Overblik: Her er hovedkonklusionerne fra COP27
Få det hurtige overblik over, hvad der blev vedtaget på klimatopmødet i Sharm el-Sheikh.
Rasmus Raun Westh
Journalist og redaktørKlokken 09:19 søndag morgen bankede Egyptens udenrigsminister, Sameh Shoukry, i bordet i Sharm el-Sheikh.
Årets klimatopmøde, COP27, er slut, næsten 40 timer forsinket.
Her kan du få et hurtigt overblik over hvad der blev vedtaget – og ikke vedtaget – på COP27. Hvis du vil mere i dybden om, hvordan hele klimatopmødet gik, så læs denne artikel.
- For første gang nogensinde er verden lande blevet enige om at etablere en fond for tab og skader. Det var et af COP'ens store slagsmål, hvor ulandene fik en stor indrømmelse. Tab og skader er FN-sprog for økonomisk hjælp til de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringer, men som har et minimalt ansvar for de historiske udledninger siden Industrialiseringen.
- Målet om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning i 2100, som blev cementeret på COP26 i Glasgow, består, men:
- Der er ingen større ambitioner om nedbringe CO2-udledningerne hurtigere.
- Der skal hvert år holdes globale dialoger for at holde øje med, hvordan det går med at overholde Parisaftalens mål. Aftalen gælder frem til 2026.
- Det brudte løfte om 100 milliarder i årlig klimafinansering, som de rige lande gav de fattige lande på COP15 i København, fyldte relativt lidt på topmødet. Aftalen "noterer med stor beklagelse," at løftet endnu ikke er overholdt. De eneste tal fra OECD viser, at de rige lande gav 83 milliarder i 2020. Status quo.
- Der er intet om udfasning eller "nedfasning" af fossile brændstoffer i slutteksten, selvom der var stor opbakning, efter Indien foreslog I det. Aftalen gentager sidste års vending om "nedfasning" af kul samt "ineffektive subsidier" til fossile brændstoffer.
- Ydermere kom et smuthul for gas i de sene nattetimer med i aftalen, da "vedvarende energi" blev til "lav-emissions- og vedvarende energi". Det skyldes ifølge Altingets kilder pres fra Saudi-Arabien, nabo og tæt allieret med værtslandet Egypten.
- For første gang bæredygtig livsstil nævnt i aftalen. Kør langsommere, tænk over dit forbrug, den slags.
- Det samme er fødevaresikkerhed og det faktum, at klimaforandringer også truer menneskers mulighed for at få mad på bordet.
- Slutteksten indeholder ingen formulering om, at de globale udledninger skal toppe i 2025. Den henviser dog til rapporten fra FN's klimapanel, IPCC, som siger det samme.