MS ActionAid: Derfor er outcome harvesting bedst til at vise forandringer

Af Helene Bach
Planlægnings-, monitorerings- og evalueringskoordinator, MS ActionAid

Mange evalueringer og reviews fylder desværre bare op på hylderne. De tages kun frem i forbindelse med de årlige obligatoriske opfølgninger på anbefalinger i årsrapportering til donor.

Men det enkle svar er ikke, at evalueringer og målinger er pseudoarbejde og bare skal skæres væk for at få tid til det virkelige udviklingsarbejde.

Det virkelige udviklingsarbejde handler jo præcis om at skabe betydningsfulde sociale forandringer, hvor vi er nødt til at have metoder til at undersøge, hvad der virker og ikke virker for at kunne tilpasse og forbedre vores indsatser.

Forandringfokus fjerner bureaukrati
Hvis vi i udviklingsbranchen havde mere fokus på forandringerne og mindre fokus på, om planerne blev fulgt, ville det automatisk skabe en afbureaukratisering.

Det er ikke i sig selv interessant, at vi har trænet 100 unge. Det interessante er, hvilke forandringsprocesser de unge er med til at drive.

Helene Bach, PME-koordinator, MS ActionAid

Det ville også åbne for muligheder for at eksperimentere mere og samtidig bruge metoder til løbende at se kritisk på, hvad der virker bedst.

Mellemfolkeligt Samvirke har introduceret outcome harvesting som en god metode til at dokumentere sociale og politiske forandringer. Fokus er på forandringerne og ikke i så høj grad på, om planerne blev fulgt.  

Spørgsmålet er ikke ja eller nej til effektmålinger, men snarere et spørgsmål om, hvordan målingerne designes og gennemføres, samt hvilke metoder der bedst indfanger komplekse sociale og politiske forandringsprocesser.

Begrebet utilisation focused evaluations (introduceret af Michael Quinn Patton) er centralt, for her tænkes anvendelse ind fra starten og guider hele processen:

Når vi igangsætter en effektmåling, evaluering eller et review, hvad er det så helt præcist, vi gerne vil vide, hvem skal bruge den information, og hvordan vil vi følge op?

Det måler outcome harvesting
Forandringsprocesserne er sjældent lineære. En logframe kan give en retning, men målinger op mod en logframe bidrager ikke i høj grad til en dybere forståelse af komplekse forandringsprocesser.

Outcome harvesting er en innovativ, deltagerorienteret og fleksibel metode til at indfange resultater i komplekse og foranderlige situationer. Metoden fokuserer på de reelle forandringer, i form af hvilke aktører (institutioner, organisationer, grupper eller individer), som har ændret adfærd (behavioural changes) som resultat af den indsats, organisationen har lavet.

Med outcome harvesting evaluerer vi ikke, om vi har implementeret det, vi planlagde.

Fokus er således ikke i første omgang på, hvad vi som organisation gjorde, men hvad andre gjorde som resultat af vores indsats. Kort sagt om det, vi gør, skaber konkrete forandringer i samfundet.

I Mellemfolkeligt Samvirkes tilfælde er et eksempel på et konkret outcome, at Finansministeriet i Mozambique er stoppet med at underskrive nye dobbeltbeskatningsaftaler.

Høst læring og historier
Det er ikke i sig selv interessant, at vi har trænet 100 unge. Det interessante er, hvilke forandringsprocesser de unge er med til at drive. Outcome harvesting er motiverende og skaber engagement ved at holde fokus på det, som vi alle sammen er optaget af – nemlig de konkrete forandringer.

Gennem et klart fokus på konkrete adfærdsmæssige forandringer bidrager outcome harvesting også med historier, der kan kommunikeres. Det er ikke abstrakte spørgeskemaundersøgelser eller tal for, hvor mange mennesker indsatsen har været i berøring med.

Donorer og ngo’er har en fælles interesse i at dokumentere og kommunikere de mange forandringer, som sker i de lande, vi arbejder i. Og vi har en fælles interesse i, at dette gøres så effektivt som muligt. Metodefrihed for ngo’erne og afbureaukratisering er nøglebegreber i denne sammenhæng.

Et skridt kunne være at iværksætte færre, men bedre designede eksterne reviews, hvor donorer og ngo’er i fællesskab brugte mere tid på processen for at sikre, at anvendelse, læring og kommunikation er i højsædet.