejning imod mere ’selviske’ og mindre ’altruistiske’ mål for hjælpen, der har været i gang i nogen tid. Drejningen falder også godt i tråd med den desillusionering, vi har set over for de altruistiske mål.

Det er svært at pege på analyser (undtagen fra forskere, der er finansieret af hjælpen), der viser, at vi har været gode til at hjælpe de fattigste i de fattige lande. Men heldigvis er der nu så megen vækst i verden, at antallet af fattige falder.

En god del af de ’selviske’ mål er, at vi giver stadigt flere udviklingsmidler til mellemindkomstlande – især arabiske – med det formål at forhindre immigration fra disse lande til Danmark.

I Vesten som helhed er der en stadigt mere udbredt erkendelse af, at det ikke fører til noget godt at blande sig i disse landes krige eller borgerkrige. Men vi kan da i det mindste prøve at forhindre, at deres befolkninger kommer herop!

Lejrpolitik kan blive dyr og lyssky
Meget tyder på, at det, vi især vil gøre, er at bygge lejre i de potentielle flygtninges nærområder, hvor de kan bo og få deres sager behandlet (og naturligvis helst afvist). Og der skal så være andre lejre, hvortil afviste/udviste flygtninge kan sendes hen, indtil de kan vende hjem. Alt sammen langt væk!

Det er klart, at en sådan lejrpolitik hurtigt vil blive meget dyr, for vi skal dels betale for lejrene og dels betale de lande, der skal huse lejrene. Dertil kommer, at vi skal betale for flygtningenes ophold, der gerne skal ske på vilkår, der tåler dagens lys.

For vi ved, at mange journalister og ngo-repræsentanter vil komme på besøg og sikre sig, at alt er pænt og ordentligt. Heldigvis er der nok en del andre EU-lande, der vil være med til at føre denne politik.

Her tænker man uvilkårligt på de lejre i de arabiske lande, hvor fordrevne/flygtede palæstinensere skulle bo, indtil de kunne vende hjem til deres land, som de arabiske lande ville befri. Som man husker, opstod disse lejre i 1948/49. Lejrene er nu blevet til permanente byer med cirka fem millioner indbyggere, der finansieres af et særligt FN-organ med et budget på cirka syv milliarder kroner.

Bistandsprocent dækker andet end udvikling
Der er også en del snak om en Marshall-hjælpepakke til Afrika. Det er vist slagord, for hvad den egentlig skal gøre andet end det, som vi har gjort i de sidste 50 år, er svært at finde ud af.

Men indtil videre er det vist mest varm luft (se for eksempel det tyske udviklingsministeriums rapport: “Africa and Europe – a new partnership for development, peace and a better future. Cornerstones of a Marshall Plan for Africa”).

Der er altså en del, der kæmper for en videreførelse af den gode gamle politik med et nyt navn, men samtidig er der et voksende politisk pres for en politik, der går ud på at holde potentielle flygtninge i nærområderne – eller i hvert fald langt væk.

Så der vil nok blive god brug for de 0,7 procent, selvom det, der dækkes af de 0,7 procent, vil blive noget andet end udvikling! 

Dokumentation

Debat om bistandsprocentens 40-års jubilæum: Tid til lykønskning eller opsang?

Uden afbrydelser har Danmark nu i 40 år levet op til det skelsættende 0,7-procents-mål, som er FN's anbefaling til minimumsniveauet for udviklingsbistand. 

Derfor spørger Altinget et panel af forskere, ngo'er og politikere, der alle har deres vinkel på dansk udviklingsbistand, bistandsprocenten og dens historie:

Er det tid til lykønskninger eller opsang? Og hvad betyder det, om udviklingsbistanden er på 2, 1 eller 0,7 procent?  

Du er velkommen til at bidrage til debatten. Skriv til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Paldam

Professor emeritus, Institut for Økonomi, Aarhus Uni., dr.oecon.
cand.polit. (Københavns Uni. 1969)

0:000:00