Debat

Optakt til P4G-topmødet: Hvordan bliver verdensmålene andet end buzzwords?

VERDENSMÅL: Inden Danmark i oktober er vært for det første topmøde under det nye globale initiativ P4G, har Altinget: udvikling spurgt nøgleaktørerne, hvordan de arbejder for fremdrift – både på bundlinjen og blandt verdens fattigste. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden FN i 2015 vedtog 17 nye verdensmål, har regeringer, firmaer, fonde og civilsamfundet arbejdet for at indfri målene inden 2030. 

Verdensmålene er siden blevet omdrejningspunktet for Danmarks udviklingssamarbejde. Men indfrielsen af verdensmålene er dybt afhængig af (økonomisk) opbakning fra private virksomheder og fonde. Derfor spiller målene også en stadig større rolle i erhvervslivet og civilsamfundet.

I 2017 blev P4G – Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030 lanceret. P4G er et globalt initiativ, som har til formål at facilitere, støtte og medfinansiere partnerskaber mellem myndigheder, virksomheder og civilsamfundsorganisationer i arbejdet for verdensmålene. 

Læs også

Fakta
Du er også inviteret til at bidrage til debatten om bæredygtig business!
Skriv til [email protected]

Bæredygtige investeringer er hot!
Altinget: udvikling har tidligere sat fokus på bæredygtige investeringer, strategiske partnerskaber og nye forretningseventyr. Mange steder i erhvervslivet arbejder man nemlig målrettet mod at skabe fremgang og positive resultater i verdens fattigste lande – og på bundlinjen.

19.-20. oktober er Danmark vært for det første P4G-topmøde. I den anledning giver vi ordet frit til en række nøgleaktører, der arbejder med og for bæredygtig omstilling i regi af verdensmålene.

Over de kommende uger vil de fortælle, hvordan de konkret arbejder med at mobilisere privat kapital til at indfri verdensmålene, og hvilke resultater de har været med til at skabe i udviklingslandene.

Vi har ligeledes opfordret skribenterne til at dele de udfordringer og nederlag, som de har mødt på deres vej, samt fortælle, hvordan man balancerer mellem de forskellige verdensmål, når bæredygtige investeringer modarbejder hinanden. 

Mød skribenterne her:

Neel StrøbækNeel Strøbæk
Koncerndirektør for bæredygtig og corporate responsiblity hos Rambøll. Neel Strøbæk er desuden medlem af bestyrelsen for UN Global Compact Network i Danmark. 

 

Mads LebechMads Lebech
Administerende direktør for Industriens Fond og medstifter af projektet Fra Filantropi til Forretning, hvis formål er at "inspirere til, hvordan der kan skabes profitable nye forretningsmodeller og løsninger rettet mod et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling."

 

Lisbeth Stausholm ZachoLisbeth Stausholm Zacho
Stifter af Nordic Impact Funds, der arbejder for at mobilisere privat kapital til Østafrika. Lisbeth Stausholm Zacho er uddannet økonom og har tidligere arbejdet i blandt andet Verdensbanken, IMF og SOS Børnebyerne.

 

Peter Damgaard JensenPeter Damgaard Jensen
Administrerende direktør for PKA. Han er desuden formand for IIGCC, som er europæiske investorers netværksorganisation på klimaområdet. De 130 medlemmer forvalter en formue på mere end 100 billioner danske kroner. 

 

Marie GadMarie Gad
Fagleder for strategi- og organisationsudvikling hos Dansk Industri. Hun arbejder blandt andet med udviklingspolitik, den private sektor og international finansiering. 

 

Kenneth Lindharth MadsenKenneth Lindharth Madsen
Leder af afdelingen for Handelspolitik & Markedsadgang hos Landbrug & Fødevarer

 

Formandskabet for Dansk Initiativ for Etisk Handel
Jonas Nøddekær og Christian Rask-Jepsen. Jonas Nøddekær er international direktør i Folkekirkens Nødhjælp. Christian Rask-Jepsen er kategorichef i Reitan Distribution.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Lindharth Madsen

Afdelingschef, Handel & Marked, Landbrug & Fødevarer, medlem, Censorkorpset for Statskundskab
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2003)

Marie Gad

Underdirektør, DI, medlem af Udviklingspolitisk Råd, 2030-Panelet og Vice-Chair for Business at the OECD’s Development Committee, bestyrelsesmedlem, Global Compact Network Denmark og Etisk Handel Danmark
cand.merc. i international business (CBS 2008)

Peter Damgaard Jensen

Fhv. adm. direktør, PKA, formand, IIGCC, kommissær, Global Commission on Adaptation
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00