Debat

DIIS-forsker: Virksomheder skal presses til bæredygtige investeringer

DEBAT: Private virksomheder sidder ofte med nøglen til at komme i mål med FN's 17 verdensmål. Men det kræver, at vi giver dem incitamenter til at træffe bæredygtige beslutninger, skriver Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS.

Foto: Pressefoto, Mellemfolkeligt Samvirke
Anders Redder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Helle Munk Ravnborg
Seniorforsker, DIIS og forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

”Kan private virksomheder redde verden?” spørges der i oplægget til denne debat på Altinget: udvikling.

Svaret er ja – især hvis man ikke fokuserer snævert på danske virksomheder, men tænker virksomheder generelt, inklusive de mange familiedrevne små og mellemstore virksomheder og landbrug verden over.

For fælles for den virketrang, som de fleste virksomheder og landbrug verden over bygger på, er, at den ud over ønsket om at drive en sund forretning udspringer af ønsket om at udfylde et behov og være en positiv samfundsaktør.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Som del af et forskningsprojekt om danske landbrugsinvestorer som udviklingsaktører i Afrika syd for Sahara har jeg sammen med en kollega på Københavns Universitet forsøgt at identificere de danske investeringer, der er og har været inden for Afrikas landbrugssektor i de seneste 10-15 år.

Motiveret af samfundssind og efterspørgsel
Gennem interviews og andet kildemateriale har vi forsøgt at spore os ind på, hvad der motiverer sådanne investeringer.

Udfordringen er derfor, hvordan vi får lagt det pres, der skal til, og indrettet vores samfund, sådan at de fremmer en virksomhedsdrift og investeringspolitik, der bidrager til opnåelsen af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Helle Munk Ravnborg
Seniorforsker, DIIS og forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

For cirka en tredjedel af de knap 100 investeringer, vi har identificeret, har ønsket om at bidrage til en positiv udvikling der, hvor investeringen finder sted, været en vigtig eller endda en meget vigtig motiverende faktor.

Og yderligere en god håndfuld investorer peger på ønsket om at producere noget, der er umiddelbar efterspørgsel efter i området omkring investeringen, som en vigtig eller endog meget vigtig drivkraft for investeringen. Dette gælder formentlig også for investeringer og investorer inden for mange andre sektorer.

For nogen lykkes det, men at det langtfra er tilfældet for alle, ja, det har de sidste mange årtier jo desværre vist os mange eksempler på.

Nogle gange skyldes det uvidenhed, eksempelvis om et kemisk stofs sundhedsskadelige eller miljøskadelige effekter – også selvom det i begyndelsen så ud til at være nyttigt til at bekæmpe en lidelse, et skadedyr eller andet.

Andre gange skyldes det uopmærksomhed og manglende omsorg for, hvad effekterne af en virksomheds indkøbs- eller investeringspolitik er der, hvor varerne produceres, eller pengene investeres.

Og atter andre gange skyldes det desværre, at virksomheder og investorer bevidst vælger at lukke øjnene for, hemmeligholde eller bortforklare effekterne, fordi gevinsterne ved at træffe de ikke-bæredygtige beslutninger er så lokkende store – i hvert fald på den korte bane.

Tænk verdensmål ind i investeringer
Så ’om’ private virksomheder rent faktisk kommer til at spille en afgørende positiv rolle for, at vi som verdenssamfund i år 2030 kan se os selv i spejlet og med glæde og oprigtighed sige, at vi indfriede den dagsorden for bæredygtig udvikling, som verdensmålene tegner, afhænger derfor ikke af, om virksomhederne ’kan’.

Det afhænger derimod af, om vi som forbrugere, borgere, investorer, lovgivere og embedsfolk kan gøre det så upopulært, dyrt, ulovligt og besværligt at træffe ’ikke-bæredygtige’ beslutninger, at virksomhedsdrift, der bidrager til bæredygtig udvikling, bliver det indlysende valg.

Udfordringen er derfor, hvordan vi får lagt det pres, der skal til, og indrettet vores samfund, sådan at de fremmer en virksomhedsdrift og investeringspolitik, der bidrager til opnåelsen af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Hvad enten der er tale om virksomheder placeret i Danmark eller andre steder i verden, så kræver det en åben og velinformeret debat om udviklingseffekter, både lokalt og globalt gennem hele varekæden, af virksomhedsadfærd, hvad enten der er tale om lønniveauer og afregningsforhold, arbejdsforhold, dialog med myndigheder, om investerings- eller miljøvilkår eller noget helt andet.

En debat, som skal bygge på fakta snarere end på selektiv ønsketænkning. Og så kræver det, at virksomheder systematisk bruger viden om deres udviklingseffekter i tilrettelæggelsen af deres virksomhedsdrift.

Desværre peger vores kortlægning af danske landbrugsinvesteringer i Afrika i retning af, at det – med enkelte vigtige undtagelser – ikke er en systematisk afvejning af de mulige positive såvel som negative udviklingseffekter (i socialt, økonomisk og miljømæssigt henseende), der styrer tilrettelæggelsen af de enkelte investeringer, men derimod helt overvejende de driftsøkonomiske hensyn.

Selv blandt store landbrugsinvestorer med bl.a. dansk udviklingsbistand og kapital fra danske og udenlandske pensionskasser i ryggen er den systematiske overvejelse af udviklingseffekterne – såvel de positive som de negative – af deres investeringer ikke nødvendigvis en fast bestanddel af tilrettelæggelsen af deres investeringer.

Hvis vi vil øge sandsynligheden for, at private virksomheder – herunder også de danske – kommer til at bidrage positivt til, at vi indfrier 2030-dagsordenen, så skal vi som forbrugere, borgere, pensionsopsparere, politikere og embedsfolk forhåbentligt sammen med progressive virksomhedsfolk gøre alt, hvad vi kan for sikre denne systematik, både hos virksomhedsledere og hos de finansielle institutioner, der i stigende grad muliggør virksomhedernes drift og investeringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Munk Ravnborg

Seniorforsker, DIIS, forperson for Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark, kommunalbestyrelsesmedlem, Bornholms Regionskommune, forperson, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF)
ph.d. (RUC 1993)

0:000:00